Hvordan forbedre etagedæk uden at øge højden?

[Olf Oggler]

Huset i fråga er en 70'er villa med uudnyttet loft. Loftbjælkelaget består af tagstolernes underrammer, der ligger på 120 cc. Mellem disse ligger der også ekstra gulvregler. Med andre ord ligger der gulvregler på ca. 60 cc. Spændvidden er 3m-4m. Det varierer forskellige steder. Regelhøjden er jeg usikker på, men jeg gætter på 220 mm. Loftet nedenunder er ru brædder, som er sømmet under tagspærene og reglerne. Derefter gips. I øjeblikket ligger der en løs 22 mm spånplade på loftbjælkelaget. Med løst mener jeg, at det ikke er limet (hverken i samlinger eller mod gulvregler) eller skruet. Kort sagt. Det er midlertidigt lagt. Naturligvis ligger der isolering i fagene mellem reglerne.

I øjeblikket oplever jeg denne konstruktion som utrolig svajende og lydhør. Trinlyd går direkte igennem osv. Hvis jeg nu engang i fremtiden skulle ønske at indrette loftet, så skal jeg jo begynde med at overveje, hvordan jeg optimerer bjælkelaget. Sagen er, at der er begrænset højde på loftet. Så jeg vil helst ikke have, at hele bjælkelagskonstruktionen bygger så meget ekstra i højden.

At krydsafstive mellem gulvreglerne er vel en god idé. Kan det betale sig at supplere med ekstra bjælker? Fx letvægtsbjælker eller tilsvarende?

Der findes jo forskellige varianter af trinlydsdæmpende gulvkonstruktioner. Blandt andet har jeg set eksempler, hvor man lægger spånpladen flydende på regelværket med et dæmpende materiale mellem regel og spån. Kunne det være noget? Men på den anden side vil man jo gerne skruelime gulvspånen i reglerne for maksimal stabilitet.

Kunne man lægge ekstra letvægtsbjælker mellem hver eksisterende gulvregel og lade disse hvile på ydervægge og kernemuren. Disse dimensioneres lidt højere i højden. På den måde adskiller man jo gulv og undertag helt. Kan det være en god idé? Dvs. det eksisterende regelværk holder undertaget. De nye ekstrabjælker holder op gulvet.

Er der nogen, der har gode eksempler/ideer her?

 

[klaskarlsson]

Huset i fråga er en 70-talsvilla med uinredd kvist. Kvistbjælkelaget består af spærernes underlag som ligger på 120 cc. Mellem disse ligger der også ekstra gulvreglar. Med andre ord ligger der gulvreglar på ca 60cc. Spændvidden er 3m-4m. Det varierer på forskellige steder. Regelhøjden er jeg usikker på, men jeg gætter på 220mm. Taget under er rupløj som er sømmet under spær og reglar. Derefter gips. I dagsläget ligger der et løst 22mm spånpladegulv på kvistbjælkelaget. Med løst mener jeg, at det ikke er limet (hverken i samlinger eller mod gulvreglar) eller skruet. Kort sagt. Det er midlertidigt lagt. Selvfølgelig ligger der isolering i rummene mellem reglarne.

I dagsläget oplever jeg denne konstruktion som utrolig svajende og lyttende. Trinlyd går direkte igennem osv. Hvis jeg nu på et tidspunkt i fremtiden skulle ønske at indrette kvisten, så må jeg jo begynde med at overveje, hvordan jeg optimerer bjælkelaget. Det hører med til sagen, at der er begrænset højde på kvisten. Så jeg vil helst ikke, at hele bjælkekonstruktionen bygger så meget ekstra i højden.

At krydsafstive mellem gulvreglarne er vel en god idé. Kan det betale sig at supplere med ekstra bjælker. Fx letvægtsbjælker eller tilsvarende?

Der findes jo forskellige varianter af trinlyddæmpende gulvkonstruktioner. Blandt andet har jeg set eksempler, hvor man lægger spånpladegulvet flydende på konstruktionen, med et dæmpende materiale mellem reklen og spånen. Kan det være noget? På den anden side vil man jo skrue lime gulvspånen i reglarne for maksimal stabilitet.

Ville man kunne lægge ekstra letvægtsbjælker mellem hver eksisterende gulvgregel. Og lade disse hvile på ydervægge og hjertevæg. Disse dimensioneres lidt højere i højden. På den måde separerer man jo gulv og loft helt. Kan det være en god idé? Altså det eksisterende rammeværk holder loftet. De nye ekstra bjælker holder op gulvet.

Er der nogen, der har gode eksempler/idéer her?

Lyder som en relativ normal opbygning, uklart hvorfor det skulle være lyttende i sig selv?
Hvis du kotler mellem reglarne (så du får et mere stabilt rammeværk) og skruer gulvspån ovenpå, så er det jo som de fleste mellem bjælkelag er konstruerede, vil jeg mene?
Lægger du så et vinylgulv, eller klikgulv med god skum under, så burde det fungere?

 

[Gabbe1]

For at mindske svigt, hjælper det at krydsafstive eller kortlægge samt at skrues lime gulvspånpladerne. For at mindske lyden kan du fylde bjælkelaget med kutterspån/savspon, hvis det ikke allerede er gjort. Spån dæmper lyd bedre end mineraluld, men isolerer dårligere mod kulde, så dette er måske noget, der kan være værd at vente med, indtil loftet skal opvarmes.

 

[Olf Oggler]

Et lille relateret spørgsmål. Hvordan gør man med dampspærren når man indretter et loft. Der ligger jo nu en dampspærre direkte under de eksisterende spær. Altså mellem spærene og forskallingsbrædderne som udgør taget på etagen nedenunder.

Dampspærren som skal sidde i skråtaget på loftet. Hvordan skal jeg afslutte den der "væggen" møder gulv?

 

[Niklaspe]

Er vel bare en dampspærre i og med indretningsbar overetage? Så kan du sætte en spærring/eller bremse, når du indretter overetagens skal - vægge - loft

 

[Olf Oggler]

Det der forstod jeg ikke meget af. I øjeblikket ligger der altså en dampspærre i underetagens loft. Den dampspærre går jo så ned ad underetagens vægge. Men når jeg sætter dampspærren på loftet, som jeg skal indrette. Så vil den jo ikke kunne tilslutte til underetagens dampspærre.

Det her med dampspærre virker jo at være en slags paradoks generelt. Når man læser om det der, så er det jo så vanvittigt vigtigt, at det bliver tæt. Hver eneste hæfteklamme skal tapes over. Og får man et sømhul, så er det ligesom en katastrofe. Men meterstore sprækker mellem etagerne. Hvordan gør man der så?

 

[klaskarlsson]

Det der forstod jeg ikke meget af. I øjeblikket ligger der altså en dampspærre i stueetagens loft. Den dampspærre løber jo så ned ad stueetagens vægge. Men når jeg sætter dampspærre på loftet, som jeg skal indrette. Så vil den jo ikke kunne tilslutte til stueetagens dampspærre.

Det her med dampspærre virker jo til at være lidt af en paradoks rent generelt. Når man læser om det der, så er det jo så uhyre vigtigt, at det bliver tæt. Hver eneste hæfteklamme skal tapes over. Og hvis man får et sømhul, så er det ligesom en katastrofe. Men meterstore sprækker mellem etagerne. Hvad gør man der da?

I et gammelt hus er måske en dampbremse bedre, så kan fugten trække ud, hvis den kommer ind gennem fx sprækker.

 

[Olf Oggler]

Dampspærre er nok bedre. Men selv den vil man jo have tæt. Så godt det går i hvert fald.

Har nogen nogensinde set fuktskader, der er opstået af utæt dampspærre? Jeg kan forstå, at det kan opstå over badeværelser og andre steder, hvor fugtbelastningen er stor. Men i almindelige rum?

Min dampspærre mellem etageplan og uisoleret loft er jo totalt perforeret af fastgørelse af fjæl, huller til elkabler og andet. Endnu har jeg ikke set et spor af fugt. Derimod ser man jo i isoleringen, at det bliver snavset af udstrømning af luft. Jeg antager, at isoleringen bliver snavset som et filter.

 

[Björn Dahlroth]

I ett gammalt hus är kanske en ångbroms bättre, så kan fukten ta sig ut om den kommer in genom tex glipor[/QUO
Anga vandrar alltid till kalla ytor och kondenserar och ger mojlighet for mogel att vaxa.Angbromsen eller angsparren ar till for att minska utvandringen av anga genom vaggmaterialet till vaggens kalla sida. Manniskor avger vattenanga hela tiden genom andning och genom huden och genom matlagning. Man satter darfor angsparr strax under yttervaggarnas eller.takets tackskivor for att shindra anga att ga ut i yttervaggen. Forr anvande man speciellt behandlat svart papper for detta. Idag plastfilm. Plasten maste laggas med ett par dm overlapp. Tejpa tatt kn vara bra eftersom det ocksa kan bli lite tryckskillnader mellan plastens utsida och insida nar det ar varmt inne kallt ute eller da det blaser. Tejpa ocksa hal men att tejpa alla haftklammer tycker jag ar att ga for langt men skadar inte..Ursakta stavningen men detta ar skrivet pa en dator med amerkanskt tangentbord.
Bjorn Dahlroth