Er klar til at bygge et soutteræn hus (90 + 90 kvm). Mit spørgsmål er, om det er værd ekstrakosten (~ 50.000
at støbe et mellemdæk og lægge gulvvarme i stedet for at bruge "almindeligt" dæk med radiatorer på overetagen. Hvad er fordele og ulemper?
Stueetagen er en plade med murede lecavægge og to styk murede bærende vægge.
Fordele, som jeg kan forestille mig, er:
- dejligt med gulvvarme
- mere stille hus (ingen trinlyde på underetagen)
- ikke lige så fugtfølsomt dæk (har et badeværelse på overetagen)
Jeg sætter pris på al erfaring og andre refleksioner om støbte dæk kontra "almindeligt" dæk.
at støbe et mellemdæk og lægge gulvvarme i stedet for at bruge "almindeligt" dæk med radiatorer på overetagen. Hvad er fordele og ulemper?Stueetagen er en plade med murede lecavægge og to styk murede bærende vægge.
Fordele, som jeg kan forestille mig, er:
- dejligt med gulvvarme
- mere stille hus (ingen trinlyde på underetagen)
- ikke lige så fugtfølsomt dæk (har et badeværelse på overetagen)
Jeg sætter pris på al erfaring og andre refleksioner om støbte dæk kontra "almindeligt" dæk.
Visst får man et mere lydløst etageadskillelse med støbt etageadskillelse.
Gulvvarme går præcis lige så godt (om ikke bedre) at anvende i en træetageadskillelse.
Følsomhed over for fugt er nok omvendt, det er mere fugtfølsomt med beton.
Dette var lidt kommentarer på dit indlæg, og jeg vil selvfølgelig præcisere mig lidt.
At etageadskillelsen bliver mere lydløs er bare at konstatere fakta, sådan er det bare, punktum.
Gulvvarme fungerer aldeles fremragende i beton, men også i en træetageadskillelse. Betonen har den fordel, at det er en meget tung masse, som varmes op og som holder på varmen længe. Ulemperne er, at ved vejromslag er betonen betydeligt mere træg, så bliver det hurtigt koldt, kan det være svært at nå at varme op, og omvendt hvis det slår om til varmt, så bliver det let FOR varmt indendørs. På den måde er træetageadskillelsen bedre med varmefordelingsplader osv. Men regner man med at have klinker som overflade, ville jeg vælge beton, da træ altid er træ, og det bevæger sig lidt med årstiderne.
Angående fugtfølsomheden er det sådan, at tætningslaget i badeværelset er præcis lige vigtigt i begge tilfælde. Men får du en lækage gennem tætningslaget med træetageadskillelse, så ser du det efter et par dage maks, mens det i betonetageadskillelsen tager et par måneder, og da har fugten sandsynligvis spredt sig vidt omkring i etageadskillelsen, og det er bare at rive måtterne ud og tørre i princippet hele etageadskillelsen.
Der er altså både fordele og ulemper. En anden ting at tænke på er, at en betonetageadskillelse er tung. 90 m2 vejer vel omkring 22 ton, mod en træetageadskillelse, som måske vejer 1,5 ton. Altså skal grundlaget nederst dimensioneres for det tryk.
Lidt synspunkter fra:
Tartan
Gulvvarme går præcis lige så godt (om ikke bedre) at anvende i en træetageadskillelse.
Følsomhed over for fugt er nok omvendt, det er mere fugtfølsomt med beton.
Dette var lidt kommentarer på dit indlæg, og jeg vil selvfølgelig præcisere mig lidt.
At etageadskillelsen bliver mere lydløs er bare at konstatere fakta, sådan er det bare, punktum.
Gulvvarme fungerer aldeles fremragende i beton, men også i en træetageadskillelse. Betonen har den fordel, at det er en meget tung masse, som varmes op og som holder på varmen længe. Ulemperne er, at ved vejromslag er betonen betydeligt mere træg, så bliver det hurtigt koldt, kan det være svært at nå at varme op, og omvendt hvis det slår om til varmt, så bliver det let FOR varmt indendørs. På den måde er træetageadskillelsen bedre med varmefordelingsplader osv. Men regner man med at have klinker som overflade, ville jeg vælge beton, da træ altid er træ, og det bevæger sig lidt med årstiderne.
Angående fugtfølsomheden er det sådan, at tætningslaget i badeværelset er præcis lige vigtigt i begge tilfælde. Men får du en lækage gennem tætningslaget med træetageadskillelse, så ser du det efter et par dage maks, mens det i betonetageadskillelsen tager et par måneder, og da har fugten sandsynligvis spredt sig vidt omkring i etageadskillelsen, og det er bare at rive måtterne ud og tørre i princippet hele etageadskillelsen.
Der er altså både fordele og ulemper. En anden ting at tænke på er, at en betonetageadskillelse er tung. 90 m2 vejer vel omkring 22 ton, mod en træetageadskillelse, som måske vejer 1,5 ton. Altså skal grundlaget nederst dimensioneres for det tryk.
Lidt synspunkter fra:
Tartan
Tak for dine synspunkter!
- Læste et eller andet sted i forummet, at lecablokmurningen "har det godt" med at blive tungt belastet, fordi belastningen gør, at den ikke kan bevæge sig så meget. Dette skulle, ifølge sigende, medføre færre sprækker i den udenpåliggende puds (i vores tilfælde slamning).
- Har også hørt, at gulvvarme i et træbjælkelag kan udtørre træet, hvilket under visse forhold kan føre til "knirkende" lyd, når man går på gulvet.
- Det bliver en opvarmet plade på jord på underetagen, hvilket vil give et relativt tungt varmesystem. Alternativet er i vores tilfælde at have vandbåret radiatorvarme på overetagen og supplere med elgulvvarme på badeværelset og i entréen. Med støbt plade vil forhåbentlig hele huset være mere i samspil. Det vil sige kun et stort tungt varmesystem, i stedet for en kombination af et hurtigt og et langsomt.
Men dette er jo kun ting, jeg har hørt, og jeg er jo ingen ekspert, så jeg sætter virkelig pris på alle indlæg i debatten.
- Læste et eller andet sted i forummet, at lecablokmurningen "har det godt" med at blive tungt belastet, fordi belastningen gør, at den ikke kan bevæge sig så meget. Dette skulle, ifølge sigende, medføre færre sprækker i den udenpåliggende puds (i vores tilfælde slamning).
- Har også hørt, at gulvvarme i et træbjælkelag kan udtørre træet, hvilket under visse forhold kan føre til "knirkende" lyd, når man går på gulvet.
- Det bliver en opvarmet plade på jord på underetagen, hvilket vil give et relativt tungt varmesystem. Alternativet er i vores tilfælde at have vandbåret radiatorvarme på overetagen og supplere med elgulvvarme på badeværelset og i entréen. Med støbt plade vil forhåbentlig hele huset være mere i samspil. Det vil sige kun et stort tungt varmesystem, i stedet for en kombination af et hurtigt og et langsomt.
Men dette er jo kun ting, jeg har hørt, og jeg er jo ingen ekspert, så jeg sætter virkelig pris på alle indlæg i debatten.
Hvis gulvslanger var inkluderet, var det en OK pris (50'000), ellers ikke.
Dette skal sammenlignes med tilfældet træbjælkelag med isolering, gulvspån, slanger, plader.
Hvis I har børn som kommer til at løbe på overetagen kan det være værd at investere i et mere lydløst gulv, men det kan også opnås på andre måder. Skal I bruge overetagen til soveværelse, spiller det ingen rolle.
Hvis jeg kunne vælge igen, ville jeg have valgt varmeslanger på min overetage med træbjælkelag. Synlige radiatorer er ret grimme.
/CC
Dette skal sammenlignes med tilfældet træbjælkelag med isolering, gulvspån, slanger, plader.
Hvis I har børn som kommer til at løbe på overetagen kan det være værd at investere i et mere lydløst gulv, men det kan også opnås på andre måder. Skal I bruge overetagen til soveværelse, spiller det ingen rolle.
Hvis jeg kunne vælge igen, ville jeg have valgt varmeslanger på min overetage med træbjælkelag. Synlige radiatorer er ret grimme.
/CC
Vi fik et tilbud på 30.000 for 90 kvm. En fordel med gulvvarmeslynger også på overetagen, som man skal tage med i beregningen, er, at man kan have samme temperatur på forsyningsvandet både oppe og nede. Hvis man har forskellige systemer i huset, skal man tilpasse temperaturen i varmepumpen til radiatorniveauet, som er ca. 10° højere, og dette er uøkonomisk. Man skal desuden chunte temperaturen ned i slyngen, da det ellers ville blive alt for varmt forsyningsvand til slyngen på nederste etage. Chunten (hvis det nu staves sådan, jeg er ingen rørlægger) er heller ikke billig.
Vi valgte radiatorer på overetagen, da det var for besværligt at fjerne alle kasser og andet rod fra hele gulvarealet på vores uindrettede loft, da det var blevet til et opbevaringsrum. :-/
De fleste vælger radiatorer, og jeg forstår ikke hvorfor. Lad jer ikke narre af dem, der siger. - Gulvet bliver alligevel varmt, da det varmer fra underetagen.
/CC
Vi valgte radiatorer på overetagen, da det var for besværligt at fjerne alle kasser og andet rod fra hele gulvarealet på vores uindrettede loft, da det var blevet til et opbevaringsrum. :-/
De fleste vælger radiatorer, og jeg forstår ikke hvorfor. Lad jer ikke narre af dem, der siger. - Gulvet bliver alligevel varmt, da det varmer fra underetagen.
/CC