Vi bor i et vestkystsommerhus fra 80'erne (L-form, enetages villa) med kælder, og tanken er, at vi skal bygge ud (eller bygge nyt) de næste par år.

Vi har brug for mere plads (har flere børn), og eftersom vi vil bygge om huset, så det får et gammelt udseende, er tanken at lave en tagløftning og bygge en etage til.

Mit spørgsmål er, om det i forbindelse med tagløftningen er muligt at hæve loftshøjden på underetagen? I dag er den standard 2,40 m, men det ville være godt, hvis man kunne hæve til ca. 2,80 m. Er det byggeteknisk muligt at hæve loftshøjden 40 cm ved en tagløftning? Nogen der ved det? Højere lofthøjde ville hjælpe med at få huset til at føles ældre ved ombygningen.

Helst vil vi ikke bygge helt nyt, da det er et arvet hus, som vi holder meget af, og kælderen er praktisk. At flytte er heller ikke en mulighed, da vi har en fantastisk strandgrund på en odde, svært at finde en bedre beliggenhed.

Taknemmelig for svar!
 
Åsa Lund
Det korte og kedelige svar er nej.
Det er svært at øge loftshøjden på stueetagen.
 
  • Synes
Appendix
  • Laddar…
Alt går men det er ikke økonomisk rimeligt.

At bygge nyt bindingsværkshus på den gamle stensokkel og kælder er den eneste teknisk rimelige løsning, som jeg kan komme på, og det er dyrt.
Tømmerhuse kan let løftes og få en ekstra tømmerstamme nedenunder for at få mere loftshøjde, men elementhuse og mange moderne bindingsværkshuse hænger ikke sammen, når man løfter dem.
 
  • Synes
Appendix og 1 anden
  • Laddar…
Det går.
Spærens hanebånd er jo det, der holder loftet, fjerner man spæret, så er der frit opad.
Om det så er muligt at skarve på bindingsværket, så det holder til forhøjelse og påbygning af endnu en etage, må tiden vise.

Protte
 
  • Synes
Elofen
  • Laddar…
Tak for at I svarede! Min sambo siger også, at det sandsynligvis er umuligt uden at bygge nyt. Han er selv dygtig til at snedkerere og har bygget løsvirkeshuse fra grunden. Havde håbet, at nogen havde været skør nok til at prøve med godt resultat :).
 
Senest redigeret:
prototypen prototypen sagde:
Det går.
Spærtræernes hanebjælke er jo det, der holder inderloftet, fjerner man spærtræet, er der frit opad.
Så om det går at forlænge stolperne, så det holder til hævning og udbygning af endnu en etage, må vise sig.

Protte
Tak for svaret! Det lyder jo faktisk lidt håbefuldt...:) Spørgsmålet er så, om et vestkysthus fra 80'erne kan holde til en forlængelse og en etage til? Håber det:). Måske kan man hyre en bygningskonstruktør (hedder det sådan?) som kan beregne bæreevnen for et eksisterende hus. Kan jo være godt at vide, inden man laver en tagløft :thinking:
 
E Elofen sagde:
Tak for svar! Det lyder jo faktisk lidt håbefuldt...:) Spørgsmålet er så, om en vestkysthytte fra 80'erne kan holde til en forlængelse og en etage mere? Håber det:). Måske kan man hyre en bygningskonstruktør (hedder det det?) som kan beregne bæreevnen for et eksisterende hus. Kan jo være godt at vide, før man laver en tagløft :thinking:
Jeg antager, at I allerede har tjekket max. byggehøjde i henhold til lokalplanen, og at der er plads til både en etage mere plus 40 cm ekstra på det eksisterende hus. Ellers er det prioritet 1, inden konstruktør.
 
  • Synes
Elofen
  • Laddar…
Henningelvis Henningelvis sagde:
Jeg antager at I allerede har tjekket max. bygningshøjde ifølge lokalplanen, og at der er plads til både en etage mere plus 40 cm ekstra på den eksisterende bygning. Ellers er det prio 1 før konstruktør.
@Elofen glem heller ikke strandbeskyttelsesdispensation.
 
S sunqan sagde:
@Elofen glem ikke heller strandskyddsdispens.
Godt at du nævnte dette! Vi bor på landet udenfor lokalplan, men byggetilladelse og strandskyddsdispens skal vi jo have klar, før vi kan begynde. Må forhøre os med kommunen om, hvad der gælder. Men vil det ikke være en god idé at lade en byggnadskonstruktør tjekke, om det overhovedet er muligt, før vi sender tegninger ind til kommunen?

Vi har også overvejelser om at tage hjælp fra en arkitekt med interesse for gamle huse, så ombygningen bliver rigtig god og som vi har tænkt os. Måske arkitekten har kontakt til en dygtig byggnadskonstruktør?

En snedker skal bygge en del, for vi har ikke tid til at gøre det hele selv, men tanken er, at min partner skal bygge kvistvinduer, glasverandaer og et tårn på huset, hvis det kan løses på en smidig måde med snedkerne.
 
Senest redigeret:
E Elofen sagde:
Godt at du nævnte dette! Vi bor på landet uden for lokalplan, men byggetilladelse og strandbeskyttelsesdispensation skal vi jo have på plads, før vi kan begynde. Skal tjekke med kommunen, hvad der gælder. Men kunne det ikke være en god idé at lade en bygningskonstruktør tjekke, om det overhovedet er muligt, inden vi sender tegninger ind til kommunen?

Vi har også overvejet at få hjælp af en arkitekt med interesse for gamle huse for at ombygningen skal blive rigtig god og som vi har tænkt os. Måske har arkitekten kontakt til en dygtig bygningskonstruktør?

En tømrer skal lave en del, for vi har ikke tid til at gøre alt selv, men tanken er, at min partner skal bygge kviste, glasverandaer og et tårn på huset, hvis det kan løses med tømrerne på en smidig måde.
Det bedste er at spørge kommunen først, det koster ikke noget. Det er f.eks ikke sikkert, at I overhovedet kan få dispensation fra strandbeskyttelsen.
 
  • Synes
Elofen
  • Laddar…
S sunqan sagde:
Det bedste er at spørge kommunen først, det koster ikke noget. Det er f.eks ikke sikkert, at I overhovedet kan få dispensation fra strandbeskyttelsen.
Tak for tipset, det vil vi gøre!

Hele grunden, ca. 9000 kvm (inklusive engen) er klassificeret som grund og den går helt ned til søen. Vi søgte byggetilladelse og strandbeskyttelsesdispensation for en garage for nogle år siden, og da undersøgte vi det.

Lige ved vandkanten er der en gammel sommerhytte der egentlig skulle have været revet ned da det nuværende hus blev bygget. Kan det være til vores fordel at det lille hus står der når vi vil bygge ud?

Kan man i en første etape starte med at bygge mindre end 30% af husets størrelse ud uden at søge byggetilladelse? Behøver man at søge strandbeskyttelsesdispensation også for det?
 
Senest redigeret:
Tænk på at du har at gøre med to forskellige love, som ikke nødvendigvis arbejder sammen. Plan- og byggeloven når det gælder byggeriet og Miljøloven når det gælder strandbeskyttelsen. Begynd med at tjekke forudsætningerne for strandskyttelsestilladelse. Hvis det er muligt synes jeg, at I skal kontakte en arkitekt, da det er dem som har bedst forudsætninger for at finde en god løsning på jeres behov. De fleste arkitekter har konstruktører, som de samarbejder med. Lidt større arkitektkontorer har egne konstruktører ansat.
 
  • Synes
MetteKson og 2 andre
  • Laddar…
E Elofen sagde:
Hele grunden, ca. 9000 kvm (inklusive engen) er klassificeret som byggegrund.
Ifølge hvilken lovgivning så? Dette er et kompliceret område, men jeg gætter på, at vi taler skatteretligt her, at det er en ejendom med typekode 220. Det er ikke det samme som, at hele ejendommen er klassificeret som byggegrund ifølge strandbeskyttelsesreglerne.

At der står et hus på ejendommen, som der er en nedrivningspåbud på, er ikke til jeres fordel. I praksis betyder det, at den nuværende byggetilladelse ikke er opfyldt (selvom spørgsmålet er forældet; i det omfang et nedrivningspåbud i en strandbeskyttelsessag kan blive forældet, ulovlige bygninger gør det ikke), så det er snarere et problem end en fordel.

Nu ser det ud til, at der endelig kommer visse lempelser i dagens drakoniske strandbeskyttelsesregler, måske kan I drage fordel af dem, men hvis I ellers har brug for dispensation fra strandbeskyttelsen (snarere end at det er ophævet), er mulighederne for at få byggetilladelse nok meget begrænsede.
 
I forbindelse med strandbeskyttelsesdispensationer forekommer der et begreb kaldet tomtplats. Det plejer at være aftegnet på et kort og er det område, som man må privatisere. Det er kun inden for det område, at begrebet hjemfaldsret gælder. Strandbeskyttelsesreglerne findes i kapitel 7 i Miljøloven. Paragraf 17 har følgende ordlyd: "Regeringen eller den myndighed, som regeringen bestemmer, kan meddele foreskrifter om, at forbudene i 15 § ikke skal gælde supplerende foranstaltninger til en hovedbygning, der træffes
1. inden for 15 meter fra hovedbygningen, men ikke tættere på kystlinjen end 25 meter, og
2. inden for en tomtplats, som er angivet i en afgørelse om dispensation." Opfylder I disse krav, bør I få dispensation.
 
  • Synes
Elofen og 1 anden
  • Laddar…
Jeg tror i øvrigt, at 7:18 c p. 1 er en vigtigere bestemmelse i spørgsmålet, men lad os håbe, at TS ikke sidder fast i strandskydds-trædemøllen, men kun behøver kæmpe mod byggetekniske udfordringer.
 
  • Synes
Elofen
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.