Afveksling af hjertvæg og er væggen bærende?

[theresesvensson]

Hej!

Mit spørgsmål handler om et hus fra slutningen af 40'erne, med plankeramme. Der skal bygges et nyt større køkken, hvor to vægge vil blive taget ned. Loftshøjden er 2,5 m, så der er lidt plads til bjælker. Huset har i alt fire plan, hvoraf et er indrettet loft og et kælderplan. Køkkenet skal ligge på stueplan, altså stående på kælderen, med to indrettede etager ovenpå.

Den ene er en del af hovedvæggen, som vil få en åbning på ca. 3,5 m, hvor 60 cm af væggen kan efterlades i hver ende (hvoraf den ene mod skorstenen). Denne væg er markeret HV, samt farven rød.

Den anden væg går i samme retning som bjælkelag og spær, og her er jeg usikker. Væggen ser indvendigt ud på samme måde som hovedvæggen, og jeg undrer mig over, om den har bærende betydning i huset. Væggene i denne retning synes ikke at ligge helt på hinanden i sektionen (men det kan også skyldes upræcise tegninger). Denne væg er markeret med et spørgsmålstegn samt farven grøn.

Forudsat korrekt beregning af højden på bjælkerne, så undrer jeg mig over, om det er nødvendigt at bevare et stykke "ramme" på den grønne væg markeret med et spørgsmålstegn. Og om nogen eventuelt har en tydelig beregningsmodel for dimensionerne på stålbjælken (som det nok må blive) markeret rød og HV.

Huset findes i Göteborg.

Alt godt, håber nogen kyndig har godt input

 

[justusandersson]

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Jeg har faktisk selv ejet et 21/2-plans hus med kælder og plankestolpe i Göteborg, så spørgsmålet føles ikke helt fremmed. Selv om åbningen i hjertemuren ikke er så stor, skal man jo tage højde for lasten fra to overliggende planer. Jeg anbefaler, at I lejer nogen til at lave en mere nøjagtig beregning ud fra præcise dimensioner. Jeg får linjelasten på hjertemuren i stueetagen til knap 30 kN/m, hvilket leder til en solid aflastningsbjælke. Med limtræ lander vi på 140x405 mm alternativt 215x360 mm. Med stål en HEA 220. Med jeres lofthøjde synes jeg ikke, at stål er nødvendigt. Det er desuden dyrere og mere besværligt.

Plankevægge kan ikke laves alt for lange. Derfor synes jeg ikke, man skal fjerne den anden væg helt. Tværgående skillevægge står desuden ofte på væggen i etagen nedenunder. Det bedste er at efterlade et stykke inden for ydervæggen som på tegningen, gemme et stykke af plankevæggen tættest på taget og sætte en mindre bjælke under.

 

[theresesvensson]

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Jeg har faktisk selv ejet et 21/2-plans hus med kælder og plankstomme i Göteborg, så spørgsmålet føles ikke helt fremmed. Selvom åbningen i hjertemuren ikke er så stor, skal man jo regne med belastningen fra to overliggende plan. Jeg anbefaler, at I hyrer nogen til at lave en mere præcis beregning baseret på de nøjagtige dimensioner. Jeg får linjelasten på hjertemuren i bv til knap 30 kN/m, hvilket leder til en solid aflastningsbjælke. Med limtræ lander vi på 140x405 mm alternativt 215x360 mm. Med stål en HEA 220. Med jeres lofthøjde synes jeg ikke, der er brug for stål. Det er desuden dyrere og mere besværligt.

Plankevægge kan ikke laves alt for lange. Derfor synes jeg ikke, man skal fjerne den anden væg helt. Tværgående mellemrumsvægge står desuden ofte på væggen i etagen under. Det bedste er at efterlade en bit inden for ydervæggen som på tegningen, spare en bit af plankevæggen nærmest taget og sætte en mindre bjælke derunder.

Tak så meget for et så udførligt svar. Det hjælper mig enormt meget!

 

[theresesvensson]

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Jeg har faktisk selv ejet et 21/2-plans hus med kælder og plankestolpe i Göteborg, så spørgsmålet føles ikke helt fremmed. Selv om åbningen i hjertet væggen ikke er så stor, så må man jo regne med lasten fra to ovenliggende planer. Jeg anbefaler, at I hyrer nogen, der kan lave en mere nøjagtig beregning ud fra præcise dimensioner. Jeg får linjelasten på hjertet væggen i bv til knap 30 kN/m, hvilket fører til en kraftig aflæsningsbjælke. Med limtræ havner vi på 140x405 mm alternativt 215x360 mm. Med stål en HEA 220. Med jeres lofthøjde synes jeg ikke stål er nødvendigt. Det er desuden dyrere og mere besværligt.

Plankevægge kan ikke laves alt for lange. Derfor synes jeg ikke, man skal fjerne den anden væg helt. Tværgående skillevægge står desuden ofte på væggen i etagen under. Det bedste er at lade en bid være tilbage inden for ydervæggen som på tegningen, spare en del af plankevæggen nærmest loftet og sætte en mindre bjælke nedenunder.

Hurtige opfølgende spørgsmål!
1. At lade en del af væggen markeret spørgsmålstegn. Er det vigtigt uanset om planket er liggende eller stående?
2. Det bedste ville være, hvis den væg kunne være så kort som muligt for hvor lang er "en lille del i din mening"?

 

[justusandersson]

Hvis huset er bygget i 40'erne, er det stående planker. Det kan man i øvrigt se også på andre måder. Når tømmeret ligger ned, plejer man ikke at tale om planker, da det bliver tale om grovere dimensioner. At lade en del af væggen være tilbage er vigtigt i begge tilfælde. Planker plejer at være 6-8 tommer brede, så i det mindste to planker i bredden.