vi har for nylig købt et gammelt hus og har revet væggen ned, som lå mod ydervæggen på grund af fugt, og vil gerne have tips til, hvordan jeg skal gøre nederst, da der er en sprække mellem ydervæggen og gulvet, og man kan få fingrene ned mellem gulvet og krybekælderen (det er der, det har trukket koldt og forårsaget fugtskade mod et par bjælker).
På det ene billede ser I selve væggen, og på det andet selve sprækken mellem væggen og gulvet, hvor man kan nå selve krybekælderen. Tænker at jeg måske skal gå ned i krybekælderen og derfra trække noget plast eller lignende(?) som går op og havner under selve bjælken, som jeg sætter derefter.
Velkommen til Byggahus fforum!
Du skal lave en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan ydervæggen er bygget for at kunne få brugbare svar. Hviler murstensmuren på en træsyll? Hvor tyk er murstensmuren, hel- eller halvsten? Hvad består fundamentet af? Hvor i landet ligger huset? I Skåne?
Velkommen til Byggahus forum!
Du må lave en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan ydervæggen er bygget, for at kunne få brugbare svar. Hviler murstensmuren på en træsyll? Hvor tyk er murstensmuren, helsten eller halvsten? Hvad består grunden af? Hvor i landet ligger huset? I Skåne?
Tak! Det er i Skåne. Ydervæggen er i mursten (som man ser på billedet) og er 30 cm tyk med en luftspalte, og den ligger ikke på en træsyll.
Grunden er en krybekælder, som jeg nævnte, og spørgsmålet er, hvordan jeg gør nede ved gulvet, hvor sprækken er, for det er årsagen til, at der er kommet fugtskader på træreglarne.
Trægulvet, der er under parketten, er rigtig fint.
Jeg har et behov for at forstå konstruktionen for at kunne komme med gode synspunkter. Ligger træstokken, som man ser på billedet, ved siden af murstensmuren? Jeg er slet ikke overbevist om, at sprækken er det, der har forårsaget rådskaden. Krybekældre i gamle huse plejer at fungere godt, så længe de ikke er alt for velisolerede (gennem efterisolering). Spildvarme fra det opvarmede rum holder krybekælderen tør. Har du en sprække, lækker endnu mere varme ned. Det er aldrig en god idé at lægge træ direkte mod en murstensmur uden mellemliggende fugtisoleringslag. Hvis vægkonstruktionen desuden er fugtmæssigt indelukket gennem en dampspærre, er det endnu værre.
Jeg har et behov for at forstå konstruktionen for at kunne komme med gode synspunkter. Ligger træstokken, som man ser på billedet, ved siden af murstensmuren?. Jeg er ikke helt overbevist om, at revnen er det, der har forårsaget rådskaden. Krybekældre i gamle huse plejer at fungere godt, så længe de ikke er alt for velisolerede (gennem ekstra isolering). Spildvarme fra det opvarmede rum holder kryberummet tørt. Har du en revne, lækker endnu mere varme ned. Det er aldrig lykkes at lægge træ direkte mod en murstensmur uden mellemliggende fugtisolation. Er vægkonstruktionen desuden fugtmæssigt indelukket gennem en plastfolie, er det endnu værre.
Det er en trælægte, der sidder op mod loftet, som blev brugt til den tidligere indre væg, som ikke er fjernet endnu. Tanken er at bygge den indre væg med stållægter.
De trælægter, der sad tidligere, havde taget mest skade nederst, hvor revnen mellem gulvet er, så det er derfor, jeg mistænker, at det kan være årsagen.
Der findes så utroligt mange forskellige måder at bygge en indre væg mod ydervæg på, at man bliver lidt småforvirret.
Jeg er sikker på at sprækken kan afskrives som årsag til rådskaderne. De skyldtes sikkert fugtoverførsel fra murstensvæggen. Stålregler er mere sikre i det miljø, men hvis de er galvaniserede/forzinkede, bør de heller ikke røre ved murstenene. Brug ingen plastfolie yderst. Den indespærrer fugten. Sprækken tætnes nemmest med en isoleringsmateriale, der er ufølsomt over for fugt, f.eks. stenuld.
Regelvægge på indersiden af murstensvægge (dvs. ikke facade-mursten) er nemmest at bygge, men ikke den bedste løsning. Letbeton eller lecablokke som pudses er sikrere i længden.
Jeg er sikker på, at mellemrummet kan afvises som årsag til rådskaderne. De skyldtes sikkert fugttransport fra teglvæggen. Stålreglar er sikrere i det miljø, men hvis de er galvaniserede/forzinkede, bør de heller ikke ligge op ad teglet. Brug ikke plastfolie yderst. Den fastholder fugten. Mellemrummet tætnes lettest med et isoleringsmateriale, der er ufølsomt for fugt, f.eks. stenuld.
Regelvægge på indersiden af massiv teglvægge (dvs ikke facadetegl) er nemmest at bygge men ikke den bedste løsning. Letbeton eller lecasten som pudses er sikrere i længden.
Undrer om det kan være en skalmur, dvs 2 halvstensvægge med en 5 cm luftspalte imellem "Ydervæggen er i tegl (som man ser på billedet) og er 30 cm tyk men en luftspalte".
I så fald burde indervæggen være tør.
Jeg synes ikke murforbandet taler for, at det er en skalmursvæg, derimod tykkelsen. Det afhænger af byggeåret. Det er jo en relativt moderne foreteelse.
Jeg synes ikke, at murforbandet taler for, at det er en skalmursvæg, derimod tykkelsen. Det afhænger af byggeåret. Det er jo en relativt moderne foreteelse.
"30 cm tyk men en luftspalte " fik mig til at tænke på skalmur. Med standard tegl passer målet også, med stortegl ville målet passe for en helstensvæg. Her i Dalarna er skalmur ikke usædvanligt i stalde og ladegårde siden længe.
Jeg er ikke tilstrækkeligt kyndig i skånsk byggeskik til at turde sige noget med sikkerhed om, hvor længe skalmure har været anvendt. Et gæt kunne være første halvdel af 1900-tallet.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
