Jeg bygger med fagspær af rammetypen (billede. Ignorer de blå pile). Spærene ligger med 1000-1200 c/c og har en spændvidde på 4120 mellem vægpladerne. Mellem hvert spær har jeg lagt en 45x170 regel. Under dette sømmes derefter glespanel 28x70 og loftsbeklædning.
Tanken var at lægge 45x95 c/c 600 på tagbjælkerne og derefter gulvspån. Men nu føler jeg, at der måske bliver lidt lavt til loftet deroppe, så jeg bliver nok nødt til at finde på noget andet. Forslag?
Tanken var at lægge 45x95 c/c 600 på tagbjælkerne og derefter gulvspån. Men nu føler jeg, at der måske bliver lidt lavt til loftet deroppe, så jeg bliver nok nødt til at finde på noget andet. Forslag?
Hvis der bliver trangt, kan man lægge 45x95 reglarne på 600cc som tværgående, dvs. tilskåret ret korte og på samme niveau som spærret.
Overvej at bruge bjælkesko til dem i midten. Du kan med fordel bruge vel tilpassede 170x45 reglar i midten. Her skal det være pressepasning, så man får slået stykket ind. Men det bliver jo det samme som krydskolvning.
Men start lidt forsigtigt og mål, hvor meget det bøjer ned, når du stiller dig på regelen i midten af loftsrummet. Hvis det flexer nogle mm, burde du være hjemme. Så kan man lægge gulvpladerne på!
Overvej at bruge bjælkesko til dem i midten. Du kan med fordel bruge vel tilpassede 170x45 reglar i midten. Her skal det være pressepasning, så man får slået stykket ind. Men det bliver jo det samme som krydskolvning.
Men start lidt forsigtigt og mål, hvor meget det bøjer ned, når du stiller dig på regelen i midten af loftsrummet. Hvis det flexer nogle mm, burde du være hjemme. Så kan man lægge gulvpladerne på!
Kortlinger ser jeg som en rent teoretisk konstruktion, der umuligt kan fungere med normalt træ.
Men nu har jeg i hvert fald krydsafstivet alle fagene. Når jeg bakser mine 92 kilogram ud midt på en af ekstrareglarne, svajer den 2 mm. Med skrue-limet gulvspån ovenpå og skruet 28x70 på undersiden bør det blive fuldt tilstrækkeligt til et soveloft slash opbevaringsrum?
Overvejer, om man skulle flytte diffusionsplasten ned under spredningspanelet, så kan jeg jo skrue-lime også spredningspanelet...
Men nu har jeg i hvert fald krydsafstivet alle fagene. Når jeg bakser mine 92 kilogram ud midt på en af ekstrareglarne, svajer den 2 mm. Med skrue-limet gulvspån ovenpå og skruet 28x70 på undersiden bør det blive fuldt tilstrækkeligt til et soveloft slash opbevaringsrum?
Overvejer, om man skulle flytte diffusionsplasten ned under spredningspanelet, så kan jeg jo skrue-lime også spredningspanelet...
Medlem
· Etelä Pohjanmaa
· 2 467 indlæg
Hvad skal du bruge rummet til, opbevaring? Tag ud på landet, find manden som ejer det lokale savværk, høvleriet og få ham til at høvle til not og fer på 45mm planker så får du et ordentligt gulv.
Lidt over halvdelen af længden bliver sovehems (gæster), resten bliver opbevaringsplads til lettere ting (sommer-/vintertøj, jule-/påsketing, osv). Den førstnævnte del får elektrisk gulvvarme i form af folie, så jeg tænker at gulvspån og et 10 mm finérgulv bliver godt der.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvis 45x170 reglarne skal fungere som gulvbjælker over hele bredden (4120 mm) uden underliggende støtte på midten, er de alt for spinkle til boligformål. En person på 100 kg, som står midt på sådan en bjælke, vil bøje den ned øjeblikkeligt 7 mm, hvilket er ubehageligt meget. Her hjælper krydsafstivning ikke. For helt perfekte svajforhold kræves limtræ, f.eks. 78x225 mm.
Den bedste løsning for at holde højden på gulvet nede er at gøre som @Finndjävel foreslår i indlæg #4.
Den bedste løsning for at holde højden på gulvet nede er at gøre som @Finndjävel foreslår i indlæg #4.
Jeg har 170x60 på landet med en spændvidde på 3,9 m og en cc på 70 i gulvbjælkelag som er krydsforskalling med loftpanel i træ på undersiden og spånplade på 22 mm samt massivt trægulv på 23 mm tykkelse som er skruet ned i reglerne på oversiden. Der er ikke skyggen af svigt for min del. Dog er der kun garderober, som er en del af konstruktionen, og kun senge som findes der. Vil man have tunge møbler så ville jeg gerne gå op i størrelse.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
c/c afstanden har mindre betydning for svigten. 60 mm bredt træ giver straks bedre forhold end 45 mm ditto. Hvis spånplade og gulvbrædder desuden samarbejder med bjælkerne, har man presset svigten yderligere tilbage. Krydskolvning har effekt på marginalen, da den fordeler påvirkningen af punktlaster til tilstødende bjælker. Hvis nedbøjningen fra en 100 kg punktlast på en 45x170 C 24 bjælke med 3,9 m spændvidde er 6 mm, mindskes den til 4,5 mm med 60x170. Teoretiske værdier uden hensyn til gulvmaterialer og krydskolvning osv., som dog giver en rettesnor.
Jeg vil nok hævde, at krydsboltningen i dette tilfælde gjorde ret stor forskel på de frie bjælker. Fra ~5 mm bøjning @ 92 kg til <2 mm ved samme vægt, inden spredt panel og gulvspån. Men forudsætningerne er noget komplekse, da det kun er hver anden bjælke, der spænder frit over 4120 mm - spærfagene ligger ganske vist på samme hammarband, men støttebenene gør, at den frie spændvidde kun er ~2500 mm.
Den indvendige loftshøjde på anden sal er 760-1614 mm inden gulv- og loftsbelægning, så det bliver nok hverken gang eller tunge møbler
Den indvendige loftshøjde på anden sal er 760-1614 mm inden gulv- og loftsbelægning, så det bliver nok hverken gang eller tunge møbler
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er muligt at forstå krydsbolningens effekt ganske enkelt ved at studere formlen for beregning af en centreret punktlast, PL^3/48EI. Krydsbolningen indebærer, at lasten P måske reduceres med 25%. En forkortelse af spændvidden har dog meget større effekt, fordi det er kuben på ændringen, der tæller.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg havde nok lidt travlt, da jeg skrev noget, der kræver en god forklaring.
Formlen kan læses: P (punktlasten) gange L (spændvidden) oppe i 3 delt med 48 gange E (elasticitetsmodulen) gange I (tværsnitsmomentet) giver nedbøjningen. Elasticitetsmodulen har forskellige værdier for forskellige materialer og holdfasthedsklasser. F.eks. konstruktionsvirke C14 7000 MPa, dito C24 11000 MPa, almindeligt limtræ 13000 MPa, normalt stål 210000 MPa. Tværsnitsmomentet afhænger af den geometriske form på bjælkens tværsnit. For almindelige firkantede tværsnit beregner man tværsnittet ifølge formlen B*H^3/12. Altså bjælkens bredde gange dens højde oppe i 3 delt med 12.
At skifte fra C14 virke til limtræ vil altså næsten halvere nedbøjningen, hvis de øvrige forhold er uændrede. Kan man reducere værdien af punktlasten P gennem krydsafstivning til 50 %, vil det have samme effekt som at fordoble bjælkens bredde. De to mest effektive måder at reducere svigten på er enten at reducere spændvidden eller at øge bjælkens højde. Her giver små ændringer store effekter. Idealværdien for svigtevalueringen (hvilket altså er det samme som den momentane nedbøjning) er, at en 100 kg person skal give anledning til en maksimal nedbøjning på 1,5 mm uafhængig af spændvidden.
Formlen kan læses: P (punktlasten) gange L (spændvidden) oppe i 3 delt med 48 gange E (elasticitetsmodulen) gange I (tværsnitsmomentet) giver nedbøjningen. Elasticitetsmodulen har forskellige værdier for forskellige materialer og holdfasthedsklasser. F.eks. konstruktionsvirke C14 7000 MPa, dito C24 11000 MPa, almindeligt limtræ 13000 MPa, normalt stål 210000 MPa. Tværsnitsmomentet afhænger af den geometriske form på bjælkens tværsnit. For almindelige firkantede tværsnit beregner man tværsnittet ifølge formlen B*H^3/12. Altså bjælkens bredde gange dens højde oppe i 3 delt med 12.
At skifte fra C14 virke til limtræ vil altså næsten halvere nedbøjningen, hvis de øvrige forhold er uændrede. Kan man reducere værdien af punktlasten P gennem krydsafstivning til 50 %, vil det have samme effekt som at fordoble bjælkens bredde. De to mest effektive måder at reducere svigten på er enten at reducere spændvidden eller at øge bjælkens højde. Her giver små ændringer store effekter. Idealværdien for svigtevalueringen (hvilket altså er det samme som den momentane nedbøjning) er, at en 100 kg person skal give anledning til en maksimal nedbøjning på 1,5 mm uafhængig af spændvidden.