M
angående "spørg eksperten" her, eftersom man ikke kan kommentere:

http://www.byggahus.se/bygga/230913-halmbalshus

Det ville jo være passende, hvis en ekspert på halmbalshuse svarer på spørgsmålet og ikke nogen, der skal gætte sig frem.

Halmballerne er i disse huse klemt inde, sammenbundne med ståltråd og hønsenet rundt om, som fungerer som armeringsnet for pudset. Jeg ser ingen problemer med, at ballesnorene skulle slippe, da ballerne er fikseret på alle mulige måder, og jeg antager, at man regner med betydeligt længere levetid end 20 år på disse huse.

Jeg vender tilbage om dette, når jeg har spurgt dem, jeg kender, som er rigtige eksperter på dette, så vi også slipper for mine, småt kvalificerede, men dog, gætninger.
 
MaxPax sagde:
Halmballerne er i disse huse klemt sammen, syet sammen med ståltråd og hønsenet rundt om, som fungerer som armeringsnet for pudset.
I Europa er det sjældent sådan, da de fleste huse pudses med ler- eller kalkpuds, og de hæfter direkte på halmen. I (Nord)amerika anvendes derimod meget cementpuds, og da skal der bruges hønsenet eller lignende.

Jeg har tænkt over spørgsmålet og tror ikke, det bliver et problem. Selvom ballerne ikke holdes på plads af hønsenet, holdes de på plads af hinanden og af pudset, så jeg tror, at selvom balesnorene går i stykker, vil ballerne holde deres form.
Eftersom der knap findes huse med den type snor, der er ældre end 30 år, er det dog lidt tidligt at give nogen garanti.
 
M
haavard sagde:
MaxPax sagde:
Halmballerne er i disse huse klemt ind, syet sammen med ståltråd og hønsetråd omkring, som fungerer som armeringsnet for pudset..
I Europa er det sjældent sådan, da de fleste huse pudses med ler- eller kalkpuds, og disse fæster direkte på halmen.
Hvor får du det fra? De halmballehuse, jeg har været med til at bygge, som flere af mine nærmeste og venner bor i, og også forlægene til disse, er bygget præcis sådan i Sverige, med lerpuds. Ingen i vores kredse, så vidt jeg har hørt, propaganderer for at pudse uden hønsetråden. Det handler ikke så meget om, at pudset fæster bedre, men om at det armeres.
 
Senest redigeret af en moderator:
De huse jeg har set har ikke net.

En søgning (søger så jeg får op skandinaviske og tyske sider, ikke engelske) giver mange billeder uden net, men kun et med.

Jeg har bøger hjemme hvor jeg er ret sikker på at det står om dette, men kommer ikke til dem før tidligst i morgen.

Sverige
Folk arbejder på et lille hus lavet af halm og træ, med et net over væggen for at hjælpe med puds.

Norge
Væg med net over træ- og halmstruktur i byggeprojekt i Tyskland, viser metoden for at binde sammen puds på bevægende materialer.

Norge (bygget af nogen fra Nederlandene)
Facade af et hus under renovering med trælister og et net over halm. To stiger læner op ad væggen. En spand er placeret på jorden.

Tyskland (?)
En mand i rød skjorte lægger puds på en væg lavet af halm, hvor et net er spændt over for at binde pudset og halmen sammen.

Tyskland (?) Her er der et net over træværket hvor det er svært at binde pusset sammen (Træ og halm bevæger sig forskelligt)
Væg af halm med et net over, delvis dækket af lerpuds, der viser forskellig bevægelse mellem træ og halm i konstruktion.

Tyskland (?) Til sidst billedet med net for at vise hvordan det ser ud.
Billede af stråvæg med net og lerpuds, der viser en byggekonstruktion, hvor strå og ler er forbundet med et fint net langs væggen.
 
MaxPax sagde:
angående "spørg eksperten" her, eftersom man ikke kan kommentere:

[link]
Jo, du kan kommentere i Spørg eksperten?
 
M
Marlen Eskilsson sagde:
Jo, du kan kommentere i Fråga experten?
Ser intet felt for det. Direkte efter svaret kommer "De senast besvarade frågorna:" med en harrang spørgsmål og under det den sorte felt med artikelbeskrivelser...
 
M
haavard sagde:
De huse jeg har set har ikke net.
Hvor nøje har du kigget? Har du selv deltaget i byggerier? Der findes masser af forskellige fremgangsmåder, og der er sikkert folk, der pudser lerpuds på halmballer uden net, men men. Du ser ud til at have besluttet, at ingen i Europa nogensinde bruger net, men det må du stå for.

...Det er muligt at finde billeder, hvor man ser nettet tydeligt også. Fra Sverige...
Ældre par arbejder med lerpudsning på halmbalvæg, kvinde påfører ler på væggen, mand assisterer. Nettet kan ses tydeligt på væggen.
 
Så klart det findes, men da fordi folk har læst halmteori fra USA.
Desuden er jeg skeptisk til at beklæde huset med et net og i princippet gøre det til et Faradaybur.
 
M
Nja, faradaybur bliver det ikke, man har jo døre, vinduer, tag og gulv uden net.
 
Spørg en bonne, hen er nok eksperten i dette tilfælde. Et ordinært balsnor (balband, pressgarn) er enten af sisalgarn (naturprodukt), som holder længe, hvis ikke det udsættes for fugt, eller af syntetisk materiale (polyester?), som holder meget længe, hvis ikke det udsættes for sol. Ingen af materialerne er attraktive for nogen som helst kryb.
 
Building with straw af Gernot Minke og Friedmann Mahlke:
Sammenlignet med jordpuds er cementpuds forholdsvis skørt, og revner vil lettere udvikle sig som følge af bevægelser i understrukturen, vindbelastninger eller krybning af ballerne. De bør derfor forstærkes med glasfiber eller metalnet.
 
M
Jajaja, jeg ved, at du tror, at ingen nogensinde netar lerbrugs-pudsede halmbalshuse. Det må du gerne tro, men tråden handler om snorene. Jeg vender tilbage om dem.
 
Hvor har jeg sagt det? Klart der findes folk som bruger net til lerklining.
Hvad jeg siger (og som jeg har støtte for) er, at de gør det unødvendigt.

Muligt at tråden handler om snore - og det er en interessant diskussion.
Det var da du lagde ind forkerte parametre, jeg var nødt til at fortælle, hvordan det egentlig er.
 
M
haavard sagde:
Hvor har jeg sagt det? Klart der er folk som bruger net til lerpuds.
Hvad jeg siger (og som jeg har støtte for) er at de gør det unødvendigt.

Muligt at tråden handler om snore - og det er en interessant diskussion.
Det var da du lagde de forkerte parametre ind, at jeg var nødt til at fortælle, hvordan det egentlig er.
Okay. Jeg vil præcisere mit første indlæg. Først og fremmest har hønsenettet ikke med pudsen at gøre, selvom det armerer og dermed stabiliserer dette lag. Det var vel fordi jeg nævnte, at det fungerer som armeringsnet for pudsen, at du reagerede, går jeg ud fra...

Som jeg skrev, syr man (hvis man nu bygger på den måde, som dem jeg kender, har gjort) halmballerne sammen med ståltråd og hønsenet rundt om. Dette stabiliserer og komprimerer hele konstruktionen og har været gjort af mange her i Sverige i 15 år, måske længere. Den nedenstående film viser, hvad jeg mener, fra 3.40 og frem. Se gerne hele filmen og del 2, de viser hvordan mange bygger halmhuse her i Sverige. I det mindste på vestkysten er denne metode udbredt:

http://www.youtube.com/watch?v=I0algytbks4

"Forkerte parametre" ved jeg ikke, om jeg vil sige, andre parametre end man får frem, hvis man studerer emnet teoretisk måske, men faktum er, at mange som brænder for dette i de kredse jeg kender til, bryder sig lidt om at publicere alt, hvad de gør på internettet hele tiden, men engagerer sig hellere i at faktisk bygge husene og derefter leve i dem. "Hvordan det egentlig er" - jeg ved ikke rigtigt, det er vel forskelligt for forskellige personer.
 
Senest redigeret af en moderator:
Jeg var faktisk hjemme hos Franz Yzermans (filmmanden), da jeg lavede mit speciale.
Desværre (for denne diskussion) var brugen af net ikke noget, vi diskuterede.


Balsnore:

Da jeg lavede åbninger til døre/vinduer, kappede jeg ballerne uden at gøre noget ved snorene. De stod ikke åbne mere end maksimalt et par timer, før jeg satte rammerne ind, men der var ikke en antydning til sammenstyrtelse.


En person står på en stige og skærer i en væg lavet af halmballer med en motorsav i et byggeri.

Indvendigt syn af en struktur lavet af halmballer med en åbning, en stige, og værktøj på gulvet.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.