jeg har en villa fra -38 med en balkon, hvor den indre del ligger over et beboelsesrum og den ydre er uden for facaden (se billeder nedenfor). Balkonen bæres op af et træbjælkelag (sandsynligvis en forlængelse af de bjælker, som bærer overetagen), ovenpå dette bjælkelag ligger råspont, formentlig en form for gammel tagpap og derefter en støbt betonplade. Også under bjælkerne er der råspont på den del, der stikker ud fra facaden (dvs. bjælkelaget ligger i en "kasse" med råspont både ovenpå og nedenunder). Tagrenden, der afvander balkonen, er "indbygget" (mindre god konstruktion men måske almindelig i 30'erne) og nu viser det sig, at den har lækket vand ind i konstruktionen. Den ydre del uden for facaden, 0,5m-1 m nærmest tagrenden, af råsponten på begge sider af bjælkelaget er angrebet, men bjælkelaget føles sundt. Længere inde mod facaden ser det ud til at være tørt og fint, så vandet synes ikke at være løbet ind i huset. Betonen ser sund ud, så vidt jeg kan vurdere.
Hvordan udbedrer man dette?
1) Udskifte beskadiget træ yderst nedefra, ny tagrende og et ordentligt tætningslag ovenpå balkonen (type svejset pap med klinker ovenpå)?
2) Fjerne al beton (dvs. rive balkonen) og støbe en ny efter alle kunstens regler?
Alt 1 er betydeligt mindre arbejde (og omkostning) end 2, men er det tilstrækkeligt godt? Hvad siger I, byggesagkyndige?
en lille opdatering af mit altanprojekt, måske kan det være til nytte for andre i samme situation. Efter at have talt med nogle altanfirmaer, som ingen var interesseret i mit projekt, var tanken, at det firma, som omlagde vores tag (hvilket gik godt) i forbindelse med dette også skulle tage sig af altanen. De trak sig dog ud på et sent tidspunkt, så jeg besluttede mig for selv at renovere altanen ved at bryde betonen væk, forstærke bjælkelaget for at få bedre hældning og lægge tagpap. Ovenpå tagpappen byggede jeg et trægulv.
Jeg lejede en mejselhammer og brød betonen væk, knap 10 cm tyk. Ret hård beton, men efter lidt øvelse gik det fint. Dette var i varmebølgen midt i august, så det blev rigtig varmt på altanen med sydvestvendt beliggenhed om eftermiddagen... Under betonen var der et tykt asfaltlag ovenpå råspont og derunder træbjælkelaget, som altanen hvilede på. Den indbyggede tagrende var fastgjort under asfaltlaget, men den var begyndt at ruste netop i indfæstningen (hvilket først blev set ved nedrivningen), hvorpå det var begyndt at løbe ind med vand i bjælkelaget. Heldigvis kun i den yderste del af altanen, så der skete ingen større skader. En mindre god konstruktion kan man mene, men på den anden side har det holdt i 80 år, og hvor mange af dagens konstruktioner vil gøre det...
Efter at have fjernet al beton, asfaltlaget og "plade-tagrendefangene" fjernede jeg råsponten derunder. Udover nogle fugtskadede brædder yderst var den i god stand, men hældningen var kun ca. 1 grad, hvilket var for lidt. Med helsvejst pap ville det nok have fungeret, men jeg var træt af bøvl med håndværkere og ville lægge pappen selv og havde brug for mindst 3 grader.
Det eksisterende bjælkelag (170 mm tykt og uskadt, cc 50 cm) blev stående. For at få den rigtige hældning sænkede jeg tykkelsen på bjælkelaget lidt forrest og skruede nye reglar på siden af hver bjælke. Oven på disse nye reglar sømmede jeg ny råspont. Den del af altanen, som ligger over stuen, var isoleret med savsmuld, toppet med en slags bølgepapslignende pap. Savsmulden så frisk ud, så jeg beholdt isoleringen. Jeg ville også beholde det eksisterende metalrækværk, som var fastgjort bag facadepudset og støbt fast i betonen, og understøttede det derfor på forskellige måder, bl.a. med spændebånd til tagfod, under byggeriets gang.
Da råsponten først var på plads, satte jeg fodplade, tagrende og lagde underlagspap og overfladepap (Icopal TopSafe 3°). Oven på tagpappen lagde jeg derefter "kiler" (ovenpå strimler af tagpap), hvori jeg skruede trægulv. Rækværket fastgjorde jeg i forkant i disse "kiler"; trækonstruktionen blev ret tung og ligger stabilt, så rækværket bør sidde sikkert.
Under hele arbejdet havde jeg en hjemmebygget stillads på plads. At købe træ til dette var billigere end at leje et stillads, og desuden kunne jeg have det så længe som nødvendigt (hvilket blev godt to uger).
Forhåbentlig kan denne tekst og billeder hjælpe andre, der står overfor lignende projekter.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
