Eller rettere sagt, hvor meget trykkes rem-isoleringen sammen, hvis det er en tætning af celleplasttype, typisk liggeunderlag?
Ja, det er måske en fjollet overvejelse, men i alle tilfælde havde jeg den i hovedet, da jeg rejste stommen.
Men nu har jeg et svar.
En del af remmen fjernede jeg for en måned siden, det var lidt rem, der sad tilbage ved hoveddøren uden nogen specielle grunde overhovedet. Der var lavet en udskæring i remmen, så hoveddøren kunne sættes på plads, så der var remisoleringen slet ikke sammenpresset, men ellers er dette den mest belastede del af mine ydervægge. Hvis jeg ikke husker forkert, har jeg en punktlast fra spær på max 37kN, hvis jeg ikke husker forkert.
Derudover har der været god snebelastning et par vintre, så jeg formoder, at jeg har opnået en linjelast på remmen her på mindst 20kN/meter.
Nu fjernede jeg remmen her for at kunne lægge klinker på gulvet i hallen og kunne da studere, hvor meget celleplastskummet var blevet sammenpresset. Det var faktisk mere, end jeg troede.
Sådan så remisoleringen ud:
Den sammenpressede del var lidt over 1mm tyk. Der gik nogle minutter fra lastens fjernelse til målingen og billedet, så måske var den kun 1mm.
Jeg lod disse stykker ligge fremme i nogle dage derefter, jeg målte ikke flere gange, men tykkelsen øgede dog ubetydeligt lidt, sammenpressningen kan nok anses som relativt permanent.
Et svar jeg desværre mangler er jo, hvor meget af sætningen der var klar, da huset var stommerejst og tag lagt osv.
Dvs. hvor meget bevægelse der var tilbage til at ødelægge overflader og sådan.
Man kan jo forestille sig, at det ikke bliver særligt heldigt, hvis man f.eks. monterer gipsplader stift mod gulvet og så synker stommen yderligere nogen mm.
mycke_nu sagde:
10 mm føles jo som en ret voldsom sætning, hvis der findes noget, der ikke følger med ned i bevægelsen, typisk mur eller stålkonstruktion.
Hedder det virkelig syllisolering (med betoning på isolering)? Formålet må være at forhindre fugtvandring mellem plade/fundament. Jeg ville nok være lidt bekymret, hvis den ikke var blevet trykket sammen så meget med det samme, ellers er der risiko for ubehagelige sætninger.
Jeg har dette problem lige nu. Skal til at lægge gulvbjælker, som jeg vil have på samme højde som de eksisterende. De gamle har jo sat sig så meget som de vil for længe siden, men de nye kommer til at ligge på en syll, der ligger på isolering, som ikke er komprimeret så meget endnu. Nogen idé om, hvordan jeg skal tænke for at få det godt?
Jeg bliver nødt til at lave udskæringer i gulvbjælkerne der, hvor de ligger mod syllen, ellers bliver de højere end de eksisterende bjælker. Spørgsmålet er altså, hvor meget jeg skal lave udskæringer...
Jeg har ingen måling, men det ser jo ikke ud som om, at den bliver meget komprimeret, når jeg skruer syllen fast på den. (Billedet viser altså fastskruet syll med isolering under, ved siden af syll uden isolering under)
Jeg tror jo, at den vil komprimeres mere, når jeg får vægge og tag på plads. Men på det tidspunkt skal jeg allerede have fået den rette højde på gulvbjælkerne...
Hvordan skal jeg tænke for at få den rette højde på de nye gulvbjælker?
Det der er jo interessant! Jeg har lidt bekymret mig over, at jeg har brugt syllpapp. Eftersom ingen større komprimering sker, var jeg nødt(!) til at tætne syllen med MS-polymerfog mod luftstrømme. Det var måske en heldig fejl, specielt fordi det drejede sig om et badeværelse, hvor jeg ikke vil have sætninger i?
Hvad er der galt med almindelig tjærepap ?? den har fungeret fremragende i sikkert 100 år, og kan vel siges at være velafprøvet.
Jeg undrer mig bare.
Tjærepap (syllpap) er godt lort.
Men min betonplade var ikke tilstrækkeligt jævn til, at det ville blive vind- og insekt-tæt med kun syllpap.
Så for at få en ekstra funktion (og slippe for at skulle tætne bagefter) brugte jeg celleplastvarianten.
Under syllen i indendørs vægge blev det dog syllpap her.
Jeg tror, det er meget sjældent, at en betonplade er tilstrækkeligt lige til, at det vil blive tæt med pap.
