Hej, min sambo og jeg har i mange år drømt om at købe et rækkehus i et specifikt område.
Rækkehusene blev bygget i midten af 70'erne og indeholder derfor asbest. Dette har vi også fået bekræftet af dem, der allerede bor i området.
Der skulle være asbest i:
- I gulvet
- Flisefuger
- Vinylgulv & tæppe på trappe
- Asbest plader under altan
Vi har planer om eventuelt at købe et færdigrenoveret rækkehus.
Mit spørgsmål er så: Hvor farligt er det egentlig med asbest?
På nettet står der, at det er kræftfremkaldende. Passer dette selv om man ikke renoverer?
Hvordan ville du have resoneret?
Rækkehusene blev bygget i midten af 70'erne og indeholder derfor asbest. Dette har vi også fået bekræftet af dem, der allerede bor i området.
Der skulle være asbest i:
- I gulvet
- Flisefuger
- Vinylgulv & tæppe på trappe
- Asbest plader under altan
Vi har planer om eventuelt at købe et færdigrenoveret rækkehus.
Mit spørgsmål er så: Hvor farligt er det egentlig med asbest?
På nettet står der, at det er kræftfremkaldende. Passer dette selv om man ikke renoverer?
Hvordan ville du have resoneret?
Bare farligt hvis man bearbejder materialet så fibrene havner i lungerne.
Det er helt ufarligt, hvis man ikke river eller bearbejder det. Og selv da er det i praksis ufarligt for enkeltstående eksponeringer, men man bør have respekt og bruge beskyttelsesudstyr, selv som gør-det-selv arbejde.
De mennesker, som især er blevet ramt af asbestrelaterede skader, arbejdede i eternitfabrikker (eternit indeholder asbest) og arbejdede hele dagene, i årevis i lokaler, der var fyldt med asbestfibre i luften. Man stod og savede producerede plader og eternitrør, helt uden beskyttelsesudstyr. I den kategori er mange blevet ramt.
Så er der de almindelige bygningsarbejdere, der blev udsat mere sporadisk på byggepladser, men ofte i mange år. Der har man fundet en del ramte, men det er jo ikke sådan, at bygningsarbejdere fra den tid er døde i store antal pga. asbest.
Derefter er der en kategori med indirekte eksponering, fx koner til arbejderne på eternitfabrikkerne, der håndterede arbejdstøjet.
En anden kategori er automekanikere; der var asbest i bremsebelægninger på biler frem til 80'erne. Der er ikke mange, men målbart.
Udover dette så jeg en undersøgelse fra England, hvor de har ca. 1 tilfælde om året, hvor nogen rammes af asbestrelateret kræft, uden at man lykkes med at spore det til nogen direkte eller indirekte kilde, udover de ca. 50 tilfælde årligt, der har været udsat for vedvarende stor eksponering. Man ved altså ikke, om denne ene person (1 ud af ca. 60 millioner), har været udsat for asbest i høje koncentrationer. Det kan fx være nogen, der har ventet på bussen dagligt uden for en eternitfabrik, eller andet som er svært at spore.
Men blandt alle disse ca. 60 millioner, der ikke er ramt, er der mange (millioner), som har arbejdet med asbest i meget højere eksponering, end hvad du som privatperson ville blive udsat for, hvis du ÉN dag i dit liv river fliser ned med asbestfuger. Og sørger du for, at denne ene gang anvender (god) beskyttelsesmaske, så bliver eksponeringen nærmest nul. Men som amatør er der risiko for, at man fx tager masken af, før man tager det støvede tøj af, så liiite eksponering rammer nok mange amatører, selvom man er forsigtig.
Asbest findes naturligt i luften, vi indånder i lave doser, en enkelt stor eksponering har samme effekt som hvis du bliver usædvanlig gammel, og altså indånder naturlig asbest i nogle år mere end gennemsnitspersonen.
De mennesker, som især er blevet ramt af asbestrelaterede skader, arbejdede i eternitfabrikker (eternit indeholder asbest) og arbejdede hele dagene, i årevis i lokaler, der var fyldt med asbestfibre i luften. Man stod og savede producerede plader og eternitrør, helt uden beskyttelsesudstyr. I den kategori er mange blevet ramt.
Så er der de almindelige bygningsarbejdere, der blev udsat mere sporadisk på byggepladser, men ofte i mange år. Der har man fundet en del ramte, men det er jo ikke sådan, at bygningsarbejdere fra den tid er døde i store antal pga. asbest.
Derefter er der en kategori med indirekte eksponering, fx koner til arbejderne på eternitfabrikkerne, der håndterede arbejdstøjet.
En anden kategori er automekanikere; der var asbest i bremsebelægninger på biler frem til 80'erne. Der er ikke mange, men målbart.
Udover dette så jeg en undersøgelse fra England, hvor de har ca. 1 tilfælde om året, hvor nogen rammes af asbestrelateret kræft, uden at man lykkes med at spore det til nogen direkte eller indirekte kilde, udover de ca. 50 tilfælde årligt, der har været udsat for vedvarende stor eksponering. Man ved altså ikke, om denne ene person (1 ud af ca. 60 millioner), har været udsat for asbest i høje koncentrationer. Det kan fx være nogen, der har ventet på bussen dagligt uden for en eternitfabrik, eller andet som er svært at spore.
Men blandt alle disse ca. 60 millioner, der ikke er ramt, er der mange (millioner), som har arbejdet med asbest i meget højere eksponering, end hvad du som privatperson ville blive udsat for, hvis du ÉN dag i dit liv river fliser ned med asbestfuger. Og sørger du for, at denne ene gang anvender (god) beskyttelsesmaske, så bliver eksponeringen nærmest nul. Men som amatør er der risiko for, at man fx tager masken af, før man tager det støvede tøj af, så liiite eksponering rammer nok mange amatører, selvom man er forsigtig.
Asbest findes naturligt i luften, vi indånder i lave doser, en enkelt stor eksponering har samme effekt som hvis du bliver usædvanlig gammel, og altså indånder naturlig asbest i nogle år mere end gennemsnitspersonen.