De ved jeg ikke, da jeg ikke har revet endnu. Men de er meget gamle og firkantede (har jeg for mig) har kun været hønsehus før, typ 95x95 eller noget i den stil, hvis jeg skulle gætte.
For de er dårlige halvrådne da taget, som lå på før, lækkede. Tanken er, at det skal blive en sommerbolig i udhuset og vil lægge et rigtigt undertag i form af råspont, pap og plade.
Så skal du sandsynligvis isolere taget?
Hvilket betyder, at der behøves lidt højde til isoleringen. Dog sommerbolig, så ikke nogle enorme mængder?
Hvis man så tager f.eks. 45x195 til yderbenene og sig en 45x145 til tværbjælken, så bør det være holdbart med rigelighed og samtidig give plads til isolering (145 mm i skråtaget). Sætter man dem derefter med cc 60 cm bliver det nemt med isolering og sømning af råspont samt undertag. (Plus at cc 60 cm giver dobbelt bæreevne sammenlignet med cc 120 cm.)
Det vigtige er at bruge tilstrækkelig store/lange/tykke sømplader i forbindelsen af yderben og tværbjælke, da jeg antager, at tværbjælken sidder et stykke over væghøjden? Det gør, at trækbelastninger i tværbjælken kan blive relativt store, ligesom bøjningsmomentet på yderbenene fra væggen op til tværbjælken. Sømpladerne skal kunne optage og overføre disse belastninger.
Jeg har ingen beregninger at støtte det imod, kun en vis erfaring fra eksisterende konstruktioner. Derfor er dimensionerne vel tilpassede. Træomkostningerne er generelt en mindre del af de samlede omkostninger, så der er ingen grund til at spare. Dog er det meget vigtigt, at arbejdet i hver detalje er vel udført. Såsom f.eks. sømpladerne, der skal overføre belastninger. Hvis ikke det samlingspunkt bliver korrekt, fejler tagkonstruktionen, uanset øvrig dimensionering.
Jeg ville bruge ankersøm, da de kræfter, der skal overføres, ikke trækker pladen udad, dvs. ingen risiko for at sømmet rives ud.
Der findes anbefalinger om, hvor (tætte) man skal sømme i spikplader, inkl. pladernes dimensioner og præcis hvor/hvordan de skal sidde. Desværre kan jeg ikke pege på et sådant sted på nettet, men google det, eller begynd at kigge i træguiden, jeg synes jeg så noget om samling der.
Ellers, hvis du kan vente lidt, så håber jeg, at nogen mere kyndig her på forummet vil hjælpe til.
(Da det drejer sig om bærende konstruktion, vil jeg blot præcisere, at det er dig som bygherrer, der har ansvaret for, at det holder. Jeg giver mine råd efter bedste evne, men som sagt, jeg er ikke konstruktør. Bare så du er opmærksom på det. :|)
Du har selvfølgelig et godt udgangspunkt i de dimensioner og spærafstande (cc-mål), som de eksisterende spær har. Jeg har selv gamle bygninger og kan konstatere, at gammelt træ, (som ser elendigt ud), er uendeligt meget bedre/stærkere end dagens hurtigtvoksede. Så med "købetræ" må man gå op i dimension for at matche det gamle træværks kvalitet/styrke.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
