12,074 læst ·
15 svar
12k læst
15 svar
"Aerorefleksdug" eller bygningsplast for at isolere krybekælder?
Hej,
Vi har fugt- og skimmelproblemer i vores krybekælder, og derfor har forskellige firmaer kommet med tilbud og forslag til løsninger. Fugten kommer delvist fra jorden, og det anbefales en dug, der lægges i hele fundamentet for at stoppe fugt i kombination med affugter.
Et firma har talt meget positivt om at lægge en såkaldt "aerorefleksdug" i aluminium (6mm) i stedet for almindelig byggplast. Argumentet er, at der dermed reflekteres varme fra huset, og hele fundamentet bliver markant varmere (op til 10 grader varmere ifølge dem!!). Varmen skulle gøre, at affugteren fungerer mere effektivt, og at huset får et bedre klima.
Er der nogen, der har erfaring med denne type dug?
Hvad tænker I, kan det være så godt som det påstås?
Taknemmelig for råd og synspunkter!
Vi har fugt- og skimmelproblemer i vores krybekælder, og derfor har forskellige firmaer kommet med tilbud og forslag til løsninger. Fugten kommer delvist fra jorden, og det anbefales en dug, der lægges i hele fundamentet for at stoppe fugt i kombination med affugter.
Et firma har talt meget positivt om at lægge en såkaldt "aerorefleksdug" i aluminium (6mm) i stedet for almindelig byggplast. Argumentet er, at der dermed reflekteres varme fra huset, og hele fundamentet bliver markant varmere (op til 10 grader varmere ifølge dem!!). Varmen skulle gøre, at affugteren fungerer mere effektivt, og at huset får et bedre klima.
Er der nogen, der har erfaring med denne type dug?
Hvad tænker I, kan det være så godt som det påstås?
Taknemmelig for råd og synspunkter!
Hej
Har ingen personlig erfaring med aeroreflexdug, men er bekendt med princippet. Tanken er, at jo mere du hæver temperaturen, desto mere sænkes den relative fugt, forudsat at du ikke har nogen ekstern fugttilførsel. Hvilken type affugter handler det om? Sorption eller trygghetsvakten?
Da jeg selv renoverede min krybekælder, valgte jeg at lægge dampspærre & betondækningsmåtte (typ liggeunderlag) i kombination med en sorptionsaffugter for at give rummet et bedre klima. Men hvis det skal kunne betale sig, at et firma gør det, skal du nok regne på prisforskel og varmetab. Har du til hensigt at bruge trygghetsvakten, er det formentlig godt investerede penge, medmindre der er en meget stor prisforskel, da den arbejder med varme.
Første indlæg her på forummet forresten.
Har ingen personlig erfaring med aeroreflexdug, men er bekendt med princippet. Tanken er, at jo mere du hæver temperaturen, desto mere sænkes den relative fugt, forudsat at du ikke har nogen ekstern fugttilførsel. Hvilken type affugter handler det om? Sorption eller trygghetsvakten?
Da jeg selv renoverede min krybekælder, valgte jeg at lægge dampspærre & betondækningsmåtte (typ liggeunderlag) i kombination med en sorptionsaffugter for at give rummet et bedre klima. Men hvis det skal kunne betale sig, at et firma gør det, skal du nok regne på prisforskel og varmetab. Har du til hensigt at bruge trygghetsvakten, er det formentlig godt investerede penge, medmindre der er en meget stor prisforskel, da den arbejder med varme.
Første indlæg her på forummet forresten.
Løsbygger
· Gävleborgs
· 2 434 indlæg
Jeg tror ikke, at di får så meget varmere med den dugen.
Brug byggplast og som ovenfor nævnt betonmåtte, hvis du vil isolere lidt. Hvis de taler varme, vil de måske bruge en kondensaffugter, som ikke fungerer ved koldere temperaturer.
Jeg har byggplast i min krybekælder
Brug byggplast og som ovenfor nævnt betonmåtte, hvis du vil isolere lidt. Hvis de taler varme, vil de måske bruge en kondensaffugter, som ikke fungerer ved koldere temperaturer.
Jeg har byggplast i min krybekælder
Tak for svarene. Det er sorptionsaffugtere, der er tilbudt.
Sælgerne henviser til en undersøgelse fra Chalmers, som jeg gik ind og kiggede på. Det ser ud til at være en mindre undersøgelse som afgangsprojekt; http://studentarbeten.chalmers.se/p...isolering-aluminiumfolie-med-olika-funktioner
Undersøgelsen siger, at det kan fungere godt i vægge som supplement til uld og som erstatning for almindelig fugtspærre. Ved ikke om det kan anvendes på jord.
Sælgerne henviser til en undersøgelse fra Chalmers, som jeg gik ind og kiggede på. Det ser ud til at være en mindre undersøgelse som afgangsprojekt; http://studentarbeten.chalmers.se/p...isolering-aluminiumfolie-med-olika-funktioner
Undersøgelsen siger, at det kan fungere godt i vægge som supplement til uld og som erstatning for almindelig fugtspærre. Ved ikke om det kan anvendes på jord.
Læsede eksamensprojektet, som du har linket til. Det ser godt ud ifølge eksperimenterne. Det er værd at prøve, hvis man skal stole på rapporten.W WibAir sagde:
Jeg er i øvrigt imod alle former for affugter i krybekælder pga. brandrisikoen.
Det vigtigste for en udsat krybekælder er at modvirke opstigende fugt fra jorden.. For eksempel ved at fylde op med vasket singel, plastdække. En vigtig ting er kondensspærring på jord og vægge. Tidligere blev der brugt stenuld isolering. Hvis aeroreflexduken fungerer som kondensspærre, så er det godt.
Tak for svar, Lars. Jeg er selv usikker på, hvordan jeg skal tolke eksamensarbejdet.L Lars48 sagde:Læste eksamensarbejdet, som du har linket. Det ser godt ud ifølge eksperimenterne. Det er værd at prøve, hvis man skal stole på rapporten.
Jeg er iofs imod al slags affugter i krybekælder på grund af brandrisikoen.
Det, der er vigtigt for en ramt krybekælder, er at modvirke jordopstigende fugt. Fx fylde på med vasket singel, plastik ovenpå. En ting, der er vigtig, er kondensspærre på jord og væggene. Tidligere var det stenuld isolering, der blev brugt. Hvis aeroreflexduken virker som kondensspærre, så er det godt.
Ang. brandrisikoen findes den vel altid teoretisk, men det virker mest som om, at det er to modeller, der har haft problemer historisk, efter en hurtig googling jeg gjorde.
Træet i bundstokken er meget fugtigt, og selvom vi isolerer og der ikke kommer ny fugt, så antager jeg, at man ønsker en affugter for at tørre træet ud til at begynde med?
Ingen andre der har erfaring med dette?
Løsbygger
· Gävleborgs
· 2 434 indlæg
Ja, du skal tørre træet ud til at begynde med. Og særligt stor brandrisiko er det nok ikke, jeg har ikke læst om noget eksempel.
Genopliver denne tråd. Hvordan valgte du at gøre byggplast eller areoreflexdug?
Hvis du valgte areoreflexdug, mærker du forskel selv i indendørsklimaet med tanke på, at dugen varmer i bunden?
Hvis du valgte areoreflexdug, mærker du forskel selv i indendørsklimaet med tanke på, at dugen varmer i bunden?
Hej!P Petra13 sagde:
Jeg lagde plast på mit fundament selv. Om det er besværligt eller ej, afhænger nok af situationen.
Sådan gjorde jeg:
1. Valgte mellem byggplast eller en betonmåtte, til sidst faldt valget på den tykkeste byggplast.
2. Hvis der er jord eller lignende, kan det være godt at grave alt det op, som klassificeres som organisk materiale. (jeg havde intet).
3. Rullede plasten ud kant til kant på fundamentet, og "overlappede med 30 cm" på det næste lag.
4. Jeg brugte sten, som jeg lagde ovenpå plasten for at tynge det ned.
5. "Hyrede" min kammerats dreng, der går i gymnasiet, til at lægge plasten i den del af mit hus, hvor jeg ikke kunne komme ind.
Det blev ikke plast overalt, fordi man ikke kunne komme til.
Jeg bemærkede straks, at luftfugtigheden faldt med 10-15 RH i gennemsnit (har en måler, der starter min affugter).
Som prikken over i'et sænkede jeg RH værdien for, hvornår min affugter skal starte, til 58% i stedet for 65.
Grunden til, at jeg sænkede mit RH for, når affugteren skal starte, er, at jeg tror, det er godt, hvis den kører nogle få gange om dagen nu i den periode, hvor fugten er værst i et krybekælder. Med begrundelse i, at jeg ikke kunne lægge plast overalt.
Jeg ligger nu på 48-58 i mit fundament, og jeg synes, det fungerer fint!
Tidsforbrug landede på nogle timer, men jeg har en venlig fundament på den ene side af huset, hvor man ikke behøver at kravle, men på den anden side var det værre.
Her får du et billede af, hvordan det ser ud.Axbard_89 sagde:
Hej!
Jeg plastede min grund selv. Om det er besværligt eller ej er nok fra sag til sag.
Sådan gjorde jeg:
1. Valgte mellem bygningsplast eller en betonmåtte, i sidste ende faldt valget på at købe den tykkeste bygningsplast.
2. Hvis der er jord eller lignende, kan det være godt at grave alt det op, som klassificeres som organisk materiale. (jeg havde intet).
3. Rullede plasten ud kant til kant i grunden, derefter "lappede jeg med 30 cm" oven på næste lag.
4. Jeg tog sten, som jeg lagde oven på plasten for at tynge den ned.
5. "Hyrede" min venindes dreng, der går i gymnasiet, til at lægge plasten i den del af mit hus, hvor jeg ikke kunne komme ind.
Det blev ikke plast overalt på grund af, at man ikke kunne nå.
Jeg bemærkede straks, at luftfugtigheden faldt med 10-15 RH i gennemsnit (har en måler, der starter min affugter).
Som prikken over i’et sænkede jeg RH-værdien, når min affugter skal starte, til 58% i stedet for 65.
Grunden til, at jeg sænkede mit RH for, hvornår affugteren skal starte, er, at jeg tror, det er godt, hvis den får køre nogle få gange om dagen nu i den periode, hvor fugten er værst i et krybekælder. Da jeg ikke kunne lægge plast overalt.
Jeg ligger nu mellem 48-58 i min grund, og jeg synes, det fungerer godt!
Tidsforbruget landede på nogle timer, men jeg har en venlig grund på den ene side af huset, hvor man ikke behøver at kravle, men på den anden del var det værre.
Grundstött
· Halland
· 28 345 indlæg



