Kan man ud fra disse billeder sige, om de to skure ved siden af trappen kan rives ned, eller om de på nogen måde hjælper med at bære det støbte hvælv til øverste etage? Indvendige væggene er i blåbeton, mens ydervæggene og den i midten igennem er hulsten, hvis det siger noget. Bygget i 1960 i Mora.
En plantegning på førstesalen ville nok hjælpe lidt. Men mit gæt er, at de ikke er bærende, da bjælkelaget sandsynligvis ligger på ydervæggene på langsiderne og på hjertevæggen i midten. Muligvis kan det have noget at gøre med, hvordan åbningen for trappen er konstrueret i så fald.
Ok vender tilbage i eftermiddag med billeder af det. Men i store træk ser det ens ud, hjertevæggen går gennem hele overetagen også på samme måde. Og "bjælkelag" findes der vel ikke rigtigt uden det er regler opstillet direkte på hvælvet med kiler/klodser.
Letbetonvæggene (blå gasbeton) er sikkert ikke bærende. Gætvis er de heller ikke så tykke. Armeringstegningen til etagedækket ovenover afslører altid, hvilke vægge der er bærende i etagen nedenunder. Dette var en meget almindelig måde at bygge på i 50'erne og 60'erne.
"Blåbetong" plejer ikke at være bærende. Har du derimod rigtige betonvægge et sted, så kan de antages at være bærende. Meget svært at svare på uden at være til stede, men det kan jo være en generel retningslinje.
"Blåbetong" plejer ikke at være bærende. Har du derimod rigtige betonvægge et sted, så kan de antages at være bærende. Meget svært at svare på uden at være til stede, men kan jo være en generel retningslinje.
Har et ytonghus bygget -63 i souterrain. Yder-/indervægge og mellembjælkelag i "blåbetong". Har således flere indervægge på nederste etage, der er bærende. For mit vedkommende er det dog meget enkelt at se, da de bærende er 200 mm tykke imod de ikke-bærende, som er 100 mm. Samt at man ser, hvordan bjælkelagspladerne ligger mellem de bærende blåbetongvægge.
Tager og opdaterer her, da jeg er begyndt at tænke over dette projekt igen. De vægge, jeg tænker på, ser ikke ud til at være af blåbeton, som jeg tidligere har sagt, men snarere hulsten ligesom ydervæggene og derudover ca. 20 cm brede, hvilket måske tyder på, at de alligevel opfylder en funktion? Men hvorfor har man ment, at der var brug for en bærende væg der, når man har formået at støbe hvælvet fribærende over meget større områder i garagen og fyrrummet fx?
Det er altså den rødt markerede væg, jeg gerne vil banke ned, og fotoet hvor jeg har banket lidt puds væk for at tjekke, er taget på den gule plet på billedet.
Selvom responsen var meget lav sidst, så prøver jeg at se på en anden overvejelse, jeg fik i dag, da jeg gravede ud det planlagte soveværelse i kælderen. At rive den ned og bygge en ny op ville nemlig gøre flytningen af el-centralen, som er på den modsatte side, meget lettere.
Med tanke på hvor meget tyndere sålen under denne væg er sammenlignet med ydervæggene, kan jeg vel antage, at væggen ikke er bærende på nogen måde? Den er cirka 10-15 cm tyk, mens ydervæggene er cirka 30 cm.
Sådan ser væggen ud i sin helhed.
Sådan ser sålen ud under ydervæggene og hovedvæggen gennem ejendommen.
Det meste taler for, at dine farvemarkerede vægge ikke er bærende. For at sikre dig det, skal du kigge på en armeringstegning. Derefter er spørgsmålet, hvordan hullet i betonpladen til trappen er udformet og armeret. Der kan være nogle specialløsninger af den grund.
Det meste taler for, at dine farvemarkerede vægge ikke er bærende. For at sikre dig om det, skal du kigge på en armeringstegning. Derefter er spørgsmålet, hvordan hullet i betonpladen til trappen er udformet og armeret. Der kan være nogle specialløsninger på grund af det.
Ok tak, ja jeg har mailet bygningsnævnet her i Mora i dag og bedt dem sende evt. tegninger som de har.
Selvom dette er længe siden, har du nogen opdatering om, hvordan det gik med dette?
Fik du fat i armeringsritning? Sidder med et lignende hus selv med samme overvejelser.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
HomeboY sagde:
