Jeg er begyndt at skifte panel på mit hus, da meget er dårligt, og jeg vil ændre udseendet med en anden type beklædningsliste. Huset er oprindeligt et torp (tømret) fra slutningen af 1800-tallet, men er blevet om- og tilbygget i forskellige tidsperioder.
På den første del, jeg har revet ned (en tilbygning), er panelet sømmet direkte på en asfaboard. Jeg ved ikke, hvordan det vil se ud andre steder, men jeg mistænker, at det vil se meget forskelligt ud på de forskellige dele. Jeg fik en anbefaling om at bruge sømliste, men blev ikke rigtig klog på, hvorfor jeg skal have det, og hvad det egentlig har for funktion? Med tanke på de forskellige konstruktioner, jeg vil støde på, overvejer jeg, om jeg skal have sømliste nogle steder, men andre ikke?
Spiller det nogen rolle, at jeg maler med falu röd, som jo lader træet ånde?
Hvis jeg sætter spiklister udenpå asfaboarden, skal jeg på en eller anden måde lade det være åbent et sted, så jeg får ventilationseffekten, eller ventilerer det alligevel?
Det skal ånde alligevel, afhænger jo af hvor store sprækker der er mellem bundbrædderne.
Distance er nødvendig, en væg på mit hus havde nogle angreb af råd på grund af mangel på distance.
Nu har jeg taget hele panelet ned på den del, der ses på billedet. Gætter på, at panelet har siddet der siden slutningen af 70'erne. Bortset fra dårligt endetræ er det nedtagne panel helt sundt i øvrigt. Baseret på det tror jeg, at jeg nok springer over sømlisten i hvert fald.
Nu har jag plockat ner hela panelen på det parti som syns på bilden. Gisar att panelen suttit sen sent 70-tal. Bortsett från dåligt ändträ är den nedmonterade panelen helt frisk i övrigt. Baserat på det tror jeg nok at jeg springer over sømmelisten alligevel.
Tak for jeres råd og kommentarer!
/Thomas
Neej! Gør ikke det.
Omkostningerne er jo næsten nul. Gør det så godt det går, dvs med luftspalte.
Neej! Gör inte det.
Kostnaden är jo nærmest nul. Gør det så godt det kan, dvs med luftspalte.
Synes du, at jeg skal sætte søm-liste uanset konstruktion. Indtil videre har jeg fundet tre forskellige vægkonstruktioner:
1. Panel direkte på tømmerstokke med vindpap imellem.
2. Panel direkte på stående fer og not brædder med vindpap imellem.
3. Panel på asfaboard som til gengæld sidder på lægter (med fiberisolering imellem lægterne).
Så vil jeg ikke være nødsaget til at flytte vinduerne (mangler kundskaben) eller sætte lister for at kompensere for et panel, der sidder længere ude.
Når jeg prøver at finde kundskab omkring at søm-list virkelig har en funktion som beviseligt gør en forskel, kan jeg ikke finde noget! Nogen der ved hvor man kan finde dette?
Gør som KnockOnWood skrev. Luftspalten er vigtig. Du har haft held med ikke at få nogle problemer. Luftspalten er så ikke fugt skal trænge ind i asfaboarden og videre ind i isolering og stommen.
Jeg læste et eller andet sted, at det ikke er nødvendigt med en spalte, når man har slamfarve, der tillader panelet at ånde.. men jeg kan ikke huske, hvor jeg læste det.. jeg har sat/sætter sømmelægter på mit nu for en sikkerheds skyld..
Før udskiftningen på mit hus var panelet råddent 10 cm op i endetræet, det stod på soklen og ikke skråskåret, måske endda ikke malet der, malet med en eller anden plastfarve, isolering tæt bagved, men ingen problemer der faktisk, panelet var ellers i rigtig god stand.. lidt overrasket blev jeg. http://www.gardochtorp.se/index.aspx?article=4233 http://www.byggnadsvard.se/fråge-forum/material/asfaboard-och-luftspalt
Gør som KnockOnWood skrev. Luftspalten er vigtig. Du har haft held med ikke at få noget problem. Luftspalten er så ikke fugt skal trænge ind i asfaboarden og videre ind i isolering og konstruktionen.
Der er en anden aspekt også, som ikke er så sjovt.
Selvoplevet på et af mine huse:
Byggeår 1969, stående Z-panel, i og for sig en idiotisk byggemetode synes jeg.
Om efteråret efter vi flyttede ind begyndte der at vokse store svampe på en gavlvæg, som blev skygget af nabohuset og havde dårlige forudsætninger for at tørre ud. Så ud som en slags svampe, i stil med disse
Måske var det en usædvanligt regnfuld efterår, hvad ved jeg? Nåvel, nogle panelbrædder skulle skiftes, troede vi.
Men da tømreren begyndte at fjerne de angrebne brædder, kunne man se, at svampemycelet var udbredt over hele væggen. Dvs en hvid tråd-lignende belægning mellem panelen og vindpappen. Der var ingen luftspalte, så gennem kapillærkraften mellem panel og pap blev panelen altid fugtig på bagsiden. Det var som en dyrkningskasse for svampe.
Hele væggen, med reglar, isolering og alt, måtte skiftes ind til indervæggens gipsplader.
Arbejdet blev lavet i 1999, da huset var 30 år gammelt. Det var dyrt.
Jeg bor også i et hus (bygget -81) hvor enkelfasesspåndpladen (långt ord) er sømmet direkte på asfaltpladen. Hele kvarteret er for øvrigt bygget på samme måde, og indtil videre har ikke et eneste hus haft problemer med panelen. Har haft løs nogle panelbrædder ved byggeri, og alle har været knastørre på bagsiden.
Blev lidt usikker, da jeg opdagede konstruktionen, men lader det være, indtil der opstår problemer.
Har hørt rundt omkring og googlet mm., og ikke en eneste person kender til et konkret eksempel med panel direkte på asfaltplade, hvor det har medført problemer. Derimod er det meget mere almindeligt med flere eksempler på folk, der har problemer med panel direkte på vindpapp.
Kan asfaltpladen på en eller anden måde gøre, at det fungerer okay alligevel?
Jeg bor også i et hus (bygget -81) hvor enkelfasspontpanelen (langt ord) er spigret direkte på asfaboarden. Hele kvarteret er for øvrigt bygget på samme måde, og indtil nu har ikke et eneste hus haft nogle problemer med panelen...
Interessant at vi har så forskellige erfaringer!
Enkel spørgsmål: Sidder enkelfassponten lodret eller vandret?
Enkelt spørgsmål: Sidder enkeltfals-samlingen lodret eller vandret?
Den sidder vandret. Jo, men du havde vel vindpapir, da du oplevede det?
Folk, der har haft panel direkte på vindpapir, synes oftere at få problemer sammenlignet med os, der har det direkte på asfaboard (?) I hvert fald hvis man googler lidt rundt.
Har endnu ikke fundet nogen, der har fået problemer med asfaboard, men de kan jo selvfølgelig findes.
Derudover bor jeg jo i det nordlige Norrbotten, så her har vi jo et ret tørt klima.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
