Hej!
Jeg har en båd, som jeg gerne vil undgå at bygge overdækning til hvert år og undgå at slæbe presenninger.
Jeg har fået tilladelse fra min bådklub til at bygge en teltbygning. Båden er ca. 13,5 x 4 m og er 4 m fra jorden til det højeste punkt på dækket.
Der er færdige teltbygninger at købe blandt andet fra Dancover, men den størrelse, jeg kigger på, gør rørene til stilladset meget grove og tunge.
Vi har flere i klubben, der har bygget tilsvarende i træ, men de er ofte beregnet til at blive demonteret hvert år og er dermed en lettere konstruktion.
Min tanke er, at konstruktionen skal kunne tåle at stå oppe hele året, og jeg skal ikke behøve at skovle sne og lignende.
Bygningen er i alt 5 m bred og 15 m lang, og det er 4 m op til tagfoden.
Tanken er, at hele konstruktionen skal dækkes til at begynde med med lettere pressenning. På sigt investere i PVC pressenning i stedet.
Teltet skal stå i Stockholm-området.
Jeg har lavet vedhæftede tegninger og har tænkt følgende dimensioner på træværket:
Tag
Jeg ved, at min nuværende tegning helt klart er overdimensioneret, men jeg er usikker på, hvordan/hvor jeg kan forenkle konstruktionen.
Mine tanker er følgende:
dobbelt 45x120 som stolper i stedet for tre
Spær cc 120 i stedet for cc90
stående 45x70 for de liggende spars i taget for at kompensere for større afstand mellem spærene
vertikale spars cc 60 i stedet
Jeg er taknemmelig for alle tanker og synspunkter.
Ja, det er nok meget nemmere at bestille fra Dancover. Men ikke lige så sjovt. Plus at jeg tror, at en solid konstruktion i træ holder bedre. Men jeg vil ikke have, at den skal være "for" overdimensioneret.
Problemet er, at der kræves en truck for at få teltet ud af lastbilen. Teltet kommer i kolli på i alt 1800 kg. Vi har desværre ingen truck i bådklubben. Hvis de skal omlaste i Stockholm til en kranbil, koster det yderligere 5000 kr.
Plus at eftersom det bliver meget grove rør, så bliver det ret tungt at bygge.
Prisen på mit byggeri afhænger af, hvilken kvalitet af presenninger jeg køber. Køber jeg bedre almindelige presenninger, så bliver prisen ca. 30.000. Køber jeg PVC, så bliver det omtrent samme pris som at bestille fra Dancover.
Taghældningen som jeg har tegnet på er 35 grader. Dancover har kun 30 grader.
Selvom man kan acceptere en ret stor nedbøjning af spærbenenes højben i dette tilfælde, synes jeg, at 45x120 er for svagt. Jeg foreslår 45x145 i stedet på c/c 1200 mm. Hvordan ville vægstolperne komme i forhold til spær, når disse har 1200 mm c/c?
Det er nok med 2 stk 45x120, hvis du monterer dine kortlinger på halv højde. Afstivningen i den svage retning er afgørende for, hvor stor belastning stolperne kan tage. At have tagspær og stolper på c/c 1200 mm bliver mere ordentligt.
Hvad er det for en båd forresten?
Havde selv en mahogni-sejlbåd, 10,15x2,05 m og til den købte vi et gammelt træskur + nye PVC-presenninger.
Næste båd var 11,00x2,20 men den var i plast og måtte nøjes med en japanpres over cockpittet.
Det hele er en afvejning af hvor sjovt du synes det er at købe groft tømmer og hvor sjovt du synes det er at sømme fagværk. Hvis du for eksempel erstatter kortlingerne i væggene med to krydsstag i hvert fag, går det sikkert fint med enkle 45x145 i stolperne. Bygger du spær i w eller endnu bedre ww fagværk, kan du gå ned i dimension der også. Det er den frie længde på bjælken, der gør den svag og højden i bøjet retning, der gør den stærk.
Med tanke på problemet med at få presenningstag på regelværk til ikke at danne søer (har været der, tømt det iskolde vand, løftet isklumpene ud, men nogen t-shirt fik jeg aldrig) havde jeg elleve gange ud af ti købt billigste tagplast til taget og billig presenning til væggene, hvis der skal spares penge. Kan endda tigge småbeskadiget presenning fra bådnaboer da den ikke behøver at være helt tæt til siden.
Har en del erfaring med overdækningsstativer. Det, du skitserer på, og de råd du har fået, er dyre og overdimensionerede. Ganske vist enkelt og sjovt arbejde (ligesom at rejse en husstamme), men ærligt, er det fornuftigt at bygge, så man kan gå på taget...
Du har vindlast og snelast at tage hensyn til. Det er de to kræfter, der knækker teltet. Vindlasten modvirkes ved, at vinden ikke får fat. At presenningerne sidder fast på en fornuftig måde. At teltet er tungt nok til ikke at vælte eller løfte/vælte.
Snelast er lidt mere kompliceret. Delvis står strategierne i modsætning til dem, der håndterer vindlast. Tagvinkler under 45 grader gør, at sneen bliver liggende. Det enkleste er at bygge så stejlt, at den simpelthen falder af, før der bliver nogen last. Højde gør på den anden side teltet vindfølsomt. Kollapse eller vælte... det er spørgsmålet.
Stativet skal også være pænt, så de forbipasserendes øjne ikke bløder.
Jeg har et forslag til en semipermanent stativ, der løser både vind- og snelastproblemet.
Svejs gavle/rammer i armeringsjern (sort). Rør er selvfølgelig lettere, men vi vil have vægten for at tynge konstruktionen. 12mm jern burde være tilstrækkeligt. 8mm til gitterværket. Mal med rustbeskyttelse. Beregn en ramme hver fjerde meter cirka. Svejs bjælkesko til at fastgøre længdegående planker (rød). Når stommen er rejst, kryds den ordentligt (også rød).
Næste trin er at sætte en række tagbuer af to-tommers PA-slange (grøn) tværs over teltet. Cc mindre end 80. De trækkes udenpå, men enderne fastgøres indenfor den midterste længdegående planke.
Billige hvide Japanske presenninger sættes nu op langs siderne (de kan sømmes). Hvidt for at slippe lys ind. Billigt, fordi alle skader og dumheder vil ske i lav højde, og det skal være enkelt og billigt at skifte.
Derefter trækkes de dyre presenninger over taget. Vigtigt, at denne ikke sømmes. Er stommen veludført, stikker der intet ud og slider. Meget bedre at tillade bevægelser, så presenningen kan folde sig i vinden. Brug alle øjer og bind fast med elastiske bånd. Tilpas længden, så den når over gavlen tilstrækkeligt til at kunne bindes med samme elastiske bånd mod det indre jern.
Der vil være behov for flere presenninger på langs. Overlap fra den fremherskende vindretning.
Om det skal blive pænt, afhænger helt af, hvor lige den er. Læg al mulig omhu på afretning og opmåling. Som en bonus holder presenninger meget længere, hvis de ikke folder sig.
Mvh Findus
PS. Glemte en forklaring. PV-slange er så stiv, at den uden videre holder en presenning ud, men fleksibel nok til at bevæge sig og fjedre rundt, når det blæser. Det gør, at al sne falder af, selvom det er helt lige langs ovenpå. Skulle det blive for meget lokalt, bøjer slangen, og sneen falder ned. Derefter retter det sig op igen. Elastiske bånd sikrer, at presenningen altid er så stram, den kan være. Det hjælper også til. En konstruktion med buer gør teltet så lavt, som det kan blive. Det er en fordel, når det kommer til vindlasten. DS
PPS. PA-slange kan ridses op langs med og trækkes på rammerne af armeringsjern, så der ikke er nogen skarpe kanter nogen steder under presenningen. DS
Jeg bemærker, at nogle trådforfattere har valgt at stå op i det tidlige morgengry for at skrive indlæg, hvilket tyder på, at emnet engagerer.
Jeg er enig i, at en anvendelse af almindelig elasticitetsteori kan føre til en vis overdimensionering, men det er svært at vide, hvor man skal sætte grænsen. W-spær sparer ikke træ i dette tilfælde, da det kræver en underramme og flere skråstivere. 45 graders taghældning er i de fleste tilfælde optimalt.
TS design har nogle stabilitetsmæssige mangler. I en pælekonstruktion er der behov for diagonaler i alle væg- og tagplaner. Også i åbningen (når båden er på plads). Med hensyn til pælene er støtten i den svage retning det, der bestemmer bæreevnen. Med to kortlinger (eller krydsstivere) i siden kan man gå ned til 45x95. Forankring i jorden er naturligvis helt afgørende for, at teltet bliver stående. Dets orientering i forhold til den almindeligste vindretning ligeledes.
Hvad er det for en båd forresten?
Havde selv en mahogni-sejlbåd, 10,15x2,05 m og til den købte vi et gammelt træskur + nye PVC-presenninger.
Næste båd var 11,00x2,20, men den var i plast og måtte nøjes med en japanpresenning over cockpittet.
Båden er en ældre Bavaria 41, som brændte i maskinrummet for ca. 7 år siden. Derefter er det en bådebygger på Orust, der har renoveret den i fritiden over 6 år. Vi købte den sidste år. Den har samme planløsning som tidligere men et helt andet udseende indvendigt.
Krydstag mellem hver stolpe havde jeg nok tænkt mig samt i begge gavle.
Jeg skal sætte mig og opdatere tegningen baseret på jeres kloge råd!
Stort tak!
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
KnockOnWood sagde: