4,730 læst ·
27 svar
5k læst
27 svar
Dimension gulvbjælkelag - 5,6 meter
Jeg er i gang med at renovere en gammel laftet lade og har brug for hjælp til, hvordan jeg skal tænke omkring det nye gulv.
Bygningen består af en laftet overdel, der står på en ret høj stenmursfundament. Underdelen har ikke været brugt til noget de seneste 25 år pga. gulvets (loftet i "kælderen") dårlige stand.
Nu har jeg revet gulvet op (og bekræftet, hvor dårlig standen faktisk var) og er begyndt at overveje løsninger til et nyt gulv. Laftningen skal få nogle nye bjælker, inden gulvbyggeriet går i gang, så jeg har lidt tid til at overveje gulvet.
Tanken er, at det skal blive et snedkerværksted, så gulvet skal dimensioneres til eventuelt at kunne holde til nogle maskiner af ældre (tungere) model.
Indvendige mål er 5,6m * 6,8m. Loftshøjden er vel tiltaget, selv med et tykkere gulv og eventuel fremtidig isolering i loftet.
Min første tanke var limtræsbjælker tværs over bygningen, dvs. 5,6 meter lange, ophængt i laftevæggen med balksko. Hvilken dimension er nødvendig? Skal jeg lægge dem på cc600 og isolere imellem dem, eller skal jeg have reglar i vinkel ovenpå, som jeg isolerer imellem? Skruelimede gulvspånplader og så gulv, eller er det nok med et solidt plankegulv?
Bygningen består af en laftet overdel, der står på en ret høj stenmursfundament. Underdelen har ikke været brugt til noget de seneste 25 år pga. gulvets (loftet i "kælderen") dårlige stand.
Nu har jeg revet gulvet op (og bekræftet, hvor dårlig standen faktisk var) og er begyndt at overveje løsninger til et nyt gulv. Laftningen skal få nogle nye bjælker, inden gulvbyggeriet går i gang, så jeg har lidt tid til at overveje gulvet.
Tanken er, at det skal blive et snedkerværksted, så gulvet skal dimensioneres til eventuelt at kunne holde til nogle maskiner af ældre (tungere) model.
Indvendige mål er 5,6m * 6,8m. Loftshøjden er vel tiltaget, selv med et tykkere gulv og eventuel fremtidig isolering i loftet.
Min første tanke var limtræsbjælker tværs over bygningen, dvs. 5,6 meter lange, ophængt i laftevæggen med balksko. Hvilken dimension er nødvendig? Skal jeg lægge dem på cc600 og isolere imellem dem, eller skal jeg have reglar i vinkel ovenpå, som jeg isolerer imellem? Skruelimede gulvspånplader og så gulv, eller er det nok med et solidt plankegulv?
Lättball hb350 ville jeg anbefale. Men limträm 90x270 fungerer også.
Dette er for boliglast. At dimensionere for mulige frit placerede 1-tons maskiner er svært.
Det sikreste er jo, hvis man kan få en bærende hjertemur under.
Dette er for boliglast. At dimensionere for mulige frit placerede 1-tons maskiner er svært.
Det sikreste er jo, hvis man kan få en bærende hjertemur under.
Hvad er fordelene ved letbjælke i stedet for limtræ? Har ingen erfaring med dem overhovedet.J JKrister sagde:
Jo, 1 tons maskiner bliver selvfølgelig vanskelige, og jeg forstår, at jeg ikke vil kunne placere hvad som helst i værkstedet. Tænker i hvert fald, at det måske kunne være smart at dimensionere op fra boligbelastning?
Angående hjertevæg så ville det sikkert være muligt, men lige nu er der slet ikke noget gulv at tale om i kælderen. Har fjernet et meget gennemråddent trægulv der, og nedenunder er der kun jord. Ville en langsgående bæreline med et antal stolper være et alternativ til en hjertevæg?

En hurtig skitse hvor den stiplede linje er den omtrentlige indre mur af stengrunden. En hjertevæg ville komme til at ligge midt i døråbningen (højre kortside på skitsen) til kælderen, derfor mit spørgsmål om stolper i stedet.
Ja, kan man halvere nogen spændvidde, så kan man gå over på almindeligt k-virke. Typ 45x220. Hvilket ville blive meget billigere. Bærende bjælke på piller er nok den letteste løsning, og hvilken retning spiller ingen rolle. Det behøver heller ikke være midt i, men kan placeres langs Emma dørkarmen. Og på den måde dele spændvidden på 2,3m hhv. 3,3m. Sidder kun via mobilen, men størrelsen på den bærende bjælke og piller bliver en balance mellem, hvor mange fundamenter man orker at lave. Havde vi haft et stabilt fundament, kunne man have lavet en 45x120 væg cc600 og undladt den bærende bjælke.
Jeg kan godt lide letbjælkerne, for jeg arbejder ofte alene. En meget lettere bjælke vægtmæssigt. Mærkeligt nok er der færre, der fører dem.
Jeg kan godt lide letbjælkerne, for jeg arbejder ofte alene. En meget lettere bjælke vægtmæssigt. Mærkeligt nok er der færre, der fører dem.
At kunne slippe af sted med k-træ havde helt klart været rart. Har ingen anelse om støbning af fundamenter, men jeg må lave lidt efterforskning om emnet.J JKrister sagde:Ja kan man halvere nogen spændvidde så kan man gå over på almindeligt k-træ. Typ 45x220. Hvilket ville blive meget billigere. Bærebjælke på pæle er nok den letteste løsning og i hvilken retning betyder ikke noget. Skulle heller ikke behøve være midt på, men kan stilles langs med Emma dørkarmen. Og på den måde dele spændvidden i 2,3m hhv. 3,3m.
Sidder kun via mobilen men bærebjælkens størrelse og pæle bliver en balance mellem hvor mange fundamenter man orker at lave. Havde vi haft god grund havde man kunnet regle en 45x120 væg cc600 og undlade bærebjælke.
Jeg kan godt lide letbjælkerne fordi jeg ofte arbejder alene. En meget lettere bjælke vægtmæssigt. Mærkeligt nok færre der lagerfører dem.
Kunne du, eller en anden venlig sjæl her på forumet, regne på dimensionerne for stolper og bærebjælke? Vilkårligt antal stolper, ved ikke selv hvad der er rimeligt.
Ja, det var ikke så let at finde prisinformation for letbjælkerne, lyder jo smart at kunne håndtere selv.
Tusind tak for hjælpsomme svar.
Med 3 stolper dvs. 4 rum og kældervægge får vi en spændvidde på 1700mm. Da Behøves en limtræ 56x270 som bærende bjælke og 45x195 som bjælkelag. Jeg havde nok kørt med dobbelt 45x220 som bærende bjælke og 45x220 i bjælkelag. Stolpe i 90x90 limtræ, hvis kælderen skal opvarmes. Uopvarmet bør 95x95 tr.imp. fungere fint og kan jo støbes direkte, medmindre det er meget vådt i jorden.
Jeg havde ikke brugt bjælkesko, men forsøgt at skære ud i tømmermuren og kørt bjælkelag bjælkerne et stykke ind. Meget let at tro, at en skrue har taget fat i gammelt tømmer, men så viser det sig, at det bare er fnug. En skrue trækkes ud let i sammenligning med at presse en 45x220 ned i tømmeret.
Det samme gælder den bærende bjælke. Hvis der er tilstrækkelig loftshøjde, lægger man bærelinjen nedenunder. Især for os glade amatører. Skrueforbindelser er ofte et svagt led og giver desuden ingen advarsel. Skruen brækker af og så kollapser det hele. Træ på træ advarer lidt, bøjer sig, svigter.
Jeg havde ikke brugt bjælkesko, men forsøgt at skære ud i tømmermuren og kørt bjælkelag bjælkerne et stykke ind. Meget let at tro, at en skrue har taget fat i gammelt tømmer, men så viser det sig, at det bare er fnug. En skrue trækkes ud let i sammenligning med at presse en 45x220 ned i tømmeret.
Det samme gælder den bærende bjælke. Hvis der er tilstrækkelig loftshøjde, lægger man bærelinjen nedenunder. Især for os glade amatører. Skrueforbindelser er ofte et svagt led og giver desuden ingen advarsel. Skruen brækker af og så kollapser det hele. Træ på træ advarer lidt, bøjer sig, svigter.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg er enig i, at letbjælker er undervurderede, især når man har godt med plads i højden. I dette tilfælde er jeg dog en smule tvivlende. Jeg ville i stedet foreslå et system af bærende bjælker i limtræ, f.eks. 90x405 (findes i flere alternative dimensioner) på c/c 1800 mm. Ovenpå det 45x220 C 24 c/c 600. Som gulv ville jeg vælge rigtige gulvbrædder (28-30 mm tykke). De giver en meget bedre følelse, når man står og arbejder. Et sådant bjælkelag, dimensioneret til en nyttelast på 3 kN/kvm, klarer også punktbelastninger på 1000 kg i moderat omfang.
Er de bærende bjælker i dette forslag tænkt som langsgående eller tværgående?J justusandersson sagde:Jeg er enig i, at letbjælker er undervurderede, især når man har god plads i højden. I dette tilfælde er jeg dog noget tvivlende. Jeg ville i stedet foreslå et system af bærende bjælker i limtræ, f.eks. 90x405 (der findes flere alternative dimensioner) på c/c 1800 mm. Ovenpå det 45x220 C 24 c/c 600. Som gulv ville jeg vælge rigtige gulvbrædder (28-30 mm tykke). De giver en meget bedre følelse, når man står og arbejder. En sådan etageadskillelse, dimensioneret til en nyttig belastning på 3 kN/kvm, klarer også punktbelastninger på 1000 kg i moderat omfang.
Hvad tænker du om det foregående forslag med stolper? Jeg ved, at jeg sagde, at lofthøjden er vel dimensioneret, men et gulv, der bygger 405+220+30 plus isolering i loftet, fører måske alligevel til lidt for lav lofthøjde nærmest langsiderne.
Hvad får dig til at være tvivlende over for letbjælker i dette tilfælde? Bare nysgerrig, har ingen egen viden om dem.
Tak for tipsene omkring bjælkeskoene, har ikke tænkt på netop den aspekt, at man ikke får nogen advarsel. Netop angående tømringen så vil alligevel nogle stokke bliver udskiftet på langsiderne, så jeg føler mig ret tryg ved at skrue ind i dem, men det er helt klart noget jeg skal have i tankerne.J JKrister sagde:Med 3 stolper dvs 4 rum og kældervægge får vi en spændvidde på 1700mm. Da behøves en limtræ 56x270 som bærende bjælke og 45x195 som bjælkelag.
Jeg havde nok kørt dobbelte 45x220 som bærende bjælke og 45x220 i bjælkelaget. Stolpe i 90x90 limtræ om kælderen skal blive opvarmet. Uopvarmet vil 95x95 tr.imp. fungere fint og kan jo støbes direkte hvis ikke det er meget vådt i jorden.
Jeg ville ikke bruge bjælkesko men forsøgt at skære ind i tømmermuren og føre bjælkelag bjælkerne et stykke ind. Meget let at tro, at en skrue har taget fat i gammelt tømmer, men det viser sig så, at det kun er fnug. En skrue trækkes ud let i sammenligning med at presse en 45x220 ned i tømmeret.
Det samme gælder bærende bjælke. Hvis der er loftshøjde, lægger man bærende bjælke under. Især vi glade amatører. Skrueforbindelser er ofte et svagt punkt og giver desuden ingen advarsel. Skruen knækker, og så braser alt sammen. Træ på træ advarer lidt, bøjer sig, svajer.
Angående eksemplet med stolperne så havde jeg tænkt en konstruktion, som mere ligner hjertemuren vi talte om. Dvs. en langsgående bærende bjælke, som bæres op af flere stolper, og så konstruktionsbrædder tværs over det på cc600.
Kælderen bliver uopvarmet.
B Barriospurer58 sagde:Tak for tipsene om bjælkeskoene, har ikke tænkt på lige den aspektet, at man ikke får nogen advarsel. Lige angående tømring så kommer der alligevel nogle bjælker skiftes ud på langsiderne, så jeg føler mig ret tryg ved at skrue ind i dem, men det er helt klart noget jeg skal have i tankerne.
Angående eksemplet med stolperne så havde jeg tænkt en konstruktion, der mere ligner den væg, vi talte om. Altså en længdegående bærende bjælke, der bæres op af flere stolper, og derefter konstruktionstræ på tværs over det på cc600.
Kælderen bliver uopvarmet.
Ja, bliver det ny bjælke at fastgøre bærelinjen i, er det vel ok med bjælkesko. Men samtidig meget enkelt at lave udhak til 45x220, før man overhovedet sætter bjælken på plads.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Bærlinjerne i mit forslag er tværgående, dvs. 5 stk. 90x405. 90x405 kan erstattes af 140x360 eller 190x315. Stolper under bærlinjerne er meget klogt og reducerer dimensionerne betydeligt. Høj nyttelast og høje punktlaster synes jeg gør, at en løsning med limtræ + konstruktionsvirke er bedre.
Okay! Og med en stolpe midt under hver bærebjælke, hvilken dimension bliver det da?J justusandersson sagde:Bærebjælkerne i mit forslag er tværgående, dvs. 5 stk. 90x405. 90x405 kan erstattes af 140x360 eller 190x315. Stolper under bærebjælkerne er meget kloge og reducerer dimensionerne væsentligt. Høj nyttelast og høje punktbelastninger synes jeg gør, at en løsning med limtræ + konstruktionsvirke er bedre.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Med en stolpe under hver bærende bjælke ender du på beskedne dimensioner, 90x225.

