Har utallige tråde om mit kælderbadeværelse, som har indervægge af siporex letbetonelementer. Har hele tiden fået at vide fra håndværkere, der har forsøgt at give tilbud, at det er perfekte forhold, da alt er beton: gulvet er betonplade, vægge og loft er letbeton.
Nu har jeg hørt bekymrede kommentarer om, at letbetonen suger og holder på vand, selvom den konstruktionsmæssigt er ufølsom, så magasinerer den tilsyneladende vand.
Nogen talte om at klæbe vådrumsplader som Jackon udenpå, inden man fliser eller hvad man nu vælger. Så tænker jeg, at man forsegler og derfor ikke kan lufte overskydende fugt ud fra jorden uden for kælderen?
Hvad siger den samlede erfaring herom? Der bygges vel mange letbetonhuse i dag, men de er jo ikke uisolerede som mit hus selvfølgelig. Men jeg tænker, om nybyggede huse med letbetonvægge, der er pudsede, så suger vel både pudsen og letbetonen fugten?
Meget forvirrende.
Nu har jeg hørt bekymrede kommentarer om, at letbetonen suger og holder på vand, selvom den konstruktionsmæssigt er ufølsom, så magasinerer den tilsyneladende vand.
Nogen talte om at klæbe vådrumsplader som Jackon udenpå, inden man fliser eller hvad man nu vælger. Så tænker jeg, at man forsegler og derfor ikke kan lufte overskydende fugt ud fra jorden uden for kælderen?
Hvad siger den samlede erfaring herom? Der bygges vel mange letbetonhuse i dag, men de er jo ikke uisolerede som mit hus selvfølgelig. Men jeg tænker, om nybyggede huse med letbetonvægge, der er pudsede, så suger vel både pudsen og letbetonen fugten?
Meget forvirrende.
Letbeton er fugtbestandigt men ikke vandbestandigt, et eksempel er letbetontag, der er kollapset på grund af langvarige lækager. Et tykt lag puds gør et godt stykke arbejde med at beskytte letbetonvægge, men det er ikke det samme som i en bruser.
Nu ved jeg jo meget lidt om lige netop din kælder, men hvis jeg tænker på min kælder, som er muret med letblokke eller hvad det nu hedder, som alligevel er ret lignende, så tænker jeg, at et tætningslag er en absolut nødvendighed i hvert fald i bruseren. I stedet for isolering burde man vel kunne pudse/spartle væggene lige før tætningslaget?
Nu ved jeg jo meget lidt om lige netop din kælder, men hvis jeg tænker på min kælder, som er muret med letblokke eller hvad det nu hedder, som alligevel er ret lignende, så tænker jeg, at et tætningslag er en absolut nødvendighed i hvert fald i bruseren. I stedet for isolering burde man vel kunne pudse/spartle væggene lige før tætningslaget?
Så direkte vand på overfladen tåler letbetonen ikke, men derimod er "indirekte" fugt ok? synes ikke jeg så dette i nogen produktbrochure for letbeton, men det kan jo passe. Jeg vil gerne tro på dig, men har du noget sted, du kan pege på, at dette siges? (jeg vil undgå at gætteRickard. sagde:
)Tætningslag er en forudsætning i bruseren/vådzon 1. Tætningslag-producenter/n siger dog, at man ikke skal have tætningslag uden for bruseren, hvis der er tilskudsfugt. Jeg har en væg i almindelig beton, en væg uisoleret, og to vægge er isolerede eller indervægge.
Jeg kunne måske bruge de rulbare tætningslag, som så er diffusionsåbne der, men spørgsmålet er, hvordan det fungerer for letbetonen? beskytter det den tilstrækkeligt mod at blive våd der?
Jeg har ikke plads til at pudse væggen, men sparkle havde jeg tænkt. Er sparklet tilstrækkelig beskyttelse for letbetonen der?
I et ekstremt tilfælde kan jeg også rive den væg ned, som er uisoleret letbeton, og erstatte den med fx Leca.
Når jorden under fundamentet er våd, vil fugt blive suget op i betonpladen og derefter op i (let)betonvægge, der står på betonpladen, så inder- og ydervægge i kælderen er lavet til at tåle fugt. Det er jo kun, hvis man sætter organiske materialer på kældervæggene, at det bliver fugtfølsomt (og uhensigtsmæssigt).
Der er forskel på, at vægge/pladen ofte bliver våde, og at de udsættes for et fugtigt miljø og enkelte våde tilfælde som ved rengøring. Det er jo derfor, at man ifølge branchereglerne kun skal have tæt lag i bruseområdet, når det gælder en kælder med tilskydende fugt.
Der er forskel på, at vægge/pladen ofte bliver våde, og at de udsættes for et fugtigt miljø og enkelte våde tilfælde som ved rengøring. Det er jo derfor, at man ifølge branchereglerne kun skal have tæt lag i bruseområdet, når det gælder en kælder med tilskydende fugt.
Bedste svar
For at præcisere lidt, letbeton er ikke sukker og smelter ikke af vandstænk, men det bryder sig ikke om at blive gennemblødt gang på gang. Jeg har ingen brochure-viden, kun erfaring fra mange vandskadede lb-huse, og det er generelt et ret bestandigt materiale, men det er heller ikke beton.
Bortset fra i bruseren, hvor det bliver rigtig vådt hver gang, ville jeg slet ikke være bekymret for letbetonen, men en form for puds er vel nødvendigt for lufttætheden (isolerværdien), eller slipper man for det med siporex?
Bortset fra i bruseren, hvor det bliver rigtig vådt hver gang, ville jeg slet ikke være bekymret for letbetonen, men en form for puds er vel nødvendigt for lufttætheden (isolerværdien), eller slipper man for det med siporex
?Jeg tænker at tyndspartle A46 (betonspartel) for at udjævne ujævnheder.For at præcisere lidt, letbeton er ikke sukker og smelter ikke af vandstænk, men det kan ikke lide at blive gennemblødt gang på gang.
Jeg har ingen brochure-kundskab, men blot erfaring fra mange vandskadede lb-huse, og det er generelt et ganske holdbart materiale, men det er heller ikke beton.
Bortset fra i bruseren, hvor det bliver rigtig vådt hver gang, så ville jeg slet ikke være bekymret for letbetonen, men en form for puds er vel nødvendig for lufttætheden (isoleringsværdien). Eller slipper man for det med Siporex
Isoleringsværdien skal letbetonen stå for, med alle sine luftfyldte hulrum, som jeg har forstået det.
Jeg tænker, at god ventilation (f.eks. fugtstyret) bliver vigtigt.
Samtidig har bruserummet klaret sig med vægtapet på letbetonen uden for bruseren
i 50 år, inden jeg gik i gang med det.Jeg vil ringe til Xella og Kiilto i morgen.
Xella (svarende til dagens Siporex): Fungerer i vådrum i kælder med "tilladelig fugt", men kræver en cementbaseret spartel/puds. Leverandør af spartel, vådrumsmembran og klæber er ansvarlig for korrekt vedhæftning og underlag for fliser/svarende.
Kiilto:
* betonspartel Kiilto SR DF til at fylde huller/porer i letbeton
* ved tilladelig fugt: rullbar vådrumsmembran kun i vådzone 1.
* vægge med yderisolering => ingen tilladelig fugt = indervægge => almindelig vådrumsmembran på dug eller ingen vådrumsmembran overhovedet afhængigt af mængden af tilladelig fugt.
For at "måle"/vurdere tilladelig fugt anvendes en affugter til at aflæse volumen af væske, der kondenseres pr. døgn.
Kiilto:
* betonspartel Kiilto SR DF til at fylde huller/porer i letbeton
* ved tilladelig fugt: rullbar vådrumsmembran kun i vådzone 1.
* vægge med yderisolering => ingen tilladelig fugt = indervægge => almindelig vådrumsmembran på dug eller ingen vådrumsmembran overhovedet afhængigt af mængden af tilladelig fugt.
For at "måle"/vurdere tilladelig fugt anvendes en affugter til at aflæse volumen af væske, der kondenseres pr. døgn.
Eftersom mängden varierar under året, mer när det regnar eller töar mycket och mycket lite när det är värmebölja så verkar det vara ett tveksamt svar.KJD sagde:
For at komplicere det yderligere findes der en tredje mulighed ved tilskydende fugt, såkaldt diffusionsåbent tætningslag, som altså lader fugt passere men ikke vand.
Har overvejet dette i mit kælderbadeværelse som har en væg med tilskydende fugt, men som ellers er "isoleret".
Det lyder dumt kun at tætne i "vådzon 1" da jeg ikke vil have fugt ned i det isolerede gulv.
Har overvejet dette i mit kælderbadeværelse som har en væg med tilskydende fugt, men som ellers er "isoleret".
Det lyder dumt kun at tætne i "vådzon 1" da jeg ikke vil have fugt ned i det isolerede gulv.
Undtagelsen for kælderrum gælder vel kun, når det er en uisoleret betonplade?C cpalm sagde:
Jeg har forstået det som, at det samme gælder væg med tilskydende fugt. Og hvorfor skulle der være forskel (på væg og gulv)?BirgitS sagde:
Hehe, spørgsmålet "hvorfor" hører vel ikke altid hjemme i branche-reglerne. Det fremgår ikke, hvorfor det er på den ene måde, men ikke det andet.C cpalm sagde:
Figur 2 og 3 handler kun om jordfugt, teksten i 3.1.1 er svær at tyde med hensyn til dit tilfælde, synes jeg. Måske bliver det sådan her:
Når det handler om diffusionsåben står der sådan her:
https://apibkrse.cdn.triggerfish.cloud/uploads/2021/12/20091034/BKR_BBV_branschregler_2021.pdf
https://www.bkr.se/regler-material/regler/branschregler-bbv211
Det er jordfugt, det handler om i mit tilfælde. Væggen er under jord og ikke drænet.