Hej!

Vi havde planer om at rive nogle, hvad vi troede var ikke-bærende, indervægge på stueetagen. Men nu, da vi begyndte, opdagede vi, at de bestod af, hvad jeg tror er letbeton, så da begynder man straks at fundere over, hvad man har gang i. Væggene i spørgsmålet er rødmarkerede på den vedhæftede tegning. Jeg vedhæfter også en tegning på bjælkepladen mellem etagerne, hvor jeg har forsøgt at tegne de pågældende vægge ind (da de ikke er med på den tegning overhovedet). De rødmarkerede vægge i spørsmålet er ~10 cm tykke af, hvad jeg tror er letbeton (alternativt betonhulfiner, det er i hvert fald meget porøst), hvilket kan sammenlignes med ydermuren og væg nr. 3 (grøn på tegningen) som er ~20 cm tykke i samme materiale.

Vi havde optimalt ønsket at rive hele 1, halve 2 og hele 3. Men at få fjernet halve 2 er det vigtigste. Nr. 3 kan vi overveje at lade være. Jeg synes, at jeg burde kunne rive væg 1 (+2) da den ligger parallelt med bjælkepladen mellem etagerne, og der er heller ingen væg direkte på etagen ovenover. Jeg er interesseret i at høre, om jeg har tænkt rigtigt, eller om der er noget, jeg har overset?

Har jeg tolket tegningerne rigtigt og det bare er at tage ned, og i så fald er jeg lidt nysgerrig på, hvorfor man vælger at mure en indervæg op? Er det for at stabilisere ydervæggen? Hvis jeg kunne tænke mig at lade væg 1 stå (men fjerne døren og halve væg 2) for at bevare lidt stabilitet, selvom jeg synes, at der allerede findes to tykkere vægge, der allerede løber i den retning.

Håber det gik at forstå, ellers er det bare at stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at svare, så godt jeg kan :)
 
  • Byggtegning af et hus med rødt og grønt markerede indvendige vægge, der indikerer potentielle vægge til fjernelse.
  • Byggplan med rødmarkerede vægge og detaljer om bjælkelag på stueetagen i huset, dateret 1976.
Fandt yderligere en tegning af grundplanen, hvor der er lavet tilføjelser på væggene og mere matcher, hvordan det ser ud i dag.
 
  • Tegning af stueplan med opdaterede vægge markeret, viser rum som sauna, stue, og opbevaring. Håndenotar angiver vægtykkelse på 27 cm.
BirgitS
Underetage, ligesom kældre, er ofte murede.

Normalt er væg 1 og 2 ikke bærende. Væg 3 kan være bærende, måske nødvendig for at trappen ikke skal kollapse.

Normalt er det en mere eller mindre gennemgående væg, der er omtrent under tagryggen, som er bærende i huse fra den tidsperiode. I dette hus er også væggen langs det store depot bærende, da det også kunne anvendes som garage. I dette tilfælde er det nok væggene, der ses på etageplanstegningen, som er bærende.

Det er almindeligt med vægge, der er bærende, selvom der ikke er nogen væg ovenpå. Det er etagedækket, der skal bæres op og ikke væggene.
 
BirgitS BirgitS sagde:
Souterrainplan, ligesom kældre, er ofte murede.

Normalt er væg 1 og 2 ikke bærende. Væg 3 kan være bærende, måske nødvendig for at trappen ikke skal styrte sammen.

Normalt er det en mere eller mindre gennemgående væg, der er omtrent under tagryggen, som er bærende i huse fra den tidsperiode. I dette hus også væggen langs det store depot, fordi det også kunne bruges som garage. I dette tilfælde er det nok væggene, der ses på bjælkelagstegningen, som er bærende.

Det er almindeligt med vægge, der er bærende, selvom der ikke er nogen væg ovenpå. Det er bjælkelaget, der skal bæres op, og ikke vægge.
Tak for svaret! Ja, jeg tror du har ret. Trappen er forankret i væg 3, det har du helt ret i! Jeg kan se, at jeg skrev forkert i det oprindelige indlæg. Den væg er ikke aktuel at rive, men vil mere vise på, at den var i tykkere beton og tegnes anderledes på tegningen. Den unummererede røde var den, jeg talte om som potentielt at rive.

Taget på begge sider af 1+2 er træ, som er "insat" ovenfor væggen, men sømmet i bjælkelaget, der løber tværs over. Det om noget burde tyde på, at ingenting bærende er forbundet til væggen overhovedet, kan jeg synes.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.