Hej.
Har bjælkelag til ØV med diverse forskellige spændvidder, bjælkelaget består af 45x220 K24 cc600.
Den længste frie spændvidde er 3,8 meter, det er mellem ydervæg og hjertevæg, så hele gulvregel længden er altså (godt) det dobbelte.
Den næst længste frie spændvidde er 2,4 meter. Men bjælkerne er egentlig 4,3 meter mellem ydervæg og hjertevæg, dog hænger de i støttebenene og en aflastningsbjælke ved 1,9 meter fra ydervæg, se billede.
Altså, fra ydervæg, 1,9 meter ind i huset "hænger" underrammen i spær i støttebenene, og bjælkerne imellem er fastgjort med gaffelankre i en 45x220 som tager støtte fra den ved støttebenene relativt stabile punkt.
Så er der tilbage 2,4 meter spændvidde til hjertevæggen.
Så har jeg jo faktisk 2,5-2,6 meter fri spændvidde også på et andet sted, mellem to hjertevægge.
Hvor meget synes I jeg skal kortlægge?
Kun i 3,8 meters-faget, eller i alle?
Har bjælkelag til ØV med diverse forskellige spændvidder, bjælkelaget består af 45x220 K24 cc600.
Den længste frie spændvidde er 3,8 meter, det er mellem ydervæg og hjertevæg, så hele gulvregel længden er altså (godt) det dobbelte.
Den næst længste frie spændvidde er 2,4 meter. Men bjælkerne er egentlig 4,3 meter mellem ydervæg og hjertevæg, dog hænger de i støttebenene og en aflastningsbjælke ved 1,9 meter fra ydervæg, se billede.
Altså, fra ydervæg, 1,9 meter ind i huset "hænger" underrammen i spær i støttebenene, og bjælkerne imellem er fastgjort med gaffelankre i en 45x220 som tager støtte fra den ved støttebenene relativt stabile punkt.
Så er der tilbage 2,4 meter spændvidde til hjertevæggen.
Så har jeg jo faktisk 2,5-2,6 meter fri spændvidde også på et andet sted, mellem to hjertevægge.
Hvor meget synes I jeg skal kortlægge?
Kun i 3,8 meters-faget, eller i alle?
Under overskriften "forstivning":
http://www.traguiden.se/TGtemplates/popup1spalt.aspx?id=1252&contextPage=5955
angives behovet af krydsafstivning til spændvidder mellem 3 og 4 meter.
Men jeg ville gerne få en second opinion... Jeg vil virkelig undgå et svajende bjælkelag.
Så ved jeg ikke, hvilken betydning den ekstra vægt, man tilfører, har? Det er vel næppe godt, men på den anden side er det måske en så minimal ulempe, at det ikke er noget at bekymre sig om ...
http://www.traguiden.se/TGtemplates/popup1spalt.aspx?id=1252&contextPage=5955
angives behovet af krydsafstivning til spændvidder mellem 3 og 4 meter.
Men jeg ville gerne få en second opinion... Jeg vil virkelig undgå et svajende bjælkelag.
Så ved jeg ikke, hvilken betydning den ekstra vægt, man tilfører, har? Det er vel næppe godt, men på den anden side er det måske en så minimal ulempe, at det ikke er noget at bekymre sig om ...
Uden at vide alt for meget om det byggetekniske her, så ville jeg kortle på "alle" steder, måske endda lægge en ekstra regel i, så det bliver 30cc... 3.8 må jo være på grænsen, ikke? hvor meget svigt har du regnet på? ca 2,0?
cc600 skal ikke være noget problem. Kortlingar havde jeg sat på cc600. Limer og skruer du derefter gulvspån ovenpå, så bliver det godt.
Hvordan mener du her?hokanp sagde:
Tænker du f.eks. 5 stk. kortlingar om spændvidden er 3 meter, som eksempel ...
Tjaa, jeg har jo ikke regnet på det.Danneå sagde:
Men jeg gik igennem tegningerne og dokumenterne og fandt svigtberegningen, at 1kN punktlast giver en svigt på 1,23 mm i længste fag (som desuden kun er 3424mm ifølge tegningen).
Min tidligere oplysning på 3,8 meter var bare sjusket målt på stedet, hvor jeg ikke havde helt styr på, hvor bærelinjen egentlig var. :blushing:
Til sidst valgte jeg at kun kortlægge en række på min længste spændvidde (over 3,4 meter).
View attachment 44105
Det føltes faktisk straks, hvordan gulvet blev mere stabilt, og svigten blev mindre.
Et endeligt svar på, hvordan alt blev, får jeg ikke i løbet af denne vinter, for spånpladegulvet vil blive limet tidligst næste sommer.
View attachment 44105
Det føltes faktisk straks, hvordan gulvet blev mere stabilt, og svigten blev mindre.
Et endeligt svar på, hvordan alt blev, får jeg ikke i løbet af denne vinter, for spånpladegulvet vil blive limet tidligst næste sommer.
Senest redigeret af en moderator:
En meget effektiv metode til at løse problemet med lange spændvidder er at skrue-lime plader på både over- og undersiden. Plywood er bedst, men OSB og spånplade virker også.
Kan man slippe for evt. 'gulvknækken' hvis man krydser/kortlar bjælkelaget?
Har knirkende gulv i stuen med kælder under, bjælkelaget hviler på en bjælke i midten med ca. 3m spændvidde på hver side af den.
Intet krydset der dog - men åbent op i bjælkelaget, så al mulighed findes, inden der sømmes loft dernede.
Har knirkende gulv i stuen med kælder under, bjælkelaget hviler på en bjælke i midten med ca. 3m spændvidde på hver side af den.
Intet krydset der dog - men åbent op i bjælkelaget, så al mulighed findes, inden der sømmes loft dernede.
Mikael_L, jeg har omtrent samme forudsætninger som dig.
På nederste etage har jeg en spændvidde på 3,5m på begge sider af en stålbjælke. Der har jeg kortlat i midten på hver side. Nederste etage har højeste krav, der skal man opholde sig mest, og der skal også bygges badeværelse.
På overetagen har jeg spændvidde 4m henholdsvis 3m. Der har jeg kun kortlat på 4m-feltet. Kun soveværelse og ikke lige så høje krav på svigten, mener jeg.
På nederste etage har jeg en spændvidde på 3,5m på begge sider af en stålbjælke. Der har jeg kortlat i midten på hver side. Nederste etage har højeste krav, der skal man opholde sig mest, og der skal også bygges badeværelse.
På overetagen har jeg spændvidde 4m henholdsvis 3m. Der har jeg kun kortlat på 4m-feltet. Kun soveværelse og ikke lige så høje krav på svigten, mener jeg.
Ja jeg føler mig tilfreds nu, det er formentlig kommende soveværelse, hvilket sandsynligvis er mere tilgivende end de rum man opholder sig i i dagtimerne.
Og allerede nu oplever jeg bjælkelaget på grænsen tilstrækkeligt stabilt overalt, allerede inden spånpladerne er skruelimede (jeg har lagt gulvspånplader løst ovenpå bjælkerne lige nu).
FredrikR, knirkespørgsmålet har jeg ingen anelse om ...
Men bevæger det sig mindre så ...
Og allerede nu oplever jeg bjælkelaget på grænsen tilstrækkeligt stabilt overalt, allerede inden spånpladerne er skruelimede (jeg har lagt gulvspånplader løst ovenpå bjælkerne lige nu).
FredrikR, knirkespørgsmålet har jeg ingen anelse om ...
Men bevæger det sig mindre så ...
Havde i princippet samme forudsætninger og gjorde samme løsning. Jeg mærkede også tydelig forskel, når jeg hoppede rundt på bjælkerne. Jeg lagde dog plangulv direkte på bjælkerne - hvilket, så vidt jeg ved, ikke giver lige så stift et gulv som hvis man bygger op med skruelimet spån. Sådan i bakspejlet havde jeg nok banne mig kortlat 2 rækker. Så lille omkostning/arbejde på det hele, når man laver gulvskifte.Mikael_L sagde:
Læste rundt her og der og var først inde på at krydskolve. Min snedker (som jeg har stor tillid til) advarede mig imod det. Hans erfaring er, at det kan blive 'for' stærkt og skabe et bølget gulv afhængigt af, hvordan gulvet belastes. Dertil forskel fra kortling hvor man mere fordeler vægten, så flere bjælker får en vis nedbøjning med aftagende fra belastningspunktet.