Hej,
Eftersom det virker helt umuligt at få fat i en bygningskonstruktør i Stockholm så prøver jeg med dygtige forummedlemmer.
Har en 1-plans villa fra -73 som har en pælefunderet grund. Stålpæle ned til klippegrund og på disse står længdegående stålbjælker som bjælkelaget hviler på. Stålpælene står et stykke inde fra husets ydervægge hvilket gør, at vægten fra husets ydersider hviler på enderne af nogle H-bjælker. Efter at have lavet om noget indvendigt, især tv-stuen med både flytning, klinker, installation af jordvarmepumpe med v-beredare + volumenbeholder så har vægten nok øget med måske 0.6 - 1 ton i denne del af huset. Nu da jeg var nede og kiggede på grunden så svajer enderne på bjælkerne måske ca. 2-3 cm fra stålpælenes højde. Alle bjælker har en støttestag som skal hjælpe med vægten, undtagen den sidste som sandsynligvis lå for tæt på jorden ved byggeriet. Se gerne vedhæftede billeder.
Nu til spørgsmålet, hvor bekymret bør man være? Selv vil jeg jo gerne få en forstærkende konstruktion der aflaster vægten noget, hvis jeg nu lykkes med at finde nogen der kan hjælpe med det. Men hvor akut er dette? Svajet kan jeg leve med, men hvis der skulle opstå et brud i en bjælke så vil huset nok falde sammen. Det nye køkken er jo desuden på vej i den tilstødende del af huset, som vil lægge lidt ekstra vægt på...
Eftersom det virker helt umuligt at få fat i en bygningskonstruktør i Stockholm så prøver jeg med dygtige forummedlemmer.
Har en 1-plans villa fra -73 som har en pælefunderet grund. Stålpæle ned til klippegrund og på disse står længdegående stålbjælker som bjælkelaget hviler på. Stålpælene står et stykke inde fra husets ydervægge hvilket gør, at vægten fra husets ydersider hviler på enderne af nogle H-bjælker. Efter at have lavet om noget indvendigt, især tv-stuen med både flytning, klinker, installation af jordvarmepumpe med v-beredare + volumenbeholder så har vægten nok øget med måske 0.6 - 1 ton i denne del af huset. Nu da jeg var nede og kiggede på grunden så svajer enderne på bjælkerne måske ca. 2-3 cm fra stålpælenes højde. Alle bjælker har en støttestag som skal hjælpe med vægten, undtagen den sidste som sandsynligvis lå for tæt på jorden ved byggeriet. Se gerne vedhæftede billeder.
Nu til spørgsmålet, hvor bekymret bør man være? Selv vil jeg jo gerne få en forstærkende konstruktion der aflaster vægten noget, hvis jeg nu lykkes med at finde nogen der kan hjælpe med det. Men hvor akut er dette? Svajet kan jeg leve med, men hvis der skulle opstå et brud i en bjælke så vil huset nok falde sammen. Det nye køkken er jo desuden på vej i den tilstødende del af huset, som vil lægge lidt ekstra vægt på...
Senest redigeret:
Spontant er det svært at tro, at bjælkerne har bøjet sig, da støttebenene ikke er deformerede. Er du sikker på, at de ikke var bøjet fra starten, dvs. er konstruerede på den måde?
Har huset sat sig? Er alle gulve i niveau?
Har huset sat sig? Er alle gulve i niveau?
Tak for svaret.
Nej, alle gulve er ikke i vater. Det var de ikke, da jeg besigtigede huset, men jeg får opfattelsen af, at hældningen er blevet større, siden vi flyttede ind. Eller også er det, at jo mere man tænker på svigten, jo mere hælder det.
Jeg ved ikke, om de var bøjet fra starten. Intet jeg lagde mærke til, da jeg selv inspicerede, da vi overtog det sidste år, men jeg er lægmand og kontrollerede nok ikke 100%-igt. Besigtigelsesmanden nævnte intet.
Derimod kan det være, at jeg kan få fat i byggefirmaet og stille spørgsmålet.
Nej, alle gulve er ikke i vater. Det var de ikke, da jeg besigtigede huset, men jeg får opfattelsen af, at hældningen er blevet større, siden vi flyttede ind. Eller også er det, at jo mere man tænker på svigten, jo mere hælder det.
Jeg ved ikke, om de var bøjet fra starten. Intet jeg lagde mærke til, da jeg selv inspicerede, da vi overtog det sidste år, men jeg er lægmand og kontrollerede nok ikke 100%-igt. Besigtigelsesmanden nævnte intet.
Derimod kan det være, at jeg kan få fat i byggefirmaet og stille spørgsmålet.
Hvorfor skulle de være bøjede fra starten?
Hvis spær ligger på den ydervæg, vil jeg sige, at det garanteret ikke er godt, og at de har bøjet sig. Kan du ikke prøve med vaterpas derude ved væggen og se, hvordan det ser ud. Det burde vel give en ledetråd i det mindste.
Det burde være muligt at løfte op og forstærke ret let. Lav det overdimensioneret; det skader jo ikke. Med årene vil det vel synke endnu mere.
Hvis spær ligger på den ydervæg, vil jeg sige, at det garanteret ikke er godt, og at de har bøjet sig. Kan du ikke prøve med vaterpas derude ved væggen og se, hvordan det ser ud. Det burde vel give en ledetråd i det mindste.
Det burde være muligt at løfte op og forstærke ret let. Lav det overdimensioneret; det skader jo ikke. Med årene vil det vel synke endnu mere.
Senest redigeret:
Tja, ikke ved jeg, men støtterne burde være knækkede hvilket de ikke er.Suhagg sagde:
Kigger man så på de stående bjælker så er de forlængede omtrent lige så meget som de liggende bjælker er nedbøjede. Måske har man lavet en modifikation for at konstruktionen ikke skal ramme klippen længere inde eller noget i den stil?
Jeg må forsøge at få fat i byggeren helt enkelt. Men mavefornemmelsen er, at de har bøjet sig med årene, på den anden side af villaen er bjælkeenderne stadig lige.
Det jeg mest bekymrer mig for er, om der er risiko for brud i nogen bjælke? Jeg vil sikkert tilføje ca. 1 ton til i vægt på huset efter kommende indvendig renovering. Det er måske kun en marginal forøgelse af totalvægten, ved ikke rigtigt. At bjælkerne bør inspiceres nærmere har jeg forstået, men jeg har svært ved at vurdere, hvor akut jeg bør afhjælpe det?
Det jeg mest bekymrer mig for er, om der er risiko for brud i nogen bjælke? Jeg vil sikkert tilføje ca. 1 ton til i vægt på huset efter kommende indvendig renovering. Det er måske kun en marginal forøgelse af totalvægten, ved ikke rigtigt. At bjælkerne bør inspiceres nærmere har jeg forstået, men jeg har svært ved at vurdere, hvor akut jeg bør afhjælpe det?
min spontane tanke er først, at det er ret små dimensioner, og hvis de har de mål, du angiver, så er det en I-bjælke og ikke en H-bjælke, men det er ligegyldigt nu
men det ser ud som om, som mycke_nu skrev, at de er blevet bøjede og så rettet til med støttestag og blevet løftet, hvor de ligger på pælene, så jeg ville nok gætte på, at rusten svækker bjælken meget mere end den lille vægt, du har tilføjet ekstra, og bare for at give en reference så er den last, du har øget i din vaskekælder, omtrent lige så meget som man antager, at 2 kvm tagareal skal bære snebelastning, så HVIS det skulle være blevet værre de seneste år (to vintre), så er det højest sandsynligt, at det er forårsaget af, at vi har haft meget sne og I-bjælkerne er rustne i den grad, de er
så som en foranstaltning, som jeg kan forestille mig, er at skære de støtter, som skal holde overhænget op, og løfte huset med donkrafte og varme undersiden af den krumme bjælke, så du kan rette dem ud, og når alt er så godt, som du er tilfreds med, så sætter du en ny skråstiver og lægger fladjern på cirka 60-100 cm lange, som du svejser på både livet og flangerne (efter de er pladerne), så behøver du ikke bekymre dig om, at det sker igen, og have en støtte på ALLE overhæng
dernæst hvis du alligevel skal kontakte bygherren, så spørg ham, om det er friktionspælet eller spidspælet, for hvis det er friktionspælet, kan de synke med tiden, mens hvis spidsen er mod klippen, så er det i det mindste ikke sådan, at pælene har givet efter
men det ser ud som om, som mycke_nu skrev, at de er blevet bøjede og så rettet til med støttestag og blevet løftet, hvor de ligger på pælene, så jeg ville nok gætte på, at rusten svækker bjælken meget mere end den lille vægt, du har tilføjet ekstra, og bare for at give en reference så er den last, du har øget i din vaskekælder, omtrent lige så meget som man antager, at 2 kvm tagareal skal bære snebelastning, så HVIS det skulle være blevet værre de seneste år (to vintre), så er det højest sandsynligt, at det er forårsaget af, at vi har haft meget sne og I-bjælkerne er rustne i den grad, de er
så som en foranstaltning, som jeg kan forestille mig, er at skære de støtter, som skal holde overhænget op, og løfte huset med donkrafte og varme undersiden af den krumme bjælke, så du kan rette dem ud, og når alt er så godt, som du er tilfreds med, så sætter du en ny skråstiver og lægger fladjern på cirka 60-100 cm lange, som du svejser på både livet og flangerne (efter de er pladerne), så behøver du ikke bekymre dig om, at det sker igen, og have en støtte på ALLE overhæng
dernæst hvis du alligevel skal kontakte bygherren, så spørg ham, om det er friktionspælet eller spidspælet, for hvis det er friktionspælet, kan de synke med tiden, mens hvis spidsen er mod klippen, så er det i det mindste ikke sådan, at pælene har givet efter
På det ene billede er der ikke engang støtter, så der føles det farligere.mycke_nu sagde:
Men som du siger, det er mærkeligt at det ser ud til at være lige så meget nedbøjning.
Jeg ville ikke øge med et kilo mere i vægt før jeg havde fuld kontrol over dette.
At det brager til og går af tror jeg ikke, men jeg ville forstærke før det sker og ikke efter d^_^b
Jeg tror miry er på rette spor.
Det er ikke konstrueret med bøjede bjælker, som jeg spekulerede i, men bjælkerne har givet efter, og så har man efterfølgende forlænget de stående bjælker og svejset på støtterne.
Det er ikke konstrueret med bøjede bjælker, som jeg spekulerede i, men bjælkerne har givet efter, og så har man efterfølgende forlænget de stående bjælker og svejset på støtterne.
Ved ikke hvor godt dette er, men du kan jo tjekke http://www.johns.se/kolfiber/ ...
kolfiber er et godt materiale i visse situationer men i andre er det meget dårligt, og jeg prøvede tidligere at få kontakt med nogle der arbejder med det, og de kunne stadig ikke svare på hvordan man skulle regne på disse konstruktioner, selvom de byggede mange ting i kolfiber, men en ting bør man tænke på, og det er at kolfibre er en meget tynd tråd som er stærk, men på den side hvor man trykker den i stykker, er det epoxyen som er det der bærer, og at de krydsede fibre kan holde lidt imod hvis der ikke bliver en jævn deformation, så at fibrene klarer mange gange trækkraften af stål er godt, men epoxyen eller polyesteren som man binder det sammen med klarer kun 1/100 af hvad stålet klarer, så det gælder om at tænke sig om, hvor og hvordan man bruger detcheavy sagde:
og bør måske tilføje at når jeg skrev at man skulle hæve huset med donkrafte, så mener jeg den gamle hæderlige model hvor man trykker en hydraulikstempel direkte op, for de har ingen svage dele som almindelige bildonkrafter har, som har en arm, og disse findes endda på biltema som klarer 30 ton, men det er nok med 10 ton, men for at være på den sikre side så tag nogle der klarer 20 ton, og pump op på alle stederne, og understøt med betonplader eller måske lave en stor plade med typ 2x7-8'' x2 i bredde og så en der fordeler trykket på dem, og så lad op under så du får den rigtige højde når du sænker donkraften for at løfte på det næste sted
(tage og løft på 2-3 bjælker samtidig så du pumper den yderste helt først og aftager indad, og når den første er helt op underbygget flytter du den til den ved siden af den som den inderste donkraft sidder på, og pumper lidt mere på den næste så det bliver en jævn hævning af den langsgående bjælke )
men tænkte også på at hvis det svajer i gulvet, så bør det være fordi spændvidden på bjælkerne mellem pælene er lidt for langt, for hvor langt er det derimellem ??
Stort tak til alle svar og tips.
Det sjove er, at hvis støtterne blev svejset på efter, at bjælkerne havde bøjet sig, så burde de have været bøjet i en god lang tid nu, da støtterne ser lige så tidsnødte ud som bjælkerne selv. Det ser ikke ud til at være gjort for nylig.
Stort tak miry for forslagene til udbedringer, har lidt svært ved at forstå alle trin men vil forsøge at udbedre det fremadrettet. Hvad mener du med blanjärn? Fejlstavning?
Din teori om sneen lyder jo sandsynlig. Har tag over ca. 120m2 og det burde betyde at sneen under de seneste vintre nok har lagt ti gange mere vægt end mine kommende indvendige renoveringer.
Jeg tror, at svigten mere kommer fra træbjælkelaget, som ligger cc60 over de langsgående stålbjælker, der hviler på de nedbøjede bjælker (meget opfindsom konstruktion). Har en sådan bjælke på hver langside, samt en i midten af huset, hvilket gør, at spændvidden for træbjælkelaget bliver ca. 4 m mellem bjælkerne. Og svigten mod den nedsænkede del af huset føles lidt som en bakke, større hældning der starter fra midten af huset, som flader ud mod ydervæggen.
Det sjove er, at hvis støtterne blev svejset på efter, at bjælkerne havde bøjet sig, så burde de have været bøjet i en god lang tid nu, da støtterne ser lige så tidsnødte ud som bjælkerne selv. Det ser ikke ud til at være gjort for nylig.
Stort tak miry for forslagene til udbedringer, har lidt svært ved at forstå alle trin men vil forsøge at udbedre det fremadrettet. Hvad mener du med blanjärn? Fejlstavning?
Din teori om sneen lyder jo sandsynlig. Har tag over ca. 120m2 og det burde betyde at sneen under de seneste vintre nok har lagt ti gange mere vægt end mine kommende indvendige renoveringer.
Jeg tror, at svigten mere kommer fra træbjælkelaget, som ligger cc60 over de langsgående stålbjælker, der hviler på de nedbøjede bjælker (meget opfindsom konstruktion). Har en sådan bjælke på hver langside, samt en i midten af huset, hvilket gør, at spændvidden for træbjælkelaget bliver ca. 4 m mellem bjælkerne. Og svigten mod den nedsænkede del af huset føles lidt som en bakke, større hældning der starter fra midten af huset, som flader ud mod ydervæggen.
jo det var et stavefejl skal stå bladjern i passende bredde
og du kan gøre lidt forskellige ting for at stabilisere op gulvet fra at sætte et bladjern typ 30-40mm bredt og sig 3mm tykt så selve rotationspunktet i træet flyttes ned fra midten til lige over jernet og det vil føre til at du får dobbelt styrken i gulvet og omtrent dobbelt elasticitet så det modvirker svigten men da det kan blive lidt besværligt hvis man ikke har lidt erfaring så kan du lime og skrue fast en 45x95 regel på undersiden og sætter du den liggende så skruer du let igennem den med lidt længere og mere robuste skruer så skruer du typ hver 20cm eller noget sådant så det ser ud som en omvendt T profil da en sådan ændring giver en markant forøgelse i stivhed i gulvreglerne så det kan være værd at tænke på med så får du en ret billig løsning på det problem og du kan jo starte med at sætte op regler så i typ 3-4 fag og føle efter om du tror det er nok for dig eller om det stadig svigter for meget så sæt tid bredere regler eller stål enten fladt jern eller vinkelprofil
og du kan gøre lidt forskellige ting for at stabilisere op gulvet fra at sætte et bladjern typ 30-40mm bredt og sig 3mm tykt så selve rotationspunktet i træet flyttes ned fra midten til lige over jernet og det vil føre til at du får dobbelt styrken i gulvet og omtrent dobbelt elasticitet så det modvirker svigten men da det kan blive lidt besværligt hvis man ikke har lidt erfaring så kan du lime og skrue fast en 45x95 regel på undersiden og sætter du den liggende så skruer du let igennem den med lidt længere og mere robuste skruer så skruer du typ hver 20cm eller noget sådant så det ser ud som en omvendt T profil da en sådan ændring giver en markant forøgelse i stivhed i gulvreglerne så det kan være værd at tænke på med så får du en ret billig løsning på det problem og du kan jo starte med at sætte op regler så i typ 3-4 fag og føle efter om du tror det er nok for dig eller om det stadig svigter for meget så sæt tid bredere regler eller stål enten fladt jern eller vinkelprofil