1. Jeg sætter op perlestaff gulv til loft.
2. Jeg vil have en brystliste i en 120 cm højde for at adskille det nederste panel fra resten af væggen for at kunne male panelet under brystlisten i en anden farve end den over... Gråt og hvidt fx.
3. Den øverste kant af brystlisten vil da have sprækker, hvor staffen går under listen. Det kan blive grimt. Eller?
4. Måske fungerer dette med liste på et solidt staff panel ikke så godt? Har ikke set det.
5. Traditionelt var det mest almindeligt med glat væg over brystlisten, men jeg vil undgå at tapetsere og slibe m.m. Og så er der lavt til loftet, så stående paneler på hele væggen kunne få det til at se højere ud.
6. Løsninger og idéer?
Det er et hus fra 1859 som blev repareret... i 60'erne... så alting er glat nu... tanken er at få igen den gamle stil. Rigtige lister, gerigter og paneler osv.
Alternativet hvis du vil få det til at stemme med hvordan man gjorde før, så er det enten at male al pärlspont i en kulør eller at male som du har tænkt, men i stedet for en liste maler du en smal enkel skabelon eller en enkel linje i mørkere farve, som deler den øvre del fra den nedre. Det ser sandsynligvis underligt ud at sætte en liste som du skriver.
Eller at sætte liggende panel først og derefter perlespor forneden og brystliste. Jeg har hængt mig lidt i at have panel på hele væggen desværre. Det traditionelle er vel tapetseret væg. Hvordan bygger man en helt glat panelvæg uden plader?
Med spont bliver der jo en fase sprække. Men perlespor forneden og en rigtig brystlst må der være for at se korrekt ud.
Det afhænger af, hvad man mener med rigtigt. Det traditionelle er netop det, jeg beskriver, at hvis man har paneler fra gulv til loft, så er de enten malet i en farve eller også har man dem tofarget og laver en tynd linje eller en smal stencil i mørkere farve over samlingen mellem de to farver. Alternativt laver man stencilen lige over, hvor den nederste og mørkere farve slutter, og da i samme farve som den nederste mørkere.
Hvis man skal skære det helt ud i pap, så havde man ikke perlespand i et så gammelt hus, det blev almindeligt først senere. Hvis man havde perlespand, var de både bredere og tykkere end dem, der sælges i dag. Jeg har ikke set eksempler på kombinationen liggende/stående paneler, og jeg har aldrig set eksempler på at gøre, som du skriver med en brystliste på midten, og jeg har set mange ældre huse.
Det beror på hvad man mener med rigtig. Det traditionelle er netop det, jeg beskriver, at hvis man har panel fra gulv til loft, så er den enten malet i en farve, eller også har man den tofarvet og laver en tynd linje eller en smal skabelon i mørkere farve over samlingen mellem de to farver. Alternativt laver man skabelonen lige over, hvor den nederste og mørkere farve slutter, og da i samme farve som den nederste mørkere.
Hvis man skal overdrive det rigtig meget, så havde man ikke perlespont i et så gammelt hus, det blev først almindeligt senere. Hvis man havde perlespont, var den både bredere og tykkere end den, der sælges i dag. Jeg har ikke set eksempler på kombinationen liggende/stående panel, og jeg har aldrig set eksempler på at gøre som du skriver med en brystliste på midten, og jeg har set mange ældre huse.
Jeg kan desværre ikke helt være enig med dig, for perlesponten kom i midten af 1800-tallet og var almindelig i anden halvdel af 1800-tallet, for at forsvinde i 1920'erne.
Brystning var sandsynligvis mest almindelig, men helspontede vægge forekom, så det kan nok gå lige op, men du har helt ret i, at man ofte malede i to farver. Skabeloner er jeg mere usikker på og undrer, om dette ikke er en moderne opfindelse.
Men det skriver jeg jo også, at der fandtes perlespont, men den var bredere og tykkere end den, der sælges i dag. Efterhånden blev den smallere og smallere, og der fandtes også perlespont med en falskperle midt på, så den skulle se rigtig smal ud. Jeg holder stadig fast i, at det ikke var så almindeligt. Det afhænger nu også af, hvilken slags hus det er.
At man brugte skabeloner, ved jeg med sikkerhed, jeg har som sagt set mange eksempler på dette.
Det er meget muligt, at det ikke var perlespont til brysthøjde. Det kunne nok have været grovere spont. Lister, foder osv. var, som jeg husker, grove, dvs. 100 mm bredde i det mindste. Det var min farmors hus, og hun og farfar havde haft huset siden 1920 eller så. Tror ikke det var blevet bygget om efter det oprindelige byggeri. Huset var vel kun 60 år, da farfar købte det fra en meget gammel dame. Det var brændeovn og kakkelovne selvfølgelig. Bygget med 3 kamre plus køkken nede og uindrettet loft. Indtil farsan byggede om i 60'erne, da røg alt det gamle. To af kamrene blev slået sammen og har gennemgående synlige loftsbjælker, så det kan blive en fin sal. Et par fine døre findes endnu, og der er vel panel tilbage i en væg, så man kan finde den rette panelprofil frem. Hvis jeg nu kaster mig ud i det, så høvler jeg alt op i original profil, det er sikkert. Som jeg husker det, var den lig hvad man kalder almueprofil, hvis man ser de tilgængelige høvlstål. Men man kan jo fremstille specialstål. Vi er altså i planlægnings- og mulighederfasen endnu!
Hvad angår væggene, så bliver det nok spont og list plus tapet, så var det jo, husker jeg. Men hel perlespont med malet skabelon lyder jo flot men måske lidt op-svensk og finere… ikke så almindeligt i Bohuslän? Men perlespont har vel været der siden længe tilbage? Men måske da i en kraftigere udgave end den mere spinkle århundredeskifte stil?
Men meningen er jo ikke at gå tilbage til 1859. Det er jo ikke noget skansen. Et levende hus skal vel spejle AL sin historie inklusive nuet. Dog skal al plastikken fra 60'erne forbydes!!
Jeg kan tilføje, at jeg er i gang med at rive et rum ned i mit "hus" bygget enten omkring århundredeskiftet eller så sent som -29, og der é det perlespont overalt, overalt!, (under 2 lag glasfibervæv, 2 forskellige lag masonit, og et treetex lag og paplaget selvfølgelig), det går fra gulv til loft. kan sikkert endda have været sådan, at det gik hele vejen op igennem til anden sal... det var vel billigst sådan på dette byggeri.
(som en parentes kan jeg sige, at jeg har ikke engang spån mellem "asfaltpap" og inderpap, kun luft)...
For at ts skal få det som ts vil i det første indlæg, skal du sætte panel i to omgange, først nederst, afslutte med brystliste, derefter sætte panel stående på brystlisten, så får du ingen sprækker.
Jo, jeg tænkte nok på det, men det bliver jo ikke en skjult overgang det heller.
Men hvad med sponten og gulvlisten?
Det er jo det samme problem der, at der bliver sprækker mellem liste og spont.
Den der sprække er ikke noget, man tænker på, i hvert fald ikke mellem fodliste og panel. Det var jo sådan, man gjorde. Alternativet er at sætte perlespåndet på fodlisten, men jeg synes personligt, at det ser mærkeligt ud.
Vi har perlespånd, der er 12 cm bred i vores køkken sammen med en fodliste, der er ca. 15 cm høj. Profilerne er kopier af original i huset.
Jeg kan ikke slippe tanken på helsækkende panel. Men perlespor bliver for stribet tror jeg fra gulv til loft. Det er lavt til loftet, så liggende panel fungerer ikke så godt, og det virker så trendy.
Men hvis man satte en 10 cm bred perlespor under brystlisten og stående glatpanel, meget bred sådan, over brystlisten og en kraftig 10 cm brystlist og en 15 cm gulvlist, tror du det kan fungere?
Jeg vil have den glatte overflade over brystlisten, men ikke behøve at rode med spartling og tapetsering. Og så den massive fornemmelse af træpanel. Nu er jeg lidt søgal, men jeg tænker 40 cm bred glatpanel. Ja, det bliver limfog da.
Hej Sophie! Jeg undrer mig over, om du kan huske, hvor tyk pärlsponten er, som vises på billedet? Jeg går i netop disse overvejelser og funderer over, hvordan man får lavet disse møder mellem sokkel, spont og foder. Jeg vil jo ikke have en for tyk spont, så den flugter med foderet og sokkel.
Jeg tror, at man normalt monterer perlesponten først, efterfulgt af foring og derefter sokkel. Så får perlespontens tykkelse ingen større indvirkning på slutresultatet.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Det traditionelle er netop det, jeg beskriver, at hvis man har paneler fra gulv til loft, så er de enten malet i en farve eller også har man dem tofarget og laver en tynd linje eller en smal stencil i mørkere farve over samlingen mellem de to farver. Alternativt laver man stencilen lige over, hvor den nederste og mørkere farve slutter, og da i samme farve som den nederste mørkere.
