Dimensionere etageadskillelse mod loft

[Zoidberg]

Hej,
Jeg er i gang med at renovere et gammelt tømmerhus og skal snart lave et nyt loftbjælkelag. Loftet vil være et koldt loft, der ikke vil blive brugt til andet end at komme til og inspicere. Jeg vil ikke lægge noget gulv på loftet, men bjælkelaget vil blive isoleret, og der vil være loftpanel på undersiden. Målene for loftbjælkelaget bliver 7x7,2 m.
Da spændvidderne bliver så store, er jeg usikker på, hvordan jeg skal lave bjælkelaget.

Alternativ 1
Regl uden bærende bjælker med 45x220 C24 7 m fingerskarvet eller tage kortere i samme dimension, som jeg samler med skrue-limet overlap. Klart billigst, men jeg gætter på, at der bliver for meget nedbøjning med den spændvidde, selvom loftet ikke bruges.

Alternativ 2
To bærende bjælker i limtræ, og lægger gulvreglerne imellem. Det bedste alternativ, men ved ikke hvilken dimension jeg har brug for. De beregningsværktøjer, der findes på nettet, går ud fra en helt anden belastning og nedbøjningskrav. Desuden er der få, der lagerfører limtræ 7+ m, og jeg ville have brug for at få fat i det ret hurtigt.

Alternativ 3
Sammenføje to limtræsbjælker til en bærende bjælke. Købe f.eks. 66x315 6 m, som jeg lægger side om side, så det bliver 7 m, dvs. 5 m overlap i midten og lap i den sidste meter i hver ende i samme dimension. For at forstærke det yderligere og have noget at lægge gulvreglerne på, lægger jeg en 45x195 liggende i bunden og evt. på oversiden. Alt skrue-limes.

Hvis nogen har nogle gode tips, modtages de med tak!

 

[justusandersson]

Jeg synes det er realistisk at regne med en udbredt last på 1 kN/kvm inkl egenvægt. Alternativ 1 fungerer ikke. Det bliver alt for stor nedbøjning. Jeg vil gerne foreslå et andet alternativ. Brug kun limtræ som bjælker, men placer dem med c/c 1200 mm. Fæld sømmelister ind mellem limtræsbjælkerne til loftet under. Alternativ 3 kan sikkert fås til at fungere, men det er grimt og klodset.

Passende dimension på limtræ ifølge mit forslag er 90x315.

 

[Zoidberg]

Tak for dit svar!
Det er en god idé, men kunne det gøres billigere? Lykkes det mig at få fat i 5 stk. 90x315 9 m lagerbjælke, koster det ca. 17k alene. Min tanke er, at den bærende konstruktion ikke skal kunne ses nedefra. Er finérbjælke et fornuftigt alternativ? Ville det f.eks. fungere at sætte to stykker 45x450 og lægge 45x195 cc 600 imellem? Prisen for finérbjælkerne er 5600.- for to 8 meters.
Findes der nogle gode formelsamlinger på nettet, så man kan regne lidt selv?

 

[justusandersson]

Finerbjælker og masonitbjælker er alle interessante alternativer, men ikke i kombination med almindeligt konstruktionsvirke. En bærelinje af limtræ langs nokens retning på midten i kombination med almindeligt konstruktionsvirke, der indfældes med bjælkesko, kan være et alternativ. Bærelinjen bør i så fald være 90x405, og bjælkerne 45x170.

Det vi arbejder med nu, stomsystemdesign, mangler gode hjælpemidler på nettet.

 

[Zoidberg]

Af ren nysgerrighed, af hvilken grund kombinerer man ikke fanerbjælke med konstruktionsvirke?
En langsgående bjælke måske er et alternativ, hvis jeg får til stolper som holder det oppe på en god måde. Hvor meget opbakning kræver den bjælke?
En anden ting jeg har overvejet er, hvis jeg skrue-limer en regel liggende på undersiden af en limtræbjælke for at få en opbakning for gulvregler. Hvor meget påvirker skruerne bjælkens bæreevne? En vis mængde træfibre ødelægges jo af skruerne, hvor den største belastning er, men det er måske ubetydeligt.
Meget taknemmelig for hjælpen!

 

[witten]

Der er intet der siger, at man ikke kan kombinere hej vildt mellem finerbjælke, limtræ og kerto. Limtræ vælges ofte frem for finer, hvis det vil være synligt.

Som du sikkert ved, er skruernes skade ubetydelig, det bliver egentlig en forstærkning med den ekstra regel, du skruer på. Det er en ret solid bærende konstruktion, du går i gang med, så sørg for at få det dimensioneret. Moelven har en webtjeneste, du kan bruge, og træguiden har mange dimensioneringstabeller.

 

[justusandersson]

Intet er skrevet i sten, men min opfattelse er, at masonitbjælker og finerbjælker ikke er egnede til sidelæns fastgørelser, med henblik på at holde konstruktionens højde nede.

 

[Zoidberg]

Desværre ser det ud til, at Moelven har lukket den limtræs-app, som jeg oplevede som meget god, og lagerbjælkeprogrammet på hjemmesiden kræver login og synes at være rettet mod branchefolk. Et problem med træguidens tabeller og håndbogen er, at de ofte tager udgangspunkt i den samme belastning, typisk 2 kN/m2, hvis jeg husker rigtigt. Jeg beregnede for et stykke tid siden bjælkelagets egenvægt og mener at huske, at det var omkring 0,4 kN/m2 eksklusive eventuelle bærende bjælker. Derefter er det mine 75 kg som punktbelastning, når jeg kravler rundt og ser til loftet. Jeg forstår, at der er en god grund til, at tabeller og programmer for privatpersoner er meget simple, men for mig giver det lyst til mere, og det ville være sjovt at fordybe sig i emnet uden at skulle læse til ingeniør.

 

[Zoidberg]

Apropos infæstning i sidled på fanerbalk så er det præcis det billede man får hos Beijer, når man går ind på kategorien fanerbalk, med det mener jeg ikke, at det er rigtigt eller forkert, men det er som på billedet, alternativt liggende regel i bunden som jeg overvejede.

 

[justusandersson]

Den grundlæggende styrkelære og bygningsmekanik er egentlig ikke særlig svær. Samtidig er alt rundt omkring blevet mere kompliceret. Ingen tør offentliggøre noget, der ikke i alle tilfælde er korrekt. Føles problemet bekendt? Alle typer af letbjælker udnytter det faktum, at en bjælkes stivhed fremfor alt øges med dens højde. En massivbjælke er efter min opfattelse overlegen, når det gælder mulighederne for fastgørelser.

 

[witten]

Ingenting är skrevet i sten, men min opfattelse er, at masonitbalkar og fanérbalkar ikke er egnede til sidledes fastgøringer, i hensigt at holde konstruktionens højde nede.

Ja netop Masonitebalkar tager ikke så store laster i fastgøringer, så er det. Det er muligt at regne på, men ikke almindeligt. Fanérbalkar er meget stærke når det gælder fastgøringer. I normen håndteres de på nøjagtig samme måde som limträ og reglar, har bare lidt forskellige materialparametre vedrørende dimensioneringen.

 

[Zoidberg]

Ja spontant føles det som om Limträappen blev trukket tilbage for at holde ryggen fri, så en ulykke ikke kan henføres til, at appen er blevet mistolket eller brugt på en forkert måde.
Angående fastgørelse i fanerbjælke så burde vel skruning fra siden tværs gennem pladerne være nogenlunde tilsvarende med massivt træ? Derimod forestiller jeg mig, at skrue nedefra langs med limningen ikke er det samme.

 

[witten]

Desværre ser det ud til, at Moelven har nedlagt limtræappen, som jeg oplevede som rigtig god, og lagerbjælkens program på hjemmesiden kræver login og synes at være rettet mod branchefolk. Et problem med træguidens tabeller og lommebogen er, at de ofte tager udgangspunkt i samme last, typ 2kN/m2, hvis jeg husker rigtigt. Jeg regnede for et stykke tid siden på etagedækkets egenvægt og vil mene, at det var omkring 0,4kN/m2 eksklusive eventuelle bærende bjælker. Så bliver det mine 75 kg som punktlast, når jeg kravler rundt og kigger til loftet. Jeg forstår, at der er en god grund til, at tabeller og programmer til privatpersoner er meget enkle, men for mig giver det lyst til mere, og det ville være sjovt at fordybe sig i emnet uden at skulle læse til ingeniør.

Årsagen til, at tabellerne tager udgangspunkt i samme last, er, at det er normstyret. Du har egentlig ikke valgfriheden til at dimensionere efter den belastning, du specifikt vil forårsage. For loftsrum har jeg ikke normen i hovedet, men jeg mener, at det ligger på 50-100 kg per kvadratmeter afhængigt af den fri højde. Selv om der ikke er et gulv, måske næste ejer lægger et par planker op og stabler kasser i højden. Det er slet ikke usædvanligt.

 

[daugaard]

findes der intet ydertag som man kan udnytte til at hænge loftsbjælkelaget i ?
eller bygge en fagværkstaktol i midten og have som bærelinje.

 

[witten]

Synes du fik et godt svar i første svar fra justusandersson allerede. Du kan jo skifte limträ ud med finer for at spare penge.