Træhus fra 1939 - hvordan er det konstrueret?

[putte82]

Hej!

Jeg undrer mig over, hvordan dette hus kan være konstrueret med fokus på ydervæggene hvad angår bærende evne og isolering, luftspalte?. Jeg er ikke så god til så gamle huse. Det er bygget i Västernorrland.

 

[lofe]

Jeg gætter på plankvægge, der måske har lidt savsmuld som isolering. Så ser det ud til at være efterisoleret udvendigt på et senere tidspunkt, da vinduerne sidder lidt langt inde, og tagskægget ser lidt kort ud.
Angående bæreevne ved jeg ikke.

/Johan

 

[putte82]

40 000kwh om året til varme og vv. +5 års gennemsnit på stedet. Byggeareal 130m2.

 

[Chrissofsweden]

Gjorde man ikke kortere tagudhæng førhen generelt?

 

[thomas33]

Et billede fra energistyrelsens brochure "At efterisolere hus – fakta, fordele og faldgruber" som viser et eksempel på husvæggenes opbygning i forskellige perioder:

 

[justusandersson]

Jeg er enig med lofe. Sikkert 3 tommer spontet plank i ydervæggene. Ekstra isoleret i 1970'erne med 70/95 mm mineraluld. En samlet isoleringsværdi, der svarer til 95-120 mm mineraluld, dog med bedre termiske egenskaber på grund af plankens højere varmekapacitet. Hvis man vil sænke varmeforbruget, er det dog vigtigere at tage initiativer andre steder. Bæreevnen i ydervæggene behøver man ikke tænke over, så længe huset bruges som bolig. Mellemgulvene er formodentlig lidt svajede, da man gerne brugte 3x7 tommer gulvbjælker. Ingen risiko for brud, men for stor nedbøjning.

 

[bakterie]

Enig i, at det sandsynligvis er plankestolpe. Vi har et hus fra 1933, som ikke har fået udvendig efterisolering, så originalfacaden er tilbage. I vores tilfælde ser det ud som følger, fra planken og udad:

1. Planke
2. En form for vindpapp.
3. Stående smalle lægter, cc ca 20 cm (dvs luftspalte).
4. Lidt bredere liggende lægter med nogle centimeters mellemrum.
5. Revertering (dvs rismåtte, hønsetråd, og puds)

Du bør nok kigge bagved efterisoleringen for at være sikker på, hvordan det er med lige netop dette hus.

 

[justusandersson]

Revering var uhyre almindelig i 1930'erne og 1940'erne. For at forstå væggens opbygning kan man starte med at tage et mål med tommestok i en vinduesåbning. Mål fra yderpanelets yderside til væggens inderside. Angiv om du inkluderer tækkelisten i målet. En almindelig behandling af indersiden var efter plankerammen: sprækkepanel (almindelige brædder på diagonalen som er sprækket med økse efter montering), bøjning (dvs. rørmåtte) og puds. En reveret og efterisoleret planke væg med puds også på indersiden bør have en tykkelse på ca. 23+23+70/95+20+25+25+75+25+15+20=321/346 mm.