Jeg har tanker om at til næste sommer udvide et skur med ca. 10 kvm, og så kom jeg i tanke om, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal starte. Selvfølgelig vil jeg have brug for byggetilladelse og andet skidt, men det bliver et senere spørgsmål, nu vil jeg bare få en idé om jobbet.
Skuret har i dag fladt tag og tanken er at fortsætte med det også efter udbygningen. Tilbygningen skal være ca. 3,5x3 meter, og jeg spekulerer lidt på, hvad jeg har brug for af tømmerdimensioner osv? Vægge har jeg rejst, både indre og ydre, men jeg har aldrig behøvet at tænke på bæreevne, det har været løst fra starten. Skal jeg sætte en solid stolpe i hvert hjørne, eller hvordan begynder jeg? Da der ikke er brug for spær, hvordan gør jeg så i stedet, er der behov for limtræ, eller er almindelige regler tilstrækkelige, når det er så lille? I dag er det en støbt plade, som skuret står på, skal man bare støbe nyt ved siden af, eller hvordan gør man det nemmest, det er en grotesk klods i dag, som nok stikker op ca. 12-15 cm over jorden.
Taknemmelig for tips.
Skuret har i dag fladt tag og tanken er at fortsætte med det også efter udbygningen. Tilbygningen skal være ca. 3,5x3 meter, og jeg spekulerer lidt på, hvad jeg har brug for af tømmerdimensioner osv? Vægge har jeg rejst, både indre og ydre, men jeg har aldrig behøvet at tænke på bæreevne, det har været løst fra starten. Skal jeg sætte en solid stolpe i hvert hjørne, eller hvordan begynder jeg? Da der ikke er brug for spær, hvordan gør jeg så i stedet, er der behov for limtræ, eller er almindelige regler tilstrækkelige, når det er så lille? I dag er det en støbt plade, som skuret står på, skal man bare støbe nyt ved siden af, eller hvordan gør man det nemmest, det er en grotesk klods i dag, som nok stikker op ca. 12-15 cm over jorden.
Taknemmelig for tips.
"...bygglov og andet mög" tyder på en Skåning 
Har du ikke overvejet at udnytte Friggebods-reglen? Den er efter årsskiftet udvidet til 15 kvm. Helt uden byggelov. Bare huset er fritstående, ikke tættere på skel end 4,5 m osv.
Men hvis du nu vil bygge sammen og ofre kroner på byggelovet, så er 10 kvm næppe så stort byggeri, at det er noget at hidse sig op over, som kræver indgående statisk beregning. Du kan meget vel støbe en btg.plade på den måde, som du finder bedst for arealet med en kantforstærkning og sprækkermering i pladen (centrisk) med svejset armeringsnet og et par længdegående jern i kantbjælkens underkant. Isolering med celleplast under pladen skader heller ikke. Bare sørg for at underlaget er hårdt pakket.
Stammen reglerer du nemmest op med 45x95 cc 600 og lægger på en hammarbånd i samme dimension på toppen og som sålbænk nederst med et lag grundpap imellem mod btg.pladen. Vindue- og døråbninger kan kræve afveksling med en kortling af samme dimension (hvis du har større åbninger end 60 cm i bredden og derfor tvinges til at kappe en stolpe/vægregel) stående på højkant over åbningen mellem stolperne mod indersiden af væggen. Eller så lægger du en bærende bjælke af samme dimension under hammarbåndet rundt omkring. Også på indersiden.
Dermed har du underlaget klar til spærstolen, som kan bestå af 45x120 cc 600 eller 45x? cc 1200, hvor spørgsmålstegnet afhænger af, hvilken isoleringstykkelse du vil have i taget og dobbelt så stor afstand mellem spærstolene.
Resten er et 'spik-og-slag-projekt' i lav amatøreniveauklasse.
_______________
Byggaren
Har du ikke overvejet at udnytte Friggebods-reglen? Den er efter årsskiftet udvidet til 15 kvm. Helt uden byggelov. Bare huset er fritstående, ikke tættere på skel end 4,5 m osv.
Men hvis du nu vil bygge sammen og ofre kroner på byggelovet, så er 10 kvm næppe så stort byggeri, at det er noget at hidse sig op over, som kræver indgående statisk beregning. Du kan meget vel støbe en btg.plade på den måde, som du finder bedst for arealet med en kantforstærkning og sprækkermering i pladen (centrisk) med svejset armeringsnet og et par længdegående jern i kantbjælkens underkant. Isolering med celleplast under pladen skader heller ikke. Bare sørg for at underlaget er hårdt pakket.
Stammen reglerer du nemmest op med 45x95 cc 600 og lægger på en hammarbånd i samme dimension på toppen og som sålbænk nederst med et lag grundpap imellem mod btg.pladen. Vindue- og døråbninger kan kræve afveksling med en kortling af samme dimension (hvis du har større åbninger end 60 cm i bredden og derfor tvinges til at kappe en stolpe/vægregel) stående på højkant over åbningen mellem stolperne mod indersiden af væggen. Eller så lægger du en bærende bjælke af samme dimension under hammarbåndet rundt omkring. Også på indersiden.
Dermed har du underlaget klar til spærstolen, som kan bestå af 45x120 cc 600 eller 45x? cc 1200, hvor spørgsmålstegnet afhænger af, hvilken isoleringstykkelse du vil have i taget og dobbelt så stor afstand mellem spærstolene.
Resten er et 'spik-og-slag-projekt' i lav amatøreniveauklasse.
_______________
Byggaren
Tak for god input, det var omtrent som jeg håbede. Friggebod er desværre ikke at overveje. En villagrund på 630 kvm efterlader ikke mange steder med 4,5 meter til grundgrænsen... Udbygning er det bedste.
Jeg fik vel de fleste af mine idéer bekræftet, det jeg undrer mig lidt over stadigvæk er taget. Ydervægge har jeg kompletteret og isoleret, men hvordan gør jeg med taget, hvad er det for lag man har der? Udgangspunktet er, at det bliver pap eller måske plade på et nogenlunde fladt tag.
Jeg fik vel de fleste af mine idéer bekræftet, det jeg undrer mig lidt over stadigvæk er taget. Ydervægge har jeg kompletteret og isoleret, men hvordan gør jeg med taget, hvad er det for lag man har der? Udgangspunktet er, at det bliver pap eller måske plade på et nogenlunde fladt tag.
Eftersom du vakler mellem plade og pap som tagdækning på et 'ganske fladt tag' (dvs. med ingen eller lav hældning) får du problemer med vand (som kan fryse til is og løfte i samlingerne ved papdækning (hvis det ikke bliver professionelt lagt) med lækager som resultat efter nogle vinters gentagne nedfrysninger) og bør derfor undgås. Pappen kræver et 'heldækkende' vandtæt tag, oftest lagt med 7/8" råspont, men det går også med 15 krydsfinerplader.
Pladetage, der holder helt tæt ved lav hældning, findes, men så må du regne med sømsvejset tag i rustfrit, som lægges af professionelle med el.sømsvejsmaskine. Alternativet er at have mindst 4 grader hældn. og dobbeltfalsede plader i bånddækning, lagt ved hjælp af en almindelig blikkenslager. Også her må du regne med 'heldækkende' vandtæt tag med 7/8" rsp. alternativt 15 ply.
Det vandtætte tag lægges direkte på spærrenes overkant.
Herefter skal du have en luftspalte, der er mindst 1", åben mod tagskægget. Hvordan du så skal løse at få ud luften ved sammenkoblingen med den anden bygning, må du løse på stedet. Findes der luftspalte i det tag også, er det nemmest at koble dem sammen. Luftspalten ventileres normalt ved tagskæg og kip.
Så skal du have en vindbeskyttelse på isoleringen. Det kan være pap, men i dette tilfælde anbefaler jeg en 1/8" hård træfiberplade, der er olieimprægneret. Den sømmer du til spærrenes inderside med 1" lægter for at få luftspalten. Også mellem spærrene/åserne kan du have brug for at lægte, hvis du har cc 1,2 m på spærrene/åserne. Den sømmer du i så fald op i det vandtætte tags bund først og sømmer vindbeskyttelsespladen og sidelægterne sidst og trækker nogle papspid (med stort hoved) gennem træfiberpladen og op i mellemstøjten. (Ellers presses pladen ned med tiden i isoleringen og giver dårligere isoleringsværdi.)
Derefter isolering i valg af tykkelse. Du kan have brug for at forlænge spærrene/åserne i underkanten for at få tilstrækkelig højde. Enten parallelt med dem eller på tværs af dem.
Så er det diffusionsspærrens tur. En UV-bestandig plastfolie.
Derefter gitterpanel, hvis du ikke skal have heldækkende tag.
Så pladeklædning nederst mod rummet.
Pladetage, der holder helt tæt ved lav hældning, findes, men så må du regne med sømsvejset tag i rustfrit, som lægges af professionelle med el.sømsvejsmaskine. Alternativet er at have mindst 4 grader hældn. og dobbeltfalsede plader i bånddækning, lagt ved hjælp af en almindelig blikkenslager. Også her må du regne med 'heldækkende' vandtæt tag med 7/8" rsp. alternativt 15 ply.
Det vandtætte tag lægges direkte på spærrenes overkant.
Herefter skal du have en luftspalte, der er mindst 1", åben mod tagskægget. Hvordan du så skal løse at få ud luften ved sammenkoblingen med den anden bygning, må du løse på stedet. Findes der luftspalte i det tag også, er det nemmest at koble dem sammen. Luftspalten ventileres normalt ved tagskæg og kip.
Så skal du have en vindbeskyttelse på isoleringen. Det kan være pap, men i dette tilfælde anbefaler jeg en 1/8" hård træfiberplade, der er olieimprægneret. Den sømmer du til spærrenes inderside med 1" lægter for at få luftspalten. Også mellem spærrene/åserne kan du have brug for at lægte, hvis du har cc 1,2 m på spærrene/åserne. Den sømmer du i så fald op i det vandtætte tags bund først og sømmer vindbeskyttelsespladen og sidelægterne sidst og trækker nogle papspid (med stort hoved) gennem træfiberpladen og op i mellemstøjten. (Ellers presses pladen ned med tiden i isoleringen og giver dårligere isoleringsværdi.)
Derefter isolering i valg af tykkelse. Du kan have brug for at forlænge spærrene/åserne i underkanten for at få tilstrækkelig højde. Enten parallelt med dem eller på tværs af dem.
Så er det diffusionsspærrens tur. En UV-bestandig plastfolie.
Derefter gitterpanel, hvis du ikke skal have heldækkende tag.
Så pladeklædning nederst mod rummet.
Tak! Perfekt info, jeg vil have nogle graders hældning, når jeg siger "nogenlunde fladt" så mener jeg "ingen 30 grader her ikke"... Problemet er at det eksisterende tag hælder til "forkert retning" (lavere i enden jeg vil bygge til) så eventuelt overvejer jeg at forsøge at vende det, problemet så er at der er en tilhørende carport som jeg så skal skifte tag på også, så bliver det pludselig 38 kvm tag at skifte i stedet for 10...