Jeg er i færd med at købe hus, men hverken sælgeren eller mægleren har nogen som helst anelse om, hvorvidt der findes asbest eller blåbetong i huset. Huset er bygget i '75, så begge kan jo faktisk findes.
Hvordan finder jeg ud af dette, burde det ikke være dokumenteret et eller andet sted? Eller findes der specialister, der kan undersøge netop sådan en ting?
Hvordan finder jeg ud af dette, burde det ikke være dokumenteret et eller andet sted? Eller findes der specialister, der kan undersøge netop sådan en ting?
Det som er mest rimeligt at kontrollere udover blåbetong er ventilationskanaler (hvilket huset sandsynligvis er bygget for sent til), facade og rørisolering (igen sandsynligvis bygget for sent til). Alle er let inspekterbare.
Sortlim under gulv er sværere at inspicere uden at rive op, ved jeg hvordan -75 står sig tidsmæssigt på brugen af sådan lim. Det føles spontant som om det ville være et asbestfrit hus, når det er bygget så sent.
Derimod findes jo resten af halvfjerdsernes problemkonstruktioner med plade på jord, indstøbte regler og damptæthed, som ikke fungerer med ventilationen fx.
Sortlim under gulv er sværere at inspicere uden at rive op, ved jeg hvordan -75 står sig tidsmæssigt på brugen af sådan lim. Det føles spontant som om det ville være et asbestfrit hus, når det er bygget så sent.
Derimod findes jo resten af halvfjerdsernes problemkonstruktioner med plade på jord, indstøbte regler og damptæthed, som ikke fungerer med ventilationen fx.
Asbest finder du nok ikke i et hus fra '75. Blåbetong derimod er sandsynligt, hvis det er et letbetonhus. Blåbetong varierer meget i stråling, men er ofte let at "sanere". Er det højstrålende blåbetong kan det være problematisk, men ofte rækker tapeter og maling.
Du kan lave en hurtigmåling for gammastråling:
http://www.landauernordic.se/default.aspx?PID=222
Inkluder betingelser i kontrakten, så I kan trække omkostningerne for sanering fra eller annullere kontrakten, hvis værdierne er meget høje.
Vores hus fra '77 havde lavstrålende blåbetong, og en hurtig radonmåling gav ca. 600 Bq. Da det kun var mekanisk udsugning og utætte vinduer som indtag, var jeg ikke så bekymret, da jeg vidste, at bedre ventilation vil løse det meste. Med nye indtagsventiler (en pr. 25 kvm ifølge anbefaling) og en ny langtidsmåling over vinteren har vi 120 Bq som gennemsnitsværdi.
Risikoen med blåbetong og radon er ofte meget overdrevet. Radon påvirker ikke særlig meget, medmindre man er storryger...
Du kan lave en hurtigmåling for gammastråling:
http://www.landauernordic.se/default.aspx?PID=222
Inkluder betingelser i kontrakten, så I kan trække omkostningerne for sanering fra eller annullere kontrakten, hvis værdierne er meget høje.
Vores hus fra '77 havde lavstrålende blåbetong, og en hurtig radonmåling gav ca. 600 Bq. Da det kun var mekanisk udsugning og utætte vinduer som indtag, var jeg ikke så bekymret, da jeg vidste, at bedre ventilation vil løse det meste. Med nye indtagsventiler (en pr. 25 kvm ifølge anbefaling) og en ny langtidsmåling over vinteren har vi 120 Bq som gennemsnitsværdi.
Risikoen med blåbetong og radon er ofte meget overdrevet. Radon påvirker ikke særlig meget, medmindre man er storryger...
Tak for svaret!
Corre, jeg skal tjekke de faktorer. Kan du forklare mere, hvad de indebærer? Ventilationskanaler?
Hvad mener du, at jeg skal tjekke med hensyn til facade og rørisolering?
Hele gulvet til husets underetage blev brudt op for ca. 10 år siden. Gulvet blev lagt op, og undertryksventilation blev installeret. Hvis der tidligere fandtes sortlim, burde dette så være forsvundet? (Hvad indebærer sortlim?) Dette blev gjort, fordi huset stod direkte på pladen, og der opstod problemer med skimmel. Huset har siden da (i 10 år) været symptomfrit, så vidt ejerne ved og har bemærket i det daglige liv.
Jeg har fået den tekniske beskrivelse, og ifølge den har pladens beton beskrivelsen "Beton kl 3 Std K-200 e". Det er lidt dårlig kvalitet på indscanningen, men sådan står det, så vidt jeg kan skelne. Er dette en blåbeton eller en anden bekymrende type?
Huset har både tegl- og træfacade, lidt blandet, og ifølge beskrivelsen står der "facadetegl luftspalte" M. Med lidt detaljer om 12 mm asfaboard, 34x45 liggende regelværk, 30 mm min.uld, 35x95 stående regelværk c 60. 100 min.uld, plastfolie 16 mm spånplade. K-værdi 0.25. Er dette noget, der giver svar på, hvad du syntes var rimeligt at kontrollere med hensyn til ventilation, facade og isolering?
Der står også vedrørende etagedæk, at der er min.uld og så plastfolie udenfor støttemur.
OM der er blåbeton eller asbest, så burde dette stå i beskrivelsen, ikke sandt? Hvor ville jeg i så fald finde disse stoffer ud over fx betonen i pladen?
Tak for hjælpen!
Corre, jeg skal tjekke de faktorer. Kan du forklare mere, hvad de indebærer? Ventilationskanaler?
Hvad mener du, at jeg skal tjekke med hensyn til facade og rørisolering?
Hele gulvet til husets underetage blev brudt op for ca. 10 år siden. Gulvet blev lagt op, og undertryksventilation blev installeret. Hvis der tidligere fandtes sortlim, burde dette så være forsvundet? (Hvad indebærer sortlim?) Dette blev gjort, fordi huset stod direkte på pladen, og der opstod problemer med skimmel. Huset har siden da (i 10 år) været symptomfrit, så vidt ejerne ved og har bemærket i det daglige liv.
Jeg har fået den tekniske beskrivelse, og ifølge den har pladens beton beskrivelsen "Beton kl 3 Std K-200 e". Det er lidt dårlig kvalitet på indscanningen, men sådan står det, så vidt jeg kan skelne. Er dette en blåbeton eller en anden bekymrende type?
Huset har både tegl- og træfacade, lidt blandet, og ifølge beskrivelsen står der "facadetegl luftspalte" M. Med lidt detaljer om 12 mm asfaboard, 34x45 liggende regelværk, 30 mm min.uld, 35x95 stående regelværk c 60. 100 min.uld, plastfolie 16 mm spånplade. K-værdi 0.25. Er dette noget, der giver svar på, hvad du syntes var rimeligt at kontrollere med hensyn til ventilation, facade og isolering?
Der står også vedrørende etagedæk, at der er min.uld og så plastfolie udenfor støttemur.
OM der er blåbeton eller asbest, så burde dette stå i beskrivelsen, ikke sandt? Hvor ville jeg i så fald finde disse stoffer ud over fx betonen i pladen?
Tak for hjælpen!
"Beton kl 3 Std K-200 e" er/var en standardkvalitet på "almindelig" beton, ingen letbeton der altså.
Hvis huset følger din beskrivelse, så er det helt frit fra al letbeton, blå som grå.
Hvis huset trods dette viser høje radonværdier, så må det komme fra jorden, oftest ved grundfjeld.
Hvis huset følger din beskrivelse, så er det helt frit fra al letbeton, blå som grå.
Hvis huset trods dette viser høje radonværdier, så må det komme fra jorden, oftest ved grundfjeld.
Du undersøger simpelthen, hvilket materiale ventilationskanalerne er lavet af. Det letteste er at gå op på loftet og løsne lidt isolering omkring kanalen. Men som sagt, sandsynligvis ikke, da det er -70'ere. Det er 99% af metalrør.Voh sagde:
Og da var sandsynligvis den største kilde til jordradon fiksetVoh sagde:
Godt at det er gjort! Så slipper du at tage den udgift. Det eliminerer også risikoen for indstøbt ramme i gulvet.
Sortlim er en lim med asbest som blev brugt i 50/60'erne som lim mellem masonit og tæpper.
Det lyder som en god og velbygget facade. Dette er længe før man begyndte med enkeltstablet facade.Voh sagde:
Blåbeton er vægge og gulve. Ser ud som en vaskesvamp.Voh sagde:
http://www.umea.se/images/18.3343915a13c39d4211969af/1361888393452/Blåbetong.jpg
Asbeststederne er stort set løse allerede, eventuelt kan der findes asbestplader i fyrrum som brandsikringsisolering.
Men i 70'erne havde gips stort set taget over. Hvis du vil teste en væg, så prøv at trykke en smal skruetrækker ind i væggen. Penetrerer den væggen, er det sandsynligvis gips eller tretex (luftig træfiberplade), er det stenhårdt, er det eternit med asbestrisiko. Eternitpladen er hårdere end betonvægge i sådan en test, da pudsen normalt smuldrer af mejslen ved moderat tryk. Eternit skal man stort set slå med en hammer for at penetrere.
Kanon jo! Tak skal du have for svaret!fahlis sagde:
Et nærliggende hus havde ifølge kommunen en værdi på 45 bq, så jeg antager, at jord-/vandradon i området er relativt lavt?
Jeg skal høre med inspektøren vedrørende ventilationskanalerne.corre sagde:Du kigger simpelthen på, hvilket mtrl ventilationskanalerne er fremstillet af. Det nemmeste er at gå på loftet og løsne lidt isolering omkring kanalen. Men som sagt, sandsynligvis ikke, da det er fra -70'erne. Det er til 99% metalrør.
Og da var sandsynligvis den største kilde til jordradon fixet
Godt at det er gjort! Så slipper du for den omkostning. Det eliminerer også risikoen for indstøbte regler i gulvet.
Svartlim er en lim med asbest, der blev brugt i 50/60'erne som lim mellem masonit og måtter.
Det lyder som en god og velbygget facade. Dette er længe før, man begyndte med enstegstæt facade.
Blåbetong er vægge og gulv. Ser ud som svamp.
[link]
Asbeststillingerne er stort set løse allerede, evt kan der være asbestplader i fyrrum som brandskyddelsesisolering.
Men i 70'erne havde gips overtaget til stor del. Hvis du vil teste en væg, så prøv at trykke en smal skruetrækker ind i væggen. Penetrerer den væggen, er det sandsynligvis gips eller tretex (luftig træfiberskive), er det stenhårdt, er det eternit med asbestrisiko. Eternitpladen er hårdere end betonvægge i en sådan test, fordi pudset plejer at smuldre af skruetrækkeren ved moderat tryk. Eternit må man stort set slå med hammer for at penetrere.
Hvad jeg kan se i beskrivelsen er i hvert fald "underlagspapp YAL 1200/325". 16 råspont i luger og løsvirke. Strø og tegelfläkt.
Betontagsten.
Husets opvarmning var oprindeligt el, men har nu fået installeret jordvarme siden 2013.
Angående væggene står der noget, jeg ikke helt kan tyde på grund af dårlig scanningkvalitet, men det ligner
y-sten facade tegl luftspalte M, før den tidligere beskrivelse med asfaboard, regelværk, min.uld og plastfolie. Har du hørt om y-sten? Har det med "ytong" at gøre?
Værd at nævne er, at huset står på moræne, og dræningen består af en streng (uglasset?) teglrør med plastikforbindelse og 30 cm groft grus eller makadam rundt og under pladen.
Det lyder som om du burde bekymre dig mere om fuskarbejder og rådskader på facade, vinduer og tag end asbest og blåbetong
mao et ret godt hus fra 70'erne med de mest besværlige renoveringer fixet.
Drænkanalen kan have brug for et eftersyn, hvis der er en spulebrønd, så kig i den og se, om der står vand eller om den er tør.
Hvad er det for en kælder på huset? Eller er det plade på jord?
mao et ret godt hus fra 70'erne med de mest besværlige renoveringer fixet.
Drænkanalen kan have brug for et eftersyn, hvis der er en spulebrønd, så kig i den og se, om der står vand eller om den er tør.
Hvad er det for en kælder på huset? Eller er det plade på jord?
Yes, lyder som positive nyheder da! Det er bestemt de sundhedsskadelige faktorer, jeg bryder mig mest om, men selvfølgelig, en besværlig renovering på grund af skader på huset er heller ikke så sjovt!corre sagde:Det lyder som du burde bekymre dig mere for fusket renoveringar og rådskader på facade, vinduer og tag end asbest og blåbetong
mao et ret godt hus fra 70'erne med de mest besværlige renoveringer fikset.
Dræneringen kan have behov for at blive set på, er der en spulebrønd, så kig i den og se om der står vand eller er tørt.
Hvad er det for en kælder på huset? Eller er det plade på jord?
Blev du noget klogere på det der med y-sten? Kan det have noget at gøre med ytong?
Skal skrive det der med spulebrønden til listen, men ifølge sælgerne, som faktisk virker som et godt og ærligt par, så er husets dræneringsegenskaber rigtig gode
Er det murstensfacade med luftspalte er det sandsynligvis indvendige vægge af almindelig (hård) beton, altså ikke blåbeton (Letbeton, Ytong, o.lign.). Trævægge kan du også med største sandsynlighed antage, at der ikke er blåbeton i, men det kan være lidt mere tricky.
En væg med murstensfacade kan du nok se bort fra, men finder du derimod vægge, der er mere, eller omkring 30 cm tykke og ikke har træ men en pudset overflade, er det sandsynligvis letbeton, hvilket i et hus fra -75 med største sandsynlighed er blåbeton.
Vores hus er bygget med blandede vægge, øverste etage er murstensfacade med luftspalte, mens nederste etage er suteræn, og der er nogle vægge almindelig lys letbeton og andre blå/grå-agtige blåbetonsten.
Det virker som om det mest er ydervægge hos os, der er blåbeton, mens indvendige vægge er lysere letbeton (altså ikke blåbeton).
Blåbeton bidrager normalt set meget lidt til radonniveauet i huset. At en nabo har lavt niveau er desværre ikke nogen indikation. Revner i klippen, jordbund, etc. påvirker, hvor meget der siver op.
En væg med murstensfacade kan du nok se bort fra, men finder du derimod vægge, der er mere, eller omkring 30 cm tykke og ikke har træ men en pudset overflade, er det sandsynligvis letbeton, hvilket i et hus fra -75 med største sandsynlighed er blåbeton.
Vores hus er bygget med blandede vægge, øverste etage er murstensfacade med luftspalte, mens nederste etage er suteræn, og der er nogle vægge almindelig lys letbeton og andre blå/grå-agtige blåbetonsten.
Det virker som om det mest er ydervægge hos os, der er blåbeton, mens indvendige vægge er lysere letbeton (altså ikke blåbeton).
Blåbeton bidrager normalt set meget lidt til radonniveauet i huset. At en nabo har lavt niveau er desværre ikke nogen indikation. Revner i klippen, jordbund, etc. påvirker, hvor meget der siver op.
Undskyld, jeg glemte at svare dig.corre sagde:Det lyder som om du bør bekymre dig mere for sjuskrenoveringer og rådskader på facade, vinduer og tag end asbest og blåbetong
mao et ret godt hus fra 70'erne med de mest besværlige renoveringer fikset.
Dræneringen kan have brug for at blive set efter, hvis der findes en spulebrønd, så kig i den og se om der står vand eller er tørt.
Hvad er der for en kælder på huset? Eller er det plade på jorden?
Der er ingen kælder til huset, og det er plade på jorden der gælder, med opreguleret gulv og undertryksventilation installeret.
Tak for informationen. Jeg vil undersøge sagen lidt nærmere næste gang jeg ser indersiden af huset, med dine råd som grundlag!anders07 sagde:
Angående radonet, nej det er sandt, men det er bedre nyt, at de har en lav værdi end en høj!
Apropos "revner i bjerg, jordbund osv./siver op", burde ikke jordvarme egentlig være en stor faktor
til radon, snak om "revne i bjerg" og "opsivning"?