Jeg overvejer at sætte en 45x145 bærende bjælke op på facaden og fastgøre 45x145 regler til denne ved at lave en udsparing på 70mm i reglen og 75mm i den bærende bjælke. Påvirkes reglernes eller den bærende bjælkes bæreevne af dette? Tanken er derefter at skrue reglerne sammen ved udsparingerne med i alt 4 skruer. Så der er støtte overalt.
Det er jeg ikke så sikker på.
Bæreevnen på reglen bestemmes væsentligt af tværsnittet i midten. Lagringspunkterne belastes ikke på denne måde. Det er derfor stålbroer ofte har højest fagværkshøjde i midten, og næsten ingen i enden: https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcThYooTB-45Fsf96HzOQtXrixvaXvCnkqYVVg&usqp=CAU
Man skal dog sørge for, at reglen ikke sprækker i fortsættelsen af udtaget. Det kan opnås med et vertikalt skrueforbindelse gennem reglen nær enden.
Hvad angår bærelinen, så går det fint med udtaget, hvis fastgørelsesskruerne i væggen ligger lige i tilslutningen af udtaget.
En bågbro bygger på sammaprincip som en fackverkbro och kan beräknas på exakt samma sätt.
Det burde være præcis samme princip. Den eneste forskel er, om kraften er trykkende eller trækkende. Her er et godt eksempel. https://images.app.goo.gl/xiqvEM79s9rRqu7o8
Hvad med at skrue-lime plywoodrektangler i enderne?
Men det der er en bågbro. Den bygger på en anden princip end fackverk...
Men den princip du angiver ses tydeligt her:
[billede]
Tak, det var det billede jeg søgte.
Stålbroer findes med forskellige principper. Det billede jeg linkede til er en selvbærende bue (valv) og broen hænger i stag. En anden princip er fackverksbron:
Højeste fackverkshöjden er, hvor belastningen er størst.
For at du skal forstå, hvad der kan ske:
Eftersom det er en træregel, hvor kun den ene, øvre halvdel bærer lasten, så kan den let revne netop ved brudanvisningen, som udtaget udgør. Sådan her altså, som den røde linje.
Hvordan revnen går, afhænger naturligvis af fiberretningen i bjælken:
Lidt off topic kuriosa:
Vi boede før på en gade med ens huse, og foran hvert hus stod der en garage med fladt pulttag med plade på. Tagbjælkerne var lavet som i dit eksempel.
Så sneede det ordentligt en af de sidste vintre, vi boede der, 2009 eller 2010.
Den ene nabo efter den anden var oppe på taget og skovlede sneen ned fra deres garagetag.
Så også undertegnede.
Næste nabo kiggede overlegent på os og spurgte, hvad vi lavede.
Men dagen efter var han oppe og skovlede som en gal.
To tagbjælker i hans garage var revnet, som jeg viste ovenfor.
Vi andre naboer syntes, at det var lidt humor.
Han var nemlig professor på Chalmers i træ- og stålbygningsteknik
Burde det ikke gå med jack ifølge TS forlag forstærket med en lav balksko? ved op-lagerne er det jo egentlig kun vigtigt med overfladen, som balken hviler på, og det bliver jo det samme uanset højden på balksko.
Tak, det var det billede jeg søgte.
Stålbroer findes med forskellige principper. Det billede jeg linkede til er en selvbærende bue (hvælv) og broen hænger i stag. Et andet princip er gitterbroen:
[bild]
Højeste gitterhøjde er der, hvor belastningen er størst.
Gitter er sjovt, beregnede jeg i KonstruktionB med en HP57 TI, med Cremonas kraftplan https://sv.m.wikipedia.org/wiki/Cremonas_kraftplan da jeg gik på Teknisk tidligt i 1980'erne. Et af de sjovere emner.
Det er ikke helt korrekt at lave den type sammenligninger. Et brospænd påvirkes mest af et vridmoment, som normalt har sin største værdi midt på broen. Bueformen reflekterer momentets værdi. En bjælkeleje skal frem for alt håndtere tværkræfter, som stiller krav til et vist tværsnitsareal. Er man omhyggelig, så regner man på dette. I træguiden findes tabeller der viser den maksimale tværkraft for forskellige dimensioner. Har man problemer med højden, kan en fordobling af reglerne være en god løsning.
useless sagde:
harry73 sagde:
