rutberg
Hej!

Vi har en væg mellem entre og stue, som vi har hørt er blevet fjernet i andre "identiske" huse i nabolaget. Dog tænkte jeg, at jeg vil rådføre mig, da jeg hellere spørger en gang for meget end for lidt.

Byggeåret er 1967, og det er en toplans villa i skrånende terræn med en underetage med to tværliggende betonvægge og betonloft. Væggen, som hænger løst, er markeret med rødt.

Mit gæt er, at den ikke er bærende, da spændvidden er cirka 10 meter, hvilket burde kunne dækkes ind af en gitterspærkonstruktion, en antagelse, der er ikke synlige bjælker og ingen adgang til loftet, og væggen fortsætter ikke ind i soveværelset.

Undskyld for kvaliteten på tegningen fra bygningskontoret.
 
Hej og velkommen til Byggahus forum!

Meget tyder på, at væggen fra starten ikke har været bærende. Tagløsningen med et fladt pulpettag kræver i princippet en fagværkstagstol. I det tilstødende soveværelse er der heller ikke denne væg. Den eneste tvivl angår det faktum, at snelasterne (på grund af tidligere erfaringer) i de fleste områder er blevet væsentligt forhøjet siden 1967. Jeg ville have følt mig mere komfortabel, hvis jeg vidste dimensionerne på fagværket.
 
rutberg
J justusandersson sagde:
Hej og velkommen til Byggahus forum!

Meget taler for, at væggen fra starten ikke har været bærende. Tagløsningen med en flad pulttag kræver stort set en gitterspær. I det tilstødende soveværelse er der heller ikke denne væg. Den eneste tvivl gælder det faktum, at snebelastningerne (af åbenlyse grunde) i de fleste områder er blevet hævet væsentligt siden 1967. Jeg ville have følt mig mere komfortabel, hvis jeg vidste dimensionerne på gitterspæret.
Tak så meget! Huset står i Enskede, jeg antager, at det ikke er skånet for forhøjelsen?

Jeg fandt lidt mere information og bedre tegninger, men desværre ingen konstruktionsdetaljer om gitterspæret. Jeg ved dog, at der skal være en på gaden, der har taget hul til løsuld og måske kan tilbyde en kig.

Der ser ud til at have været en tøven om, hvorvidt der skulle være bærende stolper eller ej i væggen.
 
  • Plantegning af hus i Enskede med markerede værelser, inkl. stue, bad, køkken og soveværelser, detaljeret med mål og anvisninger for installationer.
  • Sort/hvid kopi af husplaner og byggedetaljer med tekst om køkken- og vægmaterialer, herunder mineraluld og gips.
Helt klart, at ingen skillevægge var tilsigtet at være bærende fra starten. Tagløsningen har dog dårligere margener sammenlignet med tilsvarende i ældre huse. Jeg synes, der findes tre handlelinjer: 1) Prøv at få et kig hos naboen. Mål da dimensionerne på de indgående dele (der findes antageligvis tre forskellige typer) og tag gerne nogle fotos. 2) Sæt en limtræsbjælke ind i stedet for væggen. 3) Chansér og fjern væggen. Det kan være godt at vide, at man i dag regner med dobbelt så høj snelast i Stockholmsområdet som i 1967.
 
rutberg
J justusandersson sagde:
Helt klart at ingen skillevægge var ment at være bærende fra starten. Tagløsningen har dog dårligere marginer sammenlignet med tilsvarende i ældre huse. Jeg synes der er tre handlingslinjer: 1) Forsøg at få et kig hos naboen. Mål da dimensionerne på de indgående dele (der er sandsynligvis tre forskellige typer) og tag gerne nogle fotos. 2) Sæt en limtræsbjælke ind i stedet for væggen. 3) Gæt og fjern væggen. Det kan være godt at vide, at man i dag regner med dobbelt så høj snebelastning i Stockholmsområdet som i 1967.
Tak så meget, til næste weekend vil jeg forsøge at få gjort det meste på listen der. Planlægger at løsfylde isolering på sigt og overvejer også VTX, så vil have brug for at lave en luge. Jeg skal forsøge at finde en nabo med en luge, jeg kan få kigge på, og vil samtidig tage fotos både der og hjemme, når lugen er åben. Jeg vender tilbage, så snart jeg har mere at gå ud fra.
 
rutberg
J justusandersson sagde:
Helt klart at ingen skillevægge var beregnet til at være bærende fra starten. Tagløsningen har dog dårligere marginer sammenlignet med tilsvarende i ældre huse. Jeg synes, der er tre handlingslinjer: 1) Prøv at få et kig hos naboen. Mål derefter dimensionerne på de indgående dele (der er antageligt tre forskellige typer) og tag gerne nogle fotos. 2) Sæt en limtræsbjælke ind i stedet for væggen. 3) Chans og fjern væggen. Det kan være godt at vide, at man i dag regner med dobbelt så høj snelast i Stockholm-området som i 1967.
Bærerne er 95x22, dobbelte. 115x45 på bæringslinjen. CC 1100 mellem spærene vi målte.

Det ser ud til at være ret godt dimensioneret. Nu ligger der et lag pap på taget.
 
  • Tagkonstruktion med træspær og isoleringsmateriale mellem bjælkerne under et lag tagpap.
  • Trækonstruktion med afstivere under tag med isoleringspap.
  • Loftet med træbjælker og isolering vises under taget med et lag tagpap lagt ovenpå for ekstra beskyttelse.
Imponerende træfiner, især i overrammen. Kernetræ lange strækninger. Velbygget men ikke åbenbart overdimensioneret. Svært at give et godt råd. Personligt tror jeg, at det holder, men testøjeblikket indtræffer jo en snefyldt vinter, normalt på nytårsdag... I betragtning af at snelastkravene var sat så lavt, da huset blev bygget, ville det føles godt med en forsikring med en limtræsbjælke.
 
rutberg
J justusandersson sagde:
Imponerende trævarekvalitet, især i overrammen. Kærnefyr lange stræk. Velbygget men ikke åbenbart overdimensioneret. Svært at give et godt råd. Personligt tror jeg, at det holder, men testøjeblikket indtræffer jo en snerig vinter, sædvanligvis på nytårsdag... I betragtning af at snelastkravene var sat så lavt da huset blev bygget, ville det føles godt med en forsikring med en limtræsbjælke.
Tak så meget for det hurtige svar, min husbyggende ven fra nord tog med sig festool stakken og vil have noget at save i nu, så det kom virkelig tidsmæssigt :)

1. Soveværelset, som ifølge tegning, har ingen afbæring, og taget har holdt siden '67, tankeeksperiment; hvis det ikke er styrtet ind, så burde også de øvrige tagspær holde, for tagspærene aflaster vel ikke hinanden nævneværdigt?

2. På billede 2 ser det ud som om der er lodrette søjler der går ned, de støtter i så fald på den "anden" tværgående væg, men den er heller ikke aflastet mellem soveværelse 1 & 2 (Billederne er taget fra balkonen i den nordlige del af tegningen, overblik øverst i stuen. Er spær da at regne som to fag?

3. Hvis man, som du siger, vil forsikre med en limtræsbjælke, hvor farlige dimensioner taler vi så om?

Jeg retter hans opmærksomhed mod trallen et kort øjeblik.

Robin
 
Ingen steder er der risiko for sammenstyrtning. Vi taler om en eventuelt ekstra stor nedbøjning. Har du tjekket højderne mellem gulv og loft i soveværelset? Det er let gjort med en lasermåler. Lav to måleserier tværs over rummet parallelt med tagspærene.

En ekstra limtræsbjælke bør dække for forøgelsen af snebelastningskravene. Jeg har brug for åbningens længde (jeg kan ikke finde den i det tidligere materiale) for at beregne en passende dimension.

Der er ingen problemer med at rive nu, da der er snefrit!
 
rutberg
Tog to mere. Det er en vertikal bjælke på hvad jeg vurderer er første og anden tværgående væg, set fra nord. Kan desværre ikke se "rundt om hjørnet" til hvordan det ser ud ovenpå soveværelserne.

Tre målepunkter soveværelse fra væg til dør, på tværs af tagspær
2379mm
2369mm
2389mm

Parallelt, x 4
2380mm
2373mm
2384mm
2380mm

Fire punkter fra soveværelsesdøren til facade på øst af tegning, gennem gangen.
2392mm
2376mm
2374mm
2379mm

Åbningens længde
5275mm
 
  • Loft med skrå loftplader og isoleringsmateriale langs trevægge og bjælker.
  • Loftsrum med trækonstruktion og isolering. Skråt træloft og bjælker ses, meget støv på overfladerne. Begrænset belysning fra lommelygte.
Passende dimension for en limtræsbjælke er 90x360 mm. Hvis man øger bredden, kan man reducere højden.

Variationerne i rumhøjden er relativt store, i betragtning af at der ikke er nogen last at tale om lige nu. Man må betragte dem som permanente deformationer. Lidt for store til at være almindeligt byggesjusk.

Det er nok sådan, at der kan findes søjler, som er indbygget i væggene. Det er dog ikke værd at rive huset ned for at klarlægge deres eksistens...
 
Jeg glemte i hastigheden, at der er en yderligere skillevæg i det aktuelle afsnit. Jeg vil derfor gerne ændre dimensionen på en eventuel limtræsbjælke til 90x315. Undskylder mange gange.
 
rutberg
J justusandersson sagde:
Jeg glemte i hastværket, at der findes en yderligere skillevæg i det aktuelle afsnit. Jeg ville derfor gerne ændre dimensionen på en eventuel limtræsbjælke til 90x315. Undskyld mange gange.
Tak justus! Efter mange overvejelser har vi besluttet os for at tage den sikre vej fremad og indsætte en bjælke. Nu skal vi bare overveje, hvor meget af væggen vi vil tage ned, og om vi vil have en stolpe for at kunne vælge en lavere bjælke. Så vi vil skubbe projektet lidt fremad. Vi skal også forsøge at tage et kig hos en nabo, vi ved har taget væggen ned. Vi har hørt, at de har en stolpe, men intet om en bjælke :/

Er det muligt at fastgøre to bjælker kortside mod kortside med sømbånd over en stolpe? Det er lettere at bære ind.

Robin
 
Det går selvfølgelig fint at have en bjælkesamling over en stolpe. Hvis det er en synlig samling, bør du ikke bruge sømplader, det er ikke pænt. Bedst i et sådant tilfælde er et T-formet båndjern, som samtidig holder bjælkeenderne sammen med stolpen. Det kræver, at du går til en smed eller et mekanisk værksted, men det bliver meget pænere og mere holdbart.
 
Jeg glemte at påpege, at hvis du sætter en søjle på midten under bjælken/bjælkerne, så kan du gå ned i dimension til 90x180 mm.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.