Jeg besluttede mig netop for 20x135mm.
Det er muligt, at der findes et større udvalg, end hvad jeg har fundet, men givet at gulvet ikke skal være tykkere end 20mm (mere er dumt over gv), så fandtes der ikke noget bredere end 135.
Mao behøver du måske ikke fundere så meget.....:=)
Jeg har ingen erfaring med for brede planker, men det er sikkert klogt at tage evt. risiko for, at de bukker sig, i betragtning.
/Mathias (med træningsømhed i skuldre efter at have banket 5" søm med lille slædehammer....)
Det er muligt, at der findes et større udvalg, end hvad jeg har fundet, men givet at gulvet ikke skal være tykkere end 20mm (mere er dumt over gv), så fandtes der ikke noget bredere end 135.
Mao behøver du måske ikke fundere så meget.....:=)
Jeg har ingen erfaring med for brede planker, men det er sikkert klogt at tage evt. risiko for, at de bukker sig, i betragtning.
/Mathias (med træningsømhed i skuldre efter at have banket 5" søm med lille slædehammer....)
Hej,
Vi har i hvert fald 25x158 mm fyrretræsgulv på gulvvarme. Gulvet kommer fra Siljan, og ifølge dem fungerer det fremragende på gulvvarme. Brædderne er fræset ud på undersiden, hvilket ifølge hvad jeg har hørt, blandt andet skal forhindre, at brædderne slår/snoer sig.
Skal gulvet ligge som bærende konstruktion direkte på reglarne (som i vores tilfælde), dvs. ingen spånplader eller lignende under, så bør det være mindst 25 mm tykt men maks 30 mm. Dette ifølge både Siljan og Dala Floda Gulv.
Vi har i hvert fald 25x158 mm fyrretræsgulv på gulvvarme. Gulvet kommer fra Siljan, og ifølge dem fungerer det fremragende på gulvvarme. Brædderne er fræset ud på undersiden, hvilket ifølge hvad jeg har hørt, blandt andet skal forhindre, at brædderne slår/snoer sig.
Skal gulvet ligge som bærende konstruktion direkte på reglarne (som i vores tilfælde), dvs. ingen spånplader eller lignende under, så bør det være mindst 25 mm tykt men maks 30 mm. Dette ifølge både Siljan og Dala Floda Gulv.
30mm træ ovenpå gulvvarme er direkte uegnet. 25 mm er et grænsetilfælde. 20mm er ok.
Har du et varmesystem med kun gulvvarme er det en katastrofe at lægge så tykt gulv, da du bliver nødt til at hæve fremløbstemperaturen bare for at håndtere varmebehovet i trægulvsrummet. Har man et blandet system med både gamle højtemperatur radiatorer og gulvvarme spiller det lidt mindre rolle, men det er stadig spild at have så tykt et gulv.
Har du et varmesystem med kun gulvvarme er det en katastrofe at lægge så tykt gulv, da du bliver nødt til at hæve fremløbstemperaturen bare for at håndtere varmebehovet i trægulvsrummet. Har man et blandet system med både gamle højtemperatur radiatorer og gulvvarme spiller det lidt mindre rolle, men det er stadig spild at have så tykt et gulv.
Hmmm, det der hører man ofte på forummet og andre steder... Men det må vel også afhænge af, hvad man har under (den energi, man putter under gulvplankerne, må jo tage vejen et sted hen, eller?). Hvis du har god isolering samt konvektorplader (alá Wirsbos gulvkassette), så burde det vel fungere ganske godt med et ret "fedt" trægulv, eller?MathiasS sagde:
...eller bliver det bare varmt i mellemrum mellem undergulv/isolering og plankerne? :-/
JoGi
MattiasS->
Du virker meget sikker på din sag. Egen erfaring eller hvor har du fået informationen fra?
Du mener altså, at 20 mm er tilstrækkeligt som bærende konstruktion direkte på gulvstrøerne? Ifølge gulvproducenterne, vi har talt med, er det ikke tilfældet.
Så burde man ikke kunne lægge 22 mm gulvspån på gulvvarme heller? Eller leder gulvspån varmen bedre end et trægulv? Lægger du gulvspån, kommer du jo endnu højere op fra gulvvarmen, eftersom gulvet også bygger en del, uanset om du vælger et laminat- eller parketgulv, ikke sandt?
Jeg taler ikke om gulvvarme indstøbt i betondæk, men gulvvarme i trækonstruktion med krybekælder under. Er gulvvarmen indstøbt i dækket, ligger gulvet jo længere væk fra rørene, end når man som i vores tilfælde har gulvvarmerørene liggende i plader mellem gulvstrøerne.
Nåja.. det vil snart vise sig, om vi fyrer for kragerne...
Du virker meget sikker på din sag. Egen erfaring eller hvor har du fået informationen fra?
Du mener altså, at 20 mm er tilstrækkeligt som bærende konstruktion direkte på gulvstrøerne? Ifølge gulvproducenterne, vi har talt med, er det ikke tilfældet.
Så burde man ikke kunne lægge 22 mm gulvspån på gulvvarme heller? Eller leder gulvspån varmen bedre end et trægulv? Lægger du gulvspån, kommer du jo endnu højere op fra gulvvarmen, eftersom gulvet også bygger en del, uanset om du vælger et laminat- eller parketgulv, ikke sandt?
Jeg taler ikke om gulvvarme indstøbt i betondæk, men gulvvarme i trækonstruktion med krybekælder under. Er gulvvarmen indstøbt i dækket, ligger gulvet jo længere væk fra rørene, end når man som i vores tilfælde har gulvvarmerørene liggende i plader mellem gulvstrøerne.
Nåja.. det vil snart vise sig, om vi fyrer for kragerne...
Vi taler om to ting:
1. Hvor tyk gulvbelægning kræves for at opnå bæreevne.
2. Hvor tyk gulvbelægning er passende at lægge oven på gulvvarme.
Disse to ting stemmer ikke altid overens.
Jeg siger ikke, at 20 mm gulv er tilstrækkeligt for alle træbjælkelag, jeg siger derimod, at det er uhensigtsmæssigt at lægge tykkere gulv end det ovenpå gulvvarme.
Et eller andet sted har jeg et smart Excel-ark, der regner lidt på disse ting, jeg skal se, om jeg kan finde det og lave et par "simuleringer".
Marge, ring til nogle gulvvarmeleverandører og hør, hvad de synes om 25-30 mm trægulv ovenpå rørene!!! Nogle gange har man måske ikke noget valg, men hvis det er muligt at undgå...
Mvh,
Mathias
1. Hvor tyk gulvbelægning kræves for at opnå bæreevne.
2. Hvor tyk gulvbelægning er passende at lægge oven på gulvvarme.
Disse to ting stemmer ikke altid overens.
Jeg siger ikke, at 20 mm gulv er tilstrækkeligt for alle træbjælkelag, jeg siger derimod, at det er uhensigtsmæssigt at lægge tykkere gulv end det ovenpå gulvvarme.
Et eller andet sted har jeg et smart Excel-ark, der regner lidt på disse ting, jeg skal se, om jeg kan finde det og lave et par "simuleringer".
Marge, ring til nogle gulvvarmeleverandører og hør, hvad de synes om 25-30 mm trægulv ovenpå rørene!!! Nogle gange har man måske ikke noget valg, men hvis det er muligt at undgå...
Mvh,
Mathias
Nogle beregnede halvsandheder:
For noget gulvvarmesystem hvor vi kun ændrer overfladen gælder følgende:
Med klinker kræves en fremløbstemperatur på 34 grader.
Med 28mm trægulv kræves en fremløbstemperatur på lidt over 45 grader.
18mm trægulv ligger et sted imellem.
Det jeg forsøger at sige er, at givet en varmepumpe har disse forskelle i fremløbstemperatur relativt stor effekt på pumpens virkningsgrad (opvarmning for kragerne).
Spånplade er ikke lige så varmetrægt som træ (ikke lige så tæt), men gulvvarmesystem med spånplade og dobbeltgips ovenover rørene er vel heller ikke noget at råbe hurra for...
For noget gulvvarmesystem hvor vi kun ændrer overfladen gælder følgende:
Med klinker kræves en fremløbstemperatur på 34 grader.
Med 28mm trægulv kræves en fremløbstemperatur på lidt over 45 grader.
18mm trægulv ligger et sted imellem.
Det jeg forsøger at sige er, at givet en varmepumpe har disse forskelle i fremløbstemperatur relativt stor effekt på pumpens virkningsgrad (opvarmning for kragerne).
Spånplade er ikke lige så varmetrægt som træ (ikke lige så tæt), men gulvvarmesystem med spånplade og dobbeltgips ovenover rørene er vel heller ikke noget at råbe hurra for...
Gips leder varme relativt godt, så det er ikke noget større problem. Årsagen til at spånplade leder varme lidt bedre end træ er, at spånpladen er meget materialetættere, d.v.s. indeholder mindre mængde luft end massivt træ. Luft isolerer meget godt.
Det man kan gøre for at mindske den totale tykkelse over gulvvarmerørene er at lægge spånplader i bunden, altså sømme/skruve disse mod bjælkelaget. Derefter lægger du lægtepanel, f.eks. almindelig råspont 22x95 som bærer for varmepladerne. På dette lægger du dit gulv, og det skal fungere godt med maks 30 mm massivt træ ifølge flere producenter. Som Mathias skriver, kræver tykkere gulv en højere vandtemperatur i rørene, men det afhænger jo også af, hvor varme gulvene skal være.
En ven har 22 mm spån + 15 mm parket over sine rør, og det fungerer godt.
Bemærk, at du skal have mindst 15 mm parket på lægtepanelet for at det skal fungere, tyndere parket vil formodentlig svigte.
Vi vil lægge 15 mm parket nogle steder samt massivt 25 mm fyrretræsgulv andre steder, tyndere tør jeg ikke forsøge.
Det man kan gøre for at mindske den totale tykkelse over gulvvarmerørene er at lægge spånplader i bunden, altså sømme/skruve disse mod bjælkelaget. Derefter lægger du lægtepanel, f.eks. almindelig råspont 22x95 som bærer for varmepladerne. På dette lægger du dit gulv, og det skal fungere godt med maks 30 mm massivt træ ifølge flere producenter. Som Mathias skriver, kræver tykkere gulv en højere vandtemperatur i rørene, men det afhænger jo også af, hvor varme gulvene skal være.
En ven har 22 mm spån + 15 mm parket over sine rør, og det fungerer godt.
Bemærk, at du skal have mindst 15 mm parket på lægtepanelet for at det skal fungere, tyndere parket vil formodentlig svigte.
Vi vil lægge 15 mm parket nogle steder samt massivt 25 mm fyrretræsgulv andre steder, tyndere tør jeg ikke forsøge.
Ja det er klart at det *KAN* anvendes, spørgsmålet er hvor optimalt anlægget fungerer.marge sagde:
Jeg har selv løst problemet ved at lægge rørene i glespanel på bjælkelaget, og derefter bliver det 20mm træ ovenpå dette. Jeg kunne have anvendt 15-16mm også, men vil have nogle millimeter ekstra for at kunne slibe gulvet ved behov.
Resultat:
1. Gulvvarmen fungerer godt
2. Gulvet er bærende.
TRODS dette er det rummet med trægulv, som vil være "dimensionerende" for fremledningstemperaturen, som VP skal producere => bare fordi jeg skal have trægulv får pumpen arbejde i mindre effektivt arbejdsområde => dårligere driftøkonomi. Tykkere gulv havde givet yderligere 5-7 grader højere fremledningstemp og endnu dårligere virkningsgrad som følge.
Jaja, vi har lagt 140 kvm af huset på denne måde allerede, så, som jeg skrev tidligere, det er jo bare at se om vi bare kommer til at fyre for kragerne (har ikke installeret pumpen endnu).
Mærkeligt at ikke VVS-ingeniøren, som har beregnet effektbehov osv., har kommenteret vores valg af 25 mm trægulv, det burde han jo have gjort, hvis det mindsker effekten så meget som du siger. Nå, gjort er gjort i alle tilfælde. ;D
Mærkeligt at ikke VVS-ingeniøren, som har beregnet effektbehov osv., har kommenteret vores valg af 25 mm trægulv, det burde han jo have gjort, hvis det mindsker effekten så meget som du siger. Nå, gjort er gjort i alle tilfælde. ;D
En sammenfatning kunne være:
1.) For brede gulve kan give vridninger
2.) For dybe gulve giver dårligere varmeledende egenskaber og kan føre til, at varmen ikke kommer igennem?
Korrekt opfattet?
Et endeligt spørgsmål, undgår man vridningerne, hvis brættet er "sporet" på undersiden? Kunne man have op til 250 mm bredt i så fald? Sig ja
mvh
David
1.) For brede gulve kan give vridninger
2.) For dybe gulve giver dårligere varmeledende egenskaber og kan føre til, at varmen ikke kommer igennem?
Korrekt opfattet?
Et endeligt spørgsmål, undgår man vridningerne, hvis brættet er "sporet" på undersiden? Kunne man have op til 250 mm bredt i så fald? Sig ja
mvh
David
Rigtige gulvbrædder SKAL være sporede på undersiden netop for at modvirke, at brættet slår sig.
En bredere planke har større indbygget bevægelsesmulighed end en smallere, hvis den så skrues langs begge sider, har du indbygget en mulighed for, at den kan bule i midten, hvis den lægges, når det er meget tørt. Når luftfugtigheden stiger, begynder den at svulme op, og hvis den så sidder fast i kanterne, kan den løfte sig i midten.
Omvendt kan det være, at du får lidt større sprækker mellem plankerne, når det er tørt udenfor, hvis du lægger gulvet, når det er ekstremt fugtigt, typisk en regnfuld efterår.
Formentlig er det ingen fare i et hus, der altid er opvarmet og holder et nogenlunde jævnt niveau af luftfugtighed, det er værre i et sommerhus med store ændringer i temperatur og fugtighed.
Nok med skræmmepropaganda, jeg tror, at det fungerer ganske udmærket, men tjek med nogle forskellige erfarne gulvproducenter som Dala Floda og MörkaSkog eller hvad de hedder, de hvis nogen burde jo vide det.
Håber de siger OK, for det vil blive rigtig flot med så brede planker!
En bredere planke har større indbygget bevægelsesmulighed end en smallere, hvis den så skrues langs begge sider, har du indbygget en mulighed for, at den kan bule i midten, hvis den lægges, når det er meget tørt. Når luftfugtigheden stiger, begynder den at svulme op, og hvis den så sidder fast i kanterne, kan den løfte sig i midten.
Omvendt kan det være, at du får lidt større sprækker mellem plankerne, når det er tørt udenfor, hvis du lægger gulvet, når det er ekstremt fugtigt, typisk en regnfuld efterår.
Formentlig er det ingen fare i et hus, der altid er opvarmet og holder et nogenlunde jævnt niveau af luftfugtighed, det er værre i et sommerhus med store ændringer i temperatur og fugtighed.
Nok med skræmmepropaganda, jeg tror, at det fungerer ganske udmærket, men tjek med nogle forskellige erfarne gulvproducenter som Dala Floda og MörkaSkog eller hvad de hedder, de hvis nogen burde jo vide det.
Håber de siger OK, for det vil blive rigtig flot med så brede planker!