Dette er en hel videnskab. Valg af regel afhænger af type af træ, antal knaster, bolig/kontor, hvor meget svigt man kan acceptere, etc...
Heldigvis findes der en oversigtsdimensionering hos.
http://www.traguiden.se/
Log ind og kig under projektering.
Man kan også læse og lære meget om træ generelt.
Held og lykke.
/CC
Heldigvis findes der en oversigtsdimensionering hos.
http://www.traguiden.se/
Log ind og kig under projektering.
Man kan også læse og lære meget om træ generelt.
Held og lykke.
/CC
For mig også, men man kan jo stikke ud hagen 
Hvis du har to faste punkter med cc600 imellem, og stiller en regel/råplan 145x45 på højkant derover, så tror jeg, at du kan laste 1 ton på reglen, uden at den knækker.
Måske nogen vil øge lidt
Hvis du har to faste punkter med cc600 imellem, og stiller en regel/råplan 145x45 på højkant derover, så tror jeg, at du kan laste 1 ton på reglen, uden at den knækker.
Måske nogen vil øge lidt
Fortæl hvilken spændvidde du skal have, så er der nok nogen her, der hurtigt kan svare på hvilken trækdimension du har brug for!
/Ingenjören
/Ingenjören
Det er jo ikke brotthålfastheten man dimensionerer mod, men det handler om, hvor meget udbygning man tillader. Man vil jo ikke have, at et gulv skal svigte så meget, og før man har belastet en regel, så den går itu, har man jo en halfpipe i rummet.
Hvis vi siger, at vi har en udbredt last over bjælken, ser formlen for nedbøjning ud som følger:
5 * Q * L³
f = ___________
384 * E * I
f = nedbøjningen (m)
Q = Den udbredte last ( N/m )
L = Bjælkens længde ( mm )
E = Elasticitetsmodulet for materialet ( N/mm² ) = 7,0 * 10³ for K12 konstruktionsvirke
I = Ydtrædhedsmomentet (mm^4) = ( Bredden * Højden ³ ) / 12
Noget i den stil har jeg for mig, krystalklart eller hur?
(Formel og værdier er taget ud fra mit teflonbelagte hoved, så sats ikke hele huset på, at det passer)
5 * Q * L³
f = ___________
384 * E * I
f = nedbøjningen (m)
Q = Den udbredte last ( N/m )
L = Bjælkens længde ( mm )
E = Elasticitetsmodulet for materialet ( N/mm² ) = 7,0 * 10³ for K12 konstruktionsvirke
I = Ydtrædhedsmomentet (mm^4) = ( Bredden * Højden ³ ) / 12
Noget i den stil har jeg for mig, krystalklart eller hur?
(Formel og værdier er taget ud fra mit teflonbelagte hoved, så sats ikke hele huset på, at det passer
)Formlen for nedbøjning af udbredt last skal være:
4
5 x q x L
f = ------------
384 x E x I
E = 5,2 N/mm[sup]2[/sup] for K12, lasttype A, klimaklasse 0
Nedbøjningen bør ikke være større end L/300 for total last (L/500 for kun variabel last)
Desuden plejer man at sikre sig, at nedbøjningen af en punktlast på 100 kg (P = 1kN) er mindre end 1,5 mm for at undgå, at bjælkelaget føles svajende.
3
P x L
f = ------------
48 x E x I
Disse formler fungerer ved større spændvidder, hvor nedbøjningen som regel er afgørende.
De siger dog ikke noget om styrken, som skal kontrolleres separat (Moment-, tværkraftkapacitet, understøtninger, fastgørelser mm mm afhængig af konstruktionen.
Værdierne på E varierer også med træthedens styrkeegenskab, klimaklasse og lasttype. E=5,2N/mm[sup]2[/sup] gælder for lasttype A, K12 og klimaklasse 0 eller 1, altså almindeligt konstruktionsfyrtræ klasse K12, indendørsmiljø og boliglast (bundet lastdel).
/Ingeniøren
4
5 x q x L
f = ------------
384 x E x I
E = 5,2 N/mm[sup]2[/sup] for K12, lasttype A, klimaklasse 0
Nedbøjningen bør ikke være større end L/300 for total last (L/500 for kun variabel last)
Desuden plejer man at sikre sig, at nedbøjningen af en punktlast på 100 kg (P = 1kN) er mindre end 1,5 mm for at undgå, at bjælkelaget føles svajende.
3
P x L
f = ------------
48 x E x I
Disse formler fungerer ved større spændvidder, hvor nedbøjningen som regel er afgørende.
De siger dog ikke noget om styrken, som skal kontrolleres separat (Moment-, tværkraftkapacitet, understøtninger, fastgørelser mm mm afhængig af konstruktionen.
Værdierne på E varierer også med træthedens styrkeegenskab, klimaklasse og lasttype. E=5,2N/mm[sup]2[/sup] gælder for lasttype A, K12 og klimaklasse 0 eller 1, altså almindeligt konstruktionsfyrtræ klasse K12, indendørsmiljø og boliglast (bundet lastdel).
/Ingeniøren
Man beregner nedbøjningen for hver lasttype for sig og adderer de forskellige nedbøjninger. For et gulvbjælkelag i et beboelseshus findes normalt 3 lasttyper P=egenvægt, A=noget fast nyttelast, B=noget fri nyttelast. E-modulen varierer med lasttypen.
Ved svigtberegninger kan man drage fordel af samvirke med gulvspånplade, hvis den er skruet eller sømmet til gulvbjælkerne. Ved beregning af nedbøjning plejer man ikke at drage fordel af samvirke. Selv lastfordeling i sideled kan man drage fordel af ved svigtberegningen.
Eksempel
Gulvbjælke 45*220, K24, centerafstand 60cm, beboelseshus indendørs, normal egenvægt, understøttet på to punkter i enderne. 22mm gulvspånplade. Ingen kipning. Ingen huller i bjælken. Skjuvdeformationer tages ikke i betragtning.
Skruet gulvspånplade. Ingen lastfordeling i sideled. Maksimal spændvidde 3,1m. Svigt afgørende for spændvidden.
Skruet gulvspånplade. Lastfordeling i sideled (spånpladen). Maksimal spændvidde 3,3m. Svigt afgørende for spændvidden.
Skruelimmet gulvspånplade. Ingen lastfordeling i sideled. Maksimal spændvidde 3,8m. Svigt afgørende for spændvidden.
Skruelimmet gulvspånplade. Lastfordeling i sideled (spånpladen). Maksimal spændvidde 3,9m. Nedbøjning afgørende for spændvidden (permanent skade, maksimal nedbøjning L/300 eller maks 20mm).
Ved svigtberegninger kan man drage fordel af samvirke med gulvspånplade, hvis den er skruet eller sømmet til gulvbjælkerne. Ved beregning af nedbøjning plejer man ikke at drage fordel af samvirke. Selv lastfordeling i sideled kan man drage fordel af ved svigtberegningen.
Eksempel
Gulvbjælke 45*220, K24, centerafstand 60cm, beboelseshus indendørs, normal egenvægt, understøttet på to punkter i enderne. 22mm gulvspånplade. Ingen kipning. Ingen huller i bjælken. Skjuvdeformationer tages ikke i betragtning.
Skruet gulvspånplade. Ingen lastfordeling i sideled. Maksimal spændvidde 3,1m. Svigt afgørende for spændvidden.
Skruet gulvspånplade. Lastfordeling i sideled (spånpladen). Maksimal spændvidde 3,3m. Svigt afgørende for spændvidden.
Skruelimmet gulvspånplade. Ingen lastfordeling i sideled. Maksimal spændvidde 3,8m. Svigt afgørende for spændvidden.
Skruelimmet gulvspånplade. Lastfordeling i sideled (spånpladen). Maksimal spændvidde 3,9m. Nedbøjning afgørende for spændvidden (permanent skade, maksimal nedbøjning L/300 eller maks 20mm).