Jeg ved, at der findes andre tråde om emnet, men jeg finder ikke svar på mine spørgsmål der og vil gerne tage det, der står i flere af disse, videre til en sammenhængende diskussion.
Jeg renoverer et tømmerhus fra begyndelsen af 1900-tallet, der har været angrebet af husvamp. Alt inde i huset er revet ud, og jeg er ved at bygge en ny krybekælder fra bunden. Jeg har valgt at gå med en løsning med inspektionsbar krybekælder med sorptionsaffugter på grund af husvampen. Jeg har derfor brug for en tæt grund, da sorptionsaffugteren ellers vil bruge unødvendigt med energi, når luft udefra kommer ind.
Størstedelen af fundamentet består af store natursten hele vejen rundt, med kun sprækker mellem stenene og nogle gange mellem sten og syldebjælken. Grundmuren er tætnet flere gange før. Den ældste forsegling, som delvist ligger direkte mod syldebjælken, er, hvad jeg tror, kalkmørtel, og der findes nogle gange et gammelt syldepap imellem. Forseglingen er udført på både ind- og ydersiden af syldebjælken.
(på billederne har jeg fjernet det yderste, der falder helt fra hinanden, men under syldebjælken ligger et lag tilbage)
Den anden forsegling er lavet med beton/cementmørtel og er enten en reparation eller et forsøg på at få hældning væk fra syldebjælken, da nogle af grundstenene stikker ud uden for tømmermuren. Begge disse reparationer er nu dog ofte utilstrækkelige og falder enten af eller er gledet ud fra sylden (det skaber i sig selv lommer for fugt).
Syldebjælkerne er for så vidt ret fine, nogle steder er lidt rådnede under, men mest overfladisk (jeg havde en dialog med en tømrer tidligere, som ikke mente, det var værd at skifte syldebjælkerne – sørg for, at de er tørre, så er det ikke et problem).
Hullerne mellem grundstenene vil jeg tætne med weber cementmørtel A med vandtætningsmiddel som tilsætning. Men mit spørgsmål er, hvordan man skal gøre øverst, tætningen mellem syle og natursten eller syl og cementmørtel?
Jeg ved, at meningerne går i forskellige retninger vedrørende husvamp og kalk, men jeg har jo set med egne øjne i dette hus, hvordan svampen har kravlet efter og indeni kalkmørtlen, både i skorstenen og under syldebjælken. Det ser næsten ud, som om den har spist kalkmørtlen op. Heldigvis havde man på de dele af huset lagt en syldepap mellem kalkmørtel og syldebjælke, så svampen var ikke gået op i træet lige der. Jeg er derfor meget modstander af at bruge alle produkter med kalk
Er det dumt, tåbeligt eller galskab at forsøge at pille alt gammelt kalkmørtel, der er tilbage, væk? Jeg ville nok sove lidt roligere om natten, men det indebærer ret meget arbejde, og det vil sandsynligvis blive svært at få alt væk.
I flere tråde foreslår man kalkmørtel eller ler til tætning. Nogle gange siger man bare mørtel, og nogle gange foreslår man en kombination med drevning. Ler foreslås nogle gange også uden syldepap.
Er det ikke sådan, at en syldepap aldrig er negativt?
Hvis man nu lægger en syldepap, spiller det så nogen som helst rolle, om man tætner med ler, kalkmørtel, mørtel eller cementmørtel? Man har jo et kapillarbrydende lag, så hvad der er under, er vel irrelevant?
Mit problem er, at det nogle gange er svært at få en syldepap ind mellem tætningen (den jeg nu vælger), da det er meget trangt. Er der nogen, der har en god idé om, hvordan man gør her? Findes der en kapillarbrydende drevning, man kunne bruge?
Som supplement til tætningen havde jeg tænkt at forsøge at fræse en plade ind i syldebjælken, der stikker ud over grundstenen et stykke ovenfor, så vand ikke kan lægge sig på grundstenene og løbe ind mod syldebjælken. Alternativet, som jeg har set andre gøre, er at slå grundstenene af, så de altid hælder væk fra syldebjælken. På nogle steder er dette imidlertid praktisk umuligt.
Bør man forsøge at have det så åbent som muligt rundt om syldebjælken, altså ikke tætne jævnt med ydersiden/indersiden af syldebjælken? Men blot sørge for, at det er tæt lige under? Alt for at gøre det så luftigt som muligt omkring syldebjælken.
Er der nogen, der har erfaringer med lindrevning mellem syldebjælke og grundsten/cementmørtel? Skal den i så fald ligge mellem syldepap og syldebjælke eller grundsten/cementmørtel? Bliver den virkelig lufttæt nok for affugteren?
Ville ekspanderende mørtel være et alternativ for at få det tættere?
Fugeskum er ikke en mulighed for mig, da jeg undgår det så vidt muligt.
Jeg ville være enormt taknemmelig, hvis nogen med erfaring og/eller viden om emnet kunne verificere mine tanker eller endnu bedre skære mine idéer fra hinanden og komme med bedre forslag
Havde håbet på svar her.
Jeg grubler også over hvor tætte mellem Eksell og granitfundament. Får anbefalet at bruge ler indefra og hydraulisk kalkmørtel udefra.
Samme her. Det er et meget godt spørgsmål han stiller. Mange af de problemer med at få ind kapillærbrydende lag har jeg også. Flere personer jeg har talt med siger, at det ikke er nødvendigt mellem syllen og grunden. Jeg tager deres råd med et stort gran salt. Ved min syll kondenserer mængder af fugt, og det er i princippet kun der, tømmeret er blevet rådskadet.
Jeg synes også, at mange meget letfærdigt påpeger, at der skal være ventilation under huset. Jeg spørger mig, om disse personer har krøbet ind under en torpargrund om sommeren og set, hvor vådt det er på granitten.
Hos mig sprækker cementbaserede reparationer løs fra granitten. Kalkmørtel og lerklining er blødere og kan følge med små bevægelser bedre og kan repareres (lerklining meget enkelt). I min stengrund er 100 år gammel lerklining tilbage på nordsiden. Mod syd har man i de senere år tætnet med cement, og alt er revnet. Jeg lavede en test med lerklining i efteråret og blandede det, som det syntes at være sammensat, hvor det er intakt. Meget fed ler og ekstremt meget savsmuld. Nu er al leret regnet væk (sydside), og lerklining ligner en spånplade. Overvejer at smøre lidt ren ler yderst.
Samme her. Det er en meget god problemstilling han stiller op. Mange af de problemer med at få ind kapillærbrydende lag har jeg også. Flere personer jeg har talt med siger, at det ikke er nødvendigt mellem syllen og grunden. Jeg tager deres råd med et stort gran salt. Ved min syll kondenserer mængder af fugt, og det er i princippet kun der, hvor tømmerværket er blevet rådskadet.
Jeg synes også, mange meget let peger på, at der skal være ventilation under huset. Jeg spørger mig selv, om disse personer har kravlet ind under en torpargrund om sommeren og set, hvor vådt det er på granitten.
Hos mig sprækker cementbaserede reparationer fra granitten. Kalkmørtel og lerklining er blødere og kan følge med små bevægelser bedre, og kan repareres (lerklining meget nemt). I min stengrund er 100 år gammel lerklining tilbage på nordsiden. Mod syd har man i de senere år forseglet med cement, og alt er sprukket. Jeg lavede en test med lerklining i efteråret og blandede det, som det syntes at være sammensat, hvor det er intakt. Meget fed ler og ekstremt mange savsmuld. Nu er al lera regnet bort (sydside), og lerklining ser ud som en spånplade. Overvejer at smøre lidt ren ler yderst.
Hej
Jeg har forseglet så godt det går med cementmørtel A, lover at vende tilbage fremover, om det sprækker eller ej (det afhænger jo sikkert af, hvor godt grundstenene og tømmerværket i huset har sat sig gennem årene også, et nyere hus er måske mere følsomt?). Derefter fik jeg aldrig nogen rigtig god anbefaling bortset fra ler, det tror jeg faktisk ud fra alt, hvad jeg har læst og hørt, ville være det bedste. Jeg fortryder næsten, at jeg ikke begav mig ud i det, men jeg har ingen erfaring og bor ikke et sted, hvor jeg tror, det er let at finde, uden ville være nødt til at købe leret. Jeg har også fiflet lidt med fugeskum, dog ikke mod tømmerværket, men under syllpappen. Har også prøvet med lindrev for derefter at se hvad der virker og holder.
Angående ventilation eller ej, så er min mening, at grundreglen er, at det enten skal være godt ventileret eller slet ikke. Hvis man ikke har ventilation, så skal man dog enten have tørre forhold eller have en affugter. Hvis der skal være en affugter, skal det være så tæt som muligt, ellers bliver det spild af energi (affugteren forsøger at affugte udeluften). Men så findes der intet, der er rigtigt eller forkert, alt afhænger af alle parametre. Jeg har et udhus med meget lidt ventilation, fugtig jord, og der rådner gulvene helt. Jeg har et hus med lidt ventilation, men som står tørt, og der er ingen problemer overhovedet (hvad jeg ved). Så kan gulvkonstruktionen sikkert også påvirke. Diffusionstætte gulve, eller har nogen lagt plastikmåtter over skidtet?
Mit problem er, at det nogle gange er svært at få en syllpapp ind mellem tætningen (den jeg nu vælger), da det er meget trangt. Nogen der har en god idé til, hvordan man gør her? Findes der nogen kapillærbrydende tætning, man kunne bruge?
Jeg kan godt lide, at du er så detaljeret i dine spørgsmål!
Har du overvejet simpelthen at løfte bjælkerne med en donkraft? Så kan du forhåbentlig både glatte hullerne øverst ud og så nemt lægge syllpappen ind.
Hmm, jeg står i færd med at rette præcis samme slags sokkel som du har. Så det ville være interessant at få at vide, om cementmørtel A har klaret vinteren godt?
Det holder ikke i længden. Vigtigt at cementmørtel ikke ligger mod træ.
Jeg kan godt lide, at du er så detaljeret i dine spørgsmål!
Har du overvejet at løfte stokkene med domkraft? Så kan du forhåbentlig både udjævne hullerne øverst og derefter nemt lægge syllpapet
Jo , ville gerne have gjort det, hvis det ikke var så kompliceret at løfte 3 af hjørnerne. Har løftet det ene hjørne, som var relativt enkelt, udskiftet en mindre god syllstokk og udjævnet og lagt syllpap under den, som du beskriver, og har også under den eksisterende stokk på den anden side af hjørnet lagt syllpap så langt jeg nåede. Jeg havde dog svært ved at løfte så meget, at jeg kunne dreje under og lægge på den nye syllstokk, og en gammel naturgrund er jo ikke helt lige, selvom man udjævner den, så er blevet nødt til at dreje den bagefter alligevel, men helt klart det bedste resultat.
Jeg overvejer, om man kan save med stiksav eller bajonetsav mellem syllen og sten for at skabe den spalte, der er nødvendig for at få ind syllpapp... Jeg tænker på, hvor mange sekunders savning det tager, før bladet er helt slidt.
Jeg ved, at der findes andre tråde om emnet, men jeg finder ikke svar på mine spørgsmål der og vil gerne tage det, der står i flere af disse, videre til en sammenhængende diskussion.
Jeg renoverer et tømmerhus fra begyndelsen af 1900-tallet, som har været angrebet af hussvamp. Alt indeni huset er ryddet ud, og jeg er i gang med at bygge en ny krybekælder fra grunden. Jeg har valgt at gå med en løsning med inspektionsbar krybekælder med sorptionsaffugter på grund af hussvampen. Jeg har derfor brug for en tæt grund, da sorptionsaffugteren ellers vil trække unødvendigt meget energi, hvis luft udefra kommer ind.
Størstedelen af grunden består af store natursten hele vejen rundt, med kun sprækker mellem stenene og nogle gange mellem sten og syldestok. Grunden er blevet tætnet flere gange tidligere. Den ældste tætning, som delvist ligger direkte mod syldestokken, er, hvad jeg tror, kalkmørtel, og nogle gange er der et gammelt syldpap imellem. Tætningen er lavet på både indersiden og ydersiden af syldestokken.
[billede]
[billede]
(på billederne har jeg fjernet det yderste, der falder helt fra hinanden, men under syldestokken ligger et lag tilbage)
Den anden tætning er lavet med beton/cementmørtel og er enten en reparation eller et forsøg på at få en hældning væk fra syldestokken, da visse grundsten stikker ud udenfor tømmermuren. Begge disse reparationer er nu ofte utilstrækkelige og falder enten væk eller har gledet ud fra sylden (skaber i sig selv lommer til fugt).
[billede]
Syldestokkene er for resten i ret pæn stand, nogle steder er lidt rådne i bunden men mest overfladisk (havde tidligere en dialog med en tømrer, som ikke mente det var værd at skifte syldestokkene, sørg for at de er tørre, så er der ikke noget problem).
Huller mellem grundstenene vil jeg tætne med weber cementmørtel A med vandtætningsmiddel som tilsætning. Men mit spørgsmål er, hvordan man skal gøre øverst, tætningen mellem syld og natursten eller syld og cementmørtel?
Jeg ved, at meningerne er delte vedrørende hussvamp og kalk, men jeg har set med egne øjne i dette hus, hvordan svampen har krøbet efter og inde i kalkmørtelen, både i skorstenen og under syldestokken. Det ser næsten ud som om, den har spist kalkmørtelen. Heldigvis havde man på de dele af huset lagt et syldpap mellem kalkmørtel og syldestok, så svampen ikke var gået op i træet lige der. Jeg er derfor meget modstander af at bruge alle produkter med kalk
Er det tåbeligt, idioti eller vanvid at forsøge at pille alt gammelt kalkmørtel væk, der er tilbage? Jeg ville nok sove lidt roligere om natten, men det indebærer ret meget arbejde, og det vil sandsynligvis blive svært at fjerne alt.
I flere tråde foreslår man kalkmørtel eller ler til tætning. Nogle gange siger man bare murstensmørtel, og nogle gange foreslår man en kombination med fugetætning. Ler foreslår man nogle gange endda uden syldpap.
Er det ikke sådan, at et syldpap aldrig er negativt?
Hvis man nu lægger et syldpap, spiller det så nogen som helst rolle, om man tætner med ler, kalkmørtel, murstørtemørtel eller cementmørtel? Man har jo et kapillærbrydende lag, så hvad der er under, er vel irrelevant?
Mit problem er, at det nogle gange er svært at få et syldpap ind mellem tætningen (den jeg nu vælger), da det er meget trangt. Er der nogen, der har en god idé til, hvordan man gør her? Er der nogen kapillærbrydende fugetætning, man kunne bruge?
Som supplement til tætningen havde jeg tænkt at forsøge at fræse en plade ind i syldestokken, der stikker ud over grundstenen et stykke ovenfor, så vand ikke kan samle sig på grundstenene og løbe ind mod syldestokken. Alternativet, jeg har set andre gøre, er at slå grundstenene af, så de altid hælder væk fra syldestokken. På nogle steder er dette dog praktisk umuligt.
Bør man forsøge at have så åbent som muligt rundt om syldestokken, altså ikke tætne jævnt med ydersiden/indersiden af syldestokken? Bare sørge for, at det er tæt lige under? Alt for at gøre det så luftigt som muligt rundt om syldestokken.
Er der nogen, der har erfaringer med lindrevning mellem syldestok og grundsten/cementmørtel? Skal det i så fald være mellem syldpap og syldestok eller grundsten/cementmørtel? Bliver det virkelig lufttæt nok til affugteren?
Ville ekspanderende mørtel være et alternativ for at få det tættere?
Fugeskum er ikke en mulighed for mig, da jeg undgår det så vidt muligt.
Jeg ville være enormt taknemmelig, hvis nogen med erfaring og/eller viden om emnet kunne bekræfte mine tanker eller endnu hellere kritisere mine idéer og komme med bedre forslag
Meget interessante og veludformede spørgsmål! Jeg står i samme situation og skal installere en sorptionsaffugter i en alt for fugtig krybekælder. Hvordan står resultatet sig med cement her efter nogle år? Jeg planlægger at tætne nogle af sprækkerne indefra, men havde først tænkt mig at finde en løsning, der er "reversibel", hvis tiltagene går galt, og man vil gå i den anden retning og ventilere mere i stedet... Jeg tænker på celleplastplader, som man skærer til og fastgør med fugeskum til de større sprækker, som man senere kan fjerne, hvis det kræves. De mindre sprækker måske kun fugeskum? Jeg har natursten i hele min mur, og det er vel kapillæreffekten, man vil undgå fra jord til syld, men sporadiske steder med fugeskum kan vel hverken skade syld eller stenen?
Jeg har lavet tætning med lerindfiltning. Et stykke tid bøvlede jeg med tagpap, forsøgte at få det ind for at skabe et adskillende lag. Men det er i princippet umuligt uden at løfte huset.
Hvad jeg i stedet gjorde var at indsætte en offerbræt, drypnæse eller hvad det hedder. Derefter lerindfiltede jeg både bagved den, mellem syllen og granitten. Så har jeg tætnet så meget som muligt mellem stenene med lerindfiltning. Teorien er, at beton er for hårdt og kan bidrage til, at grunden trykkes fra hinanden ved frosthævning i jorden (dårligt drænet materiale omkring grundstenene). Lerindfiltning er blødere og kan flekse lidt. Man kan lave forskellige lerblandinger til forskellige områder. Meget armering i leret gør det blødere, mere ler gør det modstandsdygtigt mod vand. Lerindfiltning koster ikke noget (oftest), og regner det væk efter 10 år, er det vel bare at klistre nyt ind?
På mit hus nordside er det gjort præcis sådan med lerindfiltning, og det er formentlig sat op i 1902. Så det var hvad jeg tog udgangspunkt i.
Vil man skabe et kapillarbrydende lag, kan man faktisk lerindfilte ovenpå skum. Det går ganske udmærket. Skum tåler virkelig ikke UV-lys, så leret beskytter skummet. Jeg har nogle steder tætnet mellem store stenblokke i midten med skum, derefter lerindfiltet udvendigt. Det fungerer strålende, og det bliver ikke til en masse problemer, som nogle bygningsbevarere siger. Skum skal bruges med fornuft og måde. Oftest fungerer husmos og bjergmos bedre.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Wilmer_T sagde: