Jeg har nogle spørgsmål om konstruktion og fordele/ulemper ved visse typer af konstruktion, altså byggemetoder.
Jeg har arvet et hus, som er bygget i 30'erne. Det har kælder og 3 etager. Boligareal 300 kvm. Kælder ca. 100 kvm.
Jeg har forstået, at det er bygget i stående tømmer, som derefter er pudset.
Spørgsmål 1
I 80'erne udvidede man soklen og byggede et "skaltegl". Hvilket gør, at tegelfacaden kun går 1 cm uden for soklen. Var det ikke mere almindeligt, at man monterede store vinkeljern og murede på det? Fordele/ulemper.
Spørgsmål 2
Kælderen består af en plade, som er ujævn, den går lidt op og ned i forskellige områder. Væggene, som desuden er udvidet, ser ud til at bestå af tegl nogle steder og cement med ret store sten andre steder. Ud over væggene er der støbte/murede vægge som et kors i kælderen. Er dette en stabil konstruktion? De ikke bærende vægge er ca. 4 cm, de ydre måske 7 cm.
Spørgsmål 3
Flere af gulvene i huset, gælder samtlige etager, er ujævne.
På første etage skråner gulvene mod midten fra de punkter, hvor de bærende vægge i kælderen holder oppe bjælker osv. Hvad skyldes det? Er det bjælker, der begynder at give efter? Eller er det naturligt, at dette sker med årene? Jeg har overvejet at sætte stående bjælker under nogle af de bjælker, som jeg tror svajer.
Hvad kan der ske, kan gulvet teoretisk falde ned gennem og til etagen under?
Det skal tilføjes, at huset generelt er i god stand.
Vi havde tænkt at sælge, så en sådan inspektion blev udført af Anticimex. Altså en mindre dybdegående inspektion, men inspektøren konstaterede bare, at det er almindeligt med ujævne gulve i gamle huse.
Taknemmelig for input.
Jeg har arvet et hus, som er bygget i 30'erne. Det har kælder og 3 etager. Boligareal 300 kvm. Kælder ca. 100 kvm.
Jeg har forstået, at det er bygget i stående tømmer, som derefter er pudset.
Spørgsmål 1
I 80'erne udvidede man soklen og byggede et "skaltegl". Hvilket gør, at tegelfacaden kun går 1 cm uden for soklen. Var det ikke mere almindeligt, at man monterede store vinkeljern og murede på det? Fordele/ulemper.
Spørgsmål 2
Kælderen består af en plade, som er ujævn, den går lidt op og ned i forskellige områder. Væggene, som desuden er udvidet, ser ud til at bestå af tegl nogle steder og cement med ret store sten andre steder. Ud over væggene er der støbte/murede vægge som et kors i kælderen. Er dette en stabil konstruktion? De ikke bærende vægge er ca. 4 cm, de ydre måske 7 cm.
Spørgsmål 3
Flere af gulvene i huset, gælder samtlige etager, er ujævne.
På første etage skråner gulvene mod midten fra de punkter, hvor de bærende vægge i kælderen holder oppe bjælker osv. Hvad skyldes det? Er det bjælker, der begynder at give efter? Eller er det naturligt, at dette sker med årene? Jeg har overvejet at sætte stående bjælker under nogle af de bjælker, som jeg tror svajer.
Hvad kan der ske, kan gulvet teoretisk falde ned gennem og til etagen under?
Det skal tilføjes, at huset generelt er i god stand.
Vi havde tænkt at sælge, så en sådan inspektion blev udført af Anticimex. Altså en mindre dybdegående inspektion, men inspektøren konstaterede bare, at det er almindeligt med ujævne gulve i gamle huse.
Taknemmelig for input.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Du har et plankehus med en ramme af stående spontet planke, sandsynligvis 3 tommer tyk. På indersiden er det pudset. Pudset sidder på en sivmåtte, og der kan være yderligere panel bagved. Hvis soklen er blevet udvidet på en kompetent måde, kan jeg ikke se noget galt i det. De ydre kældervægge ser ud til at bestå af granitsten i beton, hvilket ikke var almindeligt i 30'erne. Det tyder på, at huset ligger på landet. Det normale var armerede betonmure på såler. Om der er såler under dine fundamentvægge, tør jeg ikke sige. Jorden under huset har stor betydning for konstruktionens stabilitet. Mellem væggene støbte man som regel tynde uarmerede betonplader.
Ujævne gulve er almindelige i 30'er-huse. Man brugte gerne træreddimensioner, der var stærke men ikke så stive. Man tog heller ikke hensyn til ændringer på grund af langvarig belastning. At gulvene ville bryde sammen er der nok ingen risiko for. Den optimale måde at forstærke gulvene afhænger af den aktuelle planløsning.
Ujævne gulve er almindelige i 30'er-huse. Man brugte gerne træreddimensioner, der var stærke men ikke så stive. Man tog heller ikke hensyn til ændringer på grund af langvarig belastning. At gulvene ville bryde sammen er der nok ingen risiko for. Den optimale måde at forstærke gulvene afhænger af den aktuelle planløsning.
Tak for godt og udtømmende svar.
Men planke kontra tømmer er vel forskellige ting.
Eller kaldes begge varianter for planke.
Men planke kontra tømmer er vel forskellige ting.
Eller kaldes begge varianter for planke.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Plank er en variant af tømmer, der er fer og not. Mener du, at tømmeret i ydervæggene ikke er fer og not?
Væggene i den ydre konstruktion er Stående tømmer. Firkanttømmer. 12x12 rundt om hele huset.
Sen uden på det er det pudset.
I efterhånden er der dog kommet en tegelfacade til.
Sen uden på det er det pudset.
I efterhånden er der dog kommet en tegelfacade til.
Medlem
· Västernorrland
· 11 695 indlæg
er du sikker på 30'erne som bygningsår da? Stående tømmer var jo ellers almindeligt omkring 1900 men forsvandt ret hurtigt for mere moderne måder at bygge.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg er enig med hensyn til opførelsesåret. Det må være et betydeligt ældre hus, både med hensyn til vægge og fundament. 12x12 (cm antager jeg) er desuden en besværlig dimension.
Bygget omkring 1930. 3 etager med kælder.
Ligger i ældre "villaområde" næsten midt i centrum.
Ja, det ser ud til at være stående tømmer ibde dele der er blevet kontrolleret.
Ligger i ældre "villaområde" næsten midt i centrum.
Ja, det ser ud til at være stående tømmer ibde dele der er blevet kontrolleret.
Har åbnet lidt indre panel i trappen til kælderen.
Fandt stående stolper med TAGEL imellem. Stolperne ser meget fine ud. Er ca. 12x12 cm og firkantede.
Fandt stående stolper med TAGEL imellem. Stolperne ser meget fine ud. Er ca. 12x12 cm og firkantede.
Medlem
· Västernorrland
· 11 695 indlæg
Stående tømmer, hvis vi nu kalder det det, er bygget på samme måde som huse, der har liggende tømmer. Almindeligt omkring 1900, men tidskrævende da man helst byggede med gammelt tørt træ, som allerede havde sunket sammen, eller man havde trækbånd og trak det sammen med. Tidskrævende og besværligt som sagt, og det varede ikke så længe. Så kom stående planker, og de kan have hvilke som helst mål, men er oftest høvlet rundt om og med fer og not.
De stående tømmer/planker jeg har fundet er råsavede. Ikke høvlede.
Medlem
· Västernorrland
· 11 695 indlæg
ja det kan såklart være savet også. Tænkte mest på udseendet på tømmer kontra planker. Alle ved jo, hvordan et hus med liggende tømmer ser ud typ. Sådan så det ud omkring 1900 men stående da. Så kom der forskallet træ som er mere ensartet.
Jeg tænker mere på spørgsmålet om bæreevne.
Brædder er jo næppe bærende i sig selv, med stående tømmer eller stående stolper bærer på en helt anden måde.
Brædder er jo næppe bærende i sig selv, med stående tømmer eller stående stolper bærer på en helt anden måde.
Kigget igen, og det er skåret træ, stående i 12x12 eller 12x14. Ingen spontant overhovedet.