Smækket et udhus op i sensommeren her. Det er altså ultra-nybygget og alligevel opdager jeg en del skimmelsvamp, da jeg skulle sorttjære huset.
Hvor i alverden hurtigt ankom det? 2 måneder? Der er lidt fnug på det værste sted.
Og hvad er det et tegn på, og jeg formoder, at jeg ikke bare maler over det? Taget er lagt i tørt vejr og ser fint ud indvendigt, altså det sorte fortsætter ikke ind i hytten.
Som du kan se, er det kun visse brædder, der er mugne, det tyder på, at de blev opbevaret dårligt på byggemarkedet (eller siden du tog dem hjem, men før du spikrede dem op). Sandsynligvis er det nok, at du sliber angrebene væk og pensler på Boracol eller et lignende moldedræbende middel.
Jeg diskuterede det samme problem med en bræddegårdsrepræsentant forleden dag, og ifølge ham er det råspont de har flest reklamationer på. Han troede, at dette skyldtes, at råspont er en billig vare og skæres op fra dårligere træ. Måske sjuskes der med fugtighed/udtørring på savværkerne på grund af dette. Konklusion: Man bør altså selv måle fugt, inden man køber.
Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet: Hvilke fugtkvoter skal man anse for at være OK, og hvilken "billig" måler kan man stole på? Forslag?
Jeg har haft det samme problem flere gange, det er altid enkelte brædder og ikke et område. Har malet over, og det er ikke slået igennem. Desværre ser det ud til at være noget, der ikke har en fornuftig forklaring indtil videre.
Det har fx været lignende problemer med maling uden at nogen kan forklare. Men det behøver ikke at hænge sammen overhovedet.
Skal jeg være pragmatisk, så ville jeg have gjort som b8q, da jeg har bygget om dele efter denne type angreb, så har jeg ikke set problemer sammenlignet med "friske" brædder.
Ok, dog er det jo også sort på lægten som burde være fint træ. Jeg var overrasket over:
1) At brættet sidder udsat for våde (under tagfod)
2) Og at det trods dette er blevet fnugget mug på bare 2 mån.
Jeg tror, at det er en kombination af allerede i leveransen for fugtige enkelte brædder, og når du derefter lægger tagpap på, bliver det helt tæt.
Da du også har "byggfugt" i øvrige bygningsdele, så kondenserer disse mod råsponten.
Belastning på de allerede for fugtige dele vil så komme op på et niveau, hvor det mugner.
Jeg har oplevet præcis det samme. På mine brædder kunne man tydeligt se, hvor kabelbindene, der holdt træstakken sammen, havde siddet. Der var der ingen skimmel.
Formentlig er træet blevet håndteret sjusket under transport og opbevaring, før det kom til mig.
Samme sag hos mig, men efter at råsponten blev sat op
& fik lov til at tørre ordentligt, så er der ikke blevet nogen mere tilvækst.
Iom at min råspont ikke sidder i boligarealet, så har jeg ikke gjort noget ved det.
Rent funktionelt så tror jeg ikke, at det spiller nogen rolle, om man lader sortskimmelen blive?
Så længe man har afhjulpet årsagen til tilvæksten (for høj fugtighed).
-Er det i et boligareal, bør man dog sanere skimmelen på grund af, at det er kræftfremkaldende.
Jeg har ingen dyb viden på området, men snakkede en del med teknikere på Jape om dette, da mit eget loft havde nogle kubikmeter hvidt fnug mere, end jeg havde monteret der.
Mögelfri er beregnet til behandling af overfladeangreb, og den aktive komponent bliver på overfladen, hvor biomassen findes. Boracol, derimod, er tænkt til at stoppe dybere angreb, råd, men problemet er, at der i ugunstige tilfælde efterlades (nitrater?) stoffer på overfladen, der fungerer som gødning, dvs. for overfladeangreb kan Boracol være som slik for skimmelsvampen. Jeg har forstået, at dette er ret sjældent, men fordi der er en forskel, kan man jo bruge det rigtige middel.
Derudover er Mögelfri meget, tror jeg, svagere end Boracol, som faktisk er et ret ubehageligt bekæmpelsesmiddel.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
