Eftersom at en limtræsbjælke er tænkt at tage en vis belastning, så kunne jeg selv aldrig forestille mig at lave en selv. Forestil dig, om dit livsværk(!) giver efter, fordi du har brugt den forkerte type lim, som ikke er tørret under det rigtige tryk på en for våd (eller tør) træoverflade...
Gjorde dette, da vi byggede om udestuen på det forrige hus, en nabo som var snedker og havde adgang til snedkermaskiner hjalp mig. Først pløkkede vi alle delene, der forsvandt mindst 5mm af materialet, derefter limede vi med polyuretanlim (vandfast), og brugte ca. 30 limtvinger på 4 meter.
Dette var en bjælke, der skulle ligge ovenpå et skydedørsparti. Den fungerede godt. Det var sjovt. Jeg ville dog aldrig have gjort dette på et "rigtigt" hus, udestuen er en anden sag.
Egentlig er det tvivlsomt, om det var umagen værd, jeg husker at det gik materialer for 600kr. bare limet kostede 150:-.
Den hjemmelavede bjælke kan sandsynligvis aldrig blive lige så god som den fabrikslavede, blandt andet så husker jeg, at de finger høvler siderne, så limfladen bliver meget større, og de kan selvfølgelig presse delene meget bedre sammen i en fabrik.
Dette var en bjælke, der skulle ligge ovenpå et skydedørsparti. Den fungerede godt. Det var sjovt. Jeg ville dog aldrig have gjort dette på et "rigtigt" hus, udestuen er en anden sag.
Egentlig er det tvivlsomt, om det var umagen værd, jeg husker at det gik materialer for 600kr. bare limet kostede 150:-.
Den hjemmelavede bjælke kan sandsynligvis aldrig blive lige så god som den fabrikslavede, blandt andet så husker jeg, at de finger høvler siderne, så limfladen bliver meget større, og de kan selvfølgelig presse delene meget bedre sammen i en fabrik.
Ved industriel fremstilling af limtræsbjælker begynder man med at "fingerskarve" træet, så man i princippet får en uendeligt lang planke. Fingerskarven i sig er stærkere end træet omkring.
Den uendelige planke skæres derefter til rigtig længde, inden den limes og lægges i pres.
Det er ikke limfugen i sig selv, der brister, når belastningen bliver for høj, det er træet, der flækker.
Hvis man ved egenfremstilling er lidt usikker på limets evne og mangler tvinger, kan man jo også skrue/søm i bjælken
Et alternativ til Limtræsbjælke er at fælde et kæmpetræ og få det savet til en solid bjælke.
En slægtning fældede to solide fyrretræer, som hver gav en 9m lang 250x250 bjælke, der på overfladen var kvistfri 8) Det blev desuden et antal kvistfri brædder "udenfor" ved savningen. Kræver dog lidt maskiner for at håndtere sådanne træer
Den uendelige planke skæres derefter til rigtig længde, inden den limes og lægges i pres.
Det er ikke limfugen i sig selv, der brister, når belastningen bliver for høj, det er træet, der flækker.
Hvis man ved egenfremstilling er lidt usikker på limets evne og mangler tvinger, kan man jo også skrue/søm i bjælken
Et alternativ til Limtræsbjælke er at fælde et kæmpetræ og få det savet til en solid bjælke.
En slægtning fældede to solide fyrretræer, som hver gav en 9m lang 250x250 bjælke, der på overfladen var kvistfri 8) Det blev desuden et antal kvistfri brædder "udenfor" ved savningen. Kræver dog lidt maskiner for at håndtere sådanne træer
Hvordan ved du, hvilken dimension du skal bruge på din egenhændigt fremstillede limtræsbjælke? Hvis konstruktøren angiver en dimension og du fremstiller en egen bjælke, som sandsynligvis ikke har samme holdbarhed, hvordan ved du, at du har taget tilstrækkeligt hensyn til marginer?
Er der noget, man ikke bør spare på, så er det konstruktionen. Følg konstruktøren slavisk. Ønsker du at ændre noget, så spørg konstruktøren til råds først.
mvh
David
Er der noget, man ikke bør spare på, så er det konstruktionen. Følg konstruktøren slavisk. Ønsker du at ændre noget, så spørg konstruktøren til råds først.
mvh
David
En del af spørgsmålet er vel
hvordan man fremstiller en bjælke på en lidt smartere måde.
En konventionel limtræsbjælke er jo ret så tungt konstrueret: Samme materialetykkelse hele vejen.
Sirbo havde sin fætter blikkenslager, som byggede en bjælke
med hjælp af plywood (i.st.f. en masse træ), hvilket er lidt klogere.
Så, styrkespecialister:
hvis man bygger en bjælke med fx 2 stk. 45x95 med 12x360
plywood imellem, og limer og sømmer godt,
Skematisk skitse:
|XXXX|
| |
| |
| |
|XXXX|
hvad svarer det til styrkemæssigt for limtræsbjælke?
Nogen der forstod? ???
//KoW
hvordan man fremstiller en bjælke på en lidt smartere måde.
En konventionel limtræsbjælke er jo ret så tungt konstrueret: Samme materialetykkelse hele vejen.
Sirbo havde sin fætter blikkenslager, som byggede en bjælke
med hjælp af plywood (i.st.f. en masse træ), hvilket er lidt klogere.
Så, styrkespecialister:
hvis man bygger en bjælke med fx 2 stk. 45x95 med 12x360
plywood imellem, og limer og sømmer godt,
Skematisk skitse:
|XXXX|
| |
| |
| |
|XXXX|
hvad svarer det til styrkemæssigt for limtræsbjælke?
Nogen der forstod? ???
//KoW
Jeg fandt frem mine gamle gymnasiekundskaber og regnede på dit bjælke-eksempel.
Når du siger "svarer til styrkemæssigt", så må man opdele det i to forskellige egenskaber hos bjælken:
1: Formstivheden, dvs hvor stor nedbøjning bjælken vil få.
2: Bøjebestandigheden, dvs hvilken belastning bjælken tåler, inden den knækker.
Ifølge mine beregninger svarer din kassebjælke 95x360 til en limtræsbjælke 95x300 hvad angår formstivheden og 95x238 hvad angår bøjebestandigheden. Jeg har kun regnet på reglerne. Finerens bidrag har jeg set bort fra.
Er der nogen, der kommer frem til noget andet?
Nu er dette en forenklet og teoretisk beregning. Jeg mistænker, at hvis man belastede kassebjælken indtil den bristede, ville den gå i stykker på en helt anden måde end den massive.
Når du siger "svarer til styrkemæssigt", så må man opdele det i to forskellige egenskaber hos bjælken:
1: Formstivheden, dvs hvor stor nedbøjning bjælken vil få.
2: Bøjebestandigheden, dvs hvilken belastning bjælken tåler, inden den knækker.
Ifølge mine beregninger svarer din kassebjælke 95x360 til en limtræsbjælke 95x300 hvad angår formstivheden og 95x238 hvad angår bøjebestandigheden. Jeg har kun regnet på reglerne. Finerens bidrag har jeg set bort fra.
Er der nogen, der kommer frem til noget andet?
Nu er dette en forenklet og teoretisk beregning. Jeg mistænker, at hvis man belastede kassebjælken indtil den bristede, ville den gå i stykker på en helt anden måde end den massive.
Jeg kan tilføje, inden nogen anden gør det: Der er en stærk grund til at bruge massive bjælker i stedet for kassedragere, og det er brandsikkerheden. En kassedrager brænder og mister sin styrke meget hurtigere end en massiv bjælke. Jeg har set oplysninger om, at limträ endda er mere brandsikkert end stålbjælker.
KnockOnWood sagde:
Du taler om noget der kaldes "Lättbalk" på svensk eller "Fabricated Wood" på US engelsk.
Da jeg var aktiv i USA, så trykprøver man dette "træ" til ca. 1.200 kg / meter eller kasserer produktionslot.
Men de laver ikke 360 mm højde på denne klasse, men noget nærmere 2 x 45x70 med en eller to krydsfiner plader à 12 mm imellem på en ca. højde 200-240 mm.
Det er også muligt at forstærke med tre lag
top regel 2" x 3"
plyfa + spånplade + plyfa
bund regel 2" x 3"
men nu taler vi ekstrem styrker og masser af automatisk matet polyuretanlim og automatiske gjersavninger med produktion på 600 meter i timen
Det ville være sjovt, hvis nogen kunne linke til svenske værdier, mål og modeller.:x
PS. // Notér at plyfaen er indfældet i noter i henholdsvis 2x3 "regel og ikke udenpåliggende, da en udenpåliggende ville give dårligere styrke i vridmoment og langsgående forskydning af bjælken i helhed.
Brandrisikoen øges bestemt som påpeget ovenfor, og ja, limtræ er bedre end stål, for stålets egenskaber ændres allerede ved opvarmning, og hærdningen ændres permanent til blødere materiale.
Senest redigeret:
Hjemmelavede bærende elementer fungerer fint til bygningselementer, hvis funktion ikke er direkte forbundet med vitale deles bæreevne. Eksemplet med spejldøren var jo godt.
I en sammensat bjælke overgår lasten til forskydningsspændinger i grænselaget mellem de forskellige materialer. Det betyder, at der stilles meget høje krav til vedhæftningen mellem krydsfiner og træ i den hjemmelavede kassedrager.
På fabrikken har de meget specielle limtyper, nogle er tokomponent, men der findes også typer, der hærder med varme eller UV-lys.
Rigtigt godt er nok svært at opnå uden en rigtig presse. Desuden er bjælker, man køber, klassificerede og godkendte, hvilket gør, at man trygt kan bestille det, som konstruktøren har tegnet ind.
I en sammensat bjælke overgår lasten til forskydningsspændinger i grænselaget mellem de forskellige materialer. Det betyder, at der stilles meget høje krav til vedhæftningen mellem krydsfiner og træ i den hjemmelavede kassedrager.
På fabrikken har de meget specielle limtyper, nogle er tokomponent, men der findes også typer, der hærder med varme eller UV-lys.
Rigtigt godt er nok svært at opnå uden en rigtig presse. Desuden er bjælker, man køber, klassificerede og godkendte, hvilket gør, at man trygt kan bestille det, som konstruktøren har tegnet ind.
Oi, dette må være forumrekord i trådløft. Jeg kan i hvert fald fortælle, at limtræsbjælken, som jeg tænkte på, da jeg startede tråden, og som Svedalahem, Sville og David energisk frarådede mig at bygge, alligevel blev bygget. Den udgjorde en del af en isjagt. Jeg har også bygget adskillige letbjælker af regler og plyfa, som jeg har anvendt i huskonstruktioner.
Ja det var en schys makralift ...
Saturnus gør sine egne limtræsbjælker. http://www.byggahus.se/forum/byggmaterial-byggteknik/94599-mer-limtrae.html
Det kan findes lidt mere skrevet om'et i en anden tråd, søg med forumets søgefunktion på limtræsbjælke* og bruger saturnus ...
Saturnus gør sine egne limtræsbjælker. http://www.byggahus.se/forum/byggmaterial-byggteknik/94599-mer-limtrae.html
Det kan findes lidt mere skrevet om'et i en anden tråd, søg med forumets søgefunktion på limtræsbjælke* og bruger saturnus ...