Forsøger at læse op om hvilken isoleringstype af cellulose- og mineraluldisolering der har den bedste isoleringsevne, men oplysningerne er mildt sagt forvirrende.
Når jeg for eksempel læser på http://www.norrlandseko.se/?page_id=1291, fremgår det opsummeret følgende:
"Nu er der også sket inflation i lave Lambda-værdier, som producenterne har ”opgraderet”.
Isoleringsproducenterne behøver IKKE at have nogen overvågende kontrol for den angivne varmeledningsevne.
Man skal også vide, at Lambda-værdien gælder ved +10 grader, indendørs og når varmen går NEDAD.
Er det koldere, skal denne værdi korrigeres. Disse dårligere værdier er ”frivillige” og behøver derfor ikke at oplyses."
Lambda-værdien på mineraluld er jo omtrent den samme som for celluloseisolering, dvs. omkring 36. Men trods dette fremstår celluloseisolering jo så overlegen, hvis man læser det citerede ovenfor, eller for den sags skyld på andre sider, der sælger celluloseisolering.
Er det falsk markedsføring, eller hvad handler det om?
Hvilken af isoleringstyperne isolerer bedst i VIRKELIGHEDEN, dvs. et virkeligt miljø med både sommer og vinter, og ikke kun set til laboratorieresultater med +10 grader?
Når jeg for eksempel læser på http://www.norrlandseko.se/?page_id=1291, fremgår det opsummeret følgende:
- Lufttæthed: Thermocell og FEELINGWOOD er mere end dobbelt så luftbevægelsestætte som mineraluld.
- Varme kapacitet: Feelingwood holder på varmen mere end 6 gange bedre end syntetisk isolering.
- Konvektion: Mineraluld fungerer dårligere jo koldere det er.
"Nu er der også sket inflation i lave Lambda-værdier, som producenterne har ”opgraderet”.
Isoleringsproducenterne behøver IKKE at have nogen overvågende kontrol for den angivne varmeledningsevne.
Man skal også vide, at Lambda-værdien gælder ved +10 grader, indendørs og når varmen går NEDAD.
Er det koldere, skal denne værdi korrigeres. Disse dårligere værdier er ”frivillige” og behøver derfor ikke at oplyses."
Lambda-værdien på mineraluld er jo omtrent den samme som for celluloseisolering, dvs. omkring 36. Men trods dette fremstår celluloseisolering jo så overlegen, hvis man læser det citerede ovenfor, eller for den sags skyld på andre sider, der sælger celluloseisolering.
Er det falsk markedsføring, eller hvad handler det om?
Hvilken af isoleringstyperne isolerer bedst i VIRKELIGHEDEN, dvs. et virkeligt miljø med både sommer og vinter, og ikke kun set til laboratorieresultater med +10 grader?
Senest redigeret:
De er temmelig ens. Det, der taler for mineraluld, er prisen.
Okay, så erklæret lambdaværdi er det, man skal gå efter? For de er jo omtrent ens.D Daniel 109 sagde:
Men er lambdaværdien retfærdig så? Eller spiller også andre faktorer en rolle i virkeligheden, såsom lufttæthed, varmekapacitet og konvektion? For på de punkter så synes celluloseisolering jo at være overlegen?
Lydisolerende egenskaber er også bedre for celluloseisolering p.g.a. højere tæthed, selvom det ikke hører til emnet varmeisoleringsevne, men vil alligevel nævne det.
Pris er der meget stor forskel på, synes jeg. 2-4 gange så dyrt afhængigt af tykkelsen. Det bliver meget store beløb på større arealer.
Skal se om jeg finder den anden information om isoleringsevne.
Senest redigeret:
En anden ikke uvæsentlig forskel er, at cellplast nemt kan monteres heldækkende uden lægter, der fungerer som kuldebroer. Desuden bliver et heldækkende, fer og not cellplastlag meget lufttæt og forhindrer kold luft i at trænge ind i isoleringen i sprækkerne mellem lægter og isolering. På vægge kan man ganske vist montere "västkustskivor", men på tage findes denne mulighed ikke, så vidt jeg har set.
Da jeg i 1980'erne efterisolerede vores gamle hus med 80 mm cellplast i forbindelse med en udskiftning af sideplader til træpanel, halverede vi vores totale energiforbrug på én gang.
Nu har vi 100 mm cellplast ovenpå tagets brædder på vores snart 8 år gamle hus, og det har indtil videre fungeret meget godt.
Da jeg i 1980'erne efterisolerede vores gamle hus med 80 mm cellplast i forbindelse med en udskiftning af sideplader til træpanel, halverede vi vores totale energiforbrug på én gang.
Nu har vi 100 mm cellplast ovenpå tagets brædder på vores snart 8 år gamle hus, og det har indtil videre fungeret meget godt.
Varmeledning er det modsatte af isoleringsevne.
Ups, varmekapacitet skal det selvfølgelig stå. Jeg kom til at skrive varmeledningskapacitet. Rettet nu.D Daniel 109 sagde:
Hvad vi ønsker er jo modstandskapacitet i dette tilfælde, ikke ledningskapacitet
Fra ICell:
http://www.icell.se/sv/cellulosaisolering
- Lufttæthed: Celluloseisolering er et såkaldt højdensitetsprodukt. Det betyder, at materialet er utroligt tæt og har en relativt høj vægtvolumen. Det bidrager til at forhindre uønskede luftstrømme (konvektion) i isoleringen og giver også høj varmekapacitet.
- Varmekapacitet: Med varmekapacitet menes den energimængde, der kræves for at opvarme 1 kg 1 grad C. Hvis værdien er høj, har materialet stor træghed. Værdien for glasuld er 670 joule per kg, stenuld 860 joule per kg. Værdien for celluloseisolering er fremragende 1600 joule per kg (ifølge EN ISO 10456), hvilket i praksis gør cellulose betydeligt mere effektiv som isolering.
- Konvektion: Celluloseisolering er en tæt isolering, der består af cellulosefibre, som desuden naturligt indeholder luft. Dette bidrager til at binde effekten ved såkaldt tvungen konvektion. Den naturlige konvektion starter ved temperaturforskellen 15°C for glasuld, 22°C for stenuld og slet ikke for cellulosen, selv ved de højeste temperaturforskelle, der kan være aktuelle for husisolering.
http://www.icell.se/sv/cellulosaisolering
Så om det deklarerede lambdaværdi på rundt 36 er ligestillet for både cellulose- og minerauldisolering og det er den værdi som man i sidste ende skal gå efter, hvorfor skrives det så varmt om lufttæthed, varmekapacitet og konvektion, samtlige egenskaber hvilke celluloseisolering ser ud til at være bedre på - hvis disse egenskaber nu ikke gør nogen forskel i virkeligheden?
I'm lost...
I'm lost...
Men i dag bruges der vel ikke celleplast til vægge i reglen?KnockOnWood sagde:
...andet er det til fundament og nogle gange kældervægge osv., men til lægtede ydervægge? Brandrisikoen så da Til tag begynder det nok at blive en smule populært med celleplast og så på med strø og bærelekt osv., men har ikke set løsninger for ydervægge?
Det så ud som en ret sælger-genereret tekst. Formentlig ingen løgne, men ret vildledende. Til at begynde med forstår jeg det som, at de skriver det samme to gange med forskellige ord. Konvektion er luftrørelser. Derefter skrives der intet om praktiske resultater eller størrelsen på de samme. Og at en specifik varmekapacitet skulle have en nævneværdig indvirkning på isoleringen forstår jeg ikke. Der tales nogle gange om nytten ved en tung stamme med dens varmelagrende egenskaber. Men der er vi flere størrelsesordner over varmekapaciteten på isolering. Og det er under ret specifikke forhold, at det er en fordel. Indtil jeg ser noget videnskabeligt, der siger noget andet, vil jeg antage, at de isolerer ligværdigt.
http://www.paroc.se/losningar/byggisolering/laglutande-tak
Ja det er jo det jeg mistænker.. at det bare er en masse salgsargumenter og tom snak, som i virkeligheden ikke betyder noget.A Avemo sagde:
Men når de skriver følgende så?: Man skal også vide, at Lambdaværdien gælder ved +10 grader, indendørs og når varmen går NEDAD.
Mener de de almindelige deklarerede lambdaværdier eller? Så når der står lambda 37 siger vi, på mineraluld, og det samme på celluloseisolering, så betyder det bare, at de isolerer ligeligt under indendørs forhold ved +10 og når varmen går nedad? (hvad der nu menes med det, for varme går vel opad?
)Hvad sker der så, når det er -10 grader udendørs, og man vil holde kulden ude? Hvordan ser forskellene ud mellem mineraluld og celluloseisolering da?
Det er vel pokkers, at virksomheder skal forsøge at vildlede deres kunder!
Det kan sikkert ske.Martin_B sagde:
Men i dag bruges vel ikke cellplast til vægge i reglen?
Men ingen af husene er brændt ned endnu, 7-9-13.
Og jeg ser nok større risiko med al den plastik vi har i indretning, senge, sofaer, gardiner mm.
For øvrigt talte jeg med en nabo om brandfarligheden med cellplast.
Hans hobby er at renovere skrotbiler, og el-svejsning og vinkelsliber bruges dagligt.
Derudover har han en del cellplast liggende rundt omkring.
Så jeg spurgte, om han ikke var bange for, at cellplasten skulle tage fyr, når svejsegnister og vinkelslibertænk landede på plasten. Men nej, det skete intet andet end at gløden smeltede en lille fordybning, sagde han
Så jeg undrer mig om ikke brandrisikoen er lidt overdrevet.
Jeg tror, at sælgeren som har skrevet teksten ikke selv forstår det. Så man behøver ikke bruge så meget tid på at analysere det.Mener de, de almindelige deklarerede lambdaværdier eller? Så når der står lambda 37 siger vi, på mineraluld, og det samme på celluloseisolering, så betyder det bare, at de isolerer ens under indendørsforhold ved +10 og når varmen går nedad? (hvad der nu menes med det, for varme går vel opad?
Hvad gælder da når det er -10 grader udendørs og man vil holde kulden ude? Hvordan ser forskellene ud mellem mineraluld og celluloseisolering der?
At virksomheden forsøger at vildlede er vel en grund lige så god som nogen til at vælge et andet firma at handle med.
men mineraluld er betydeligt ubehageligere at arbejde med... og fugtstykket (at fugten ikke kan buffres i mineraluld) mener jeg også taler imod mineraluld i gamle huse... idet man ikke vil/kan sætte plast overalt indendørs...