Hej, Jeg vil gerne have lidt hjælp med, hvordan man eventuelt kan bygge, da vi skal bygge en ny lille stald med høloft over. Kender endnu ikke de præcise mål, så dimensionerne på bjælkelaget osv. må vi vende tilbage til. Det, jeg er nysgerrig efter, er mest, hvordan man kan konstruere spær osv., da vi skal opbevare hø for at få så meget plads på loftet som muligt.
Jeg har lavet to yderst enkle skitser over, hvordan jeg har tænkt mig det i store træk, og vil gerne have jeres synspunkter.
Alt1. Giver lidt mere plads på loftet og har set denne type spærkonstruktion i gamle lader. Det, jeg er i tvivl om, er, hvad de forskellige støtteben har for funktion, og hvordan de i så fald skal fæstnes. Som I kan se, har jeg skitseret to forskellige fæstningspunkter på venstre og højre spærers støtteben.
Alt2. Måske nemmere at bygge. Kan bruge undersiden af spærene som bjælkelag til gulvet.
Vi valgte Nässjö Spærsfabrik, da vi byggede en garage og en stald for 9 år siden.
Gode produkter og god service: https://www.takstolsfabriken.se/takstolar
Vi byggede med 38° taghældning, garagen 9 x 4,5 m og stalden 9 x 5,5 m.
Tænk efter om I virkelig skal have hø på loftet! Før havde man stenderstol med høhejs og hoveddelen af dyr var ikke heste. I den del af stalden, hvis det ikke var adskilt, så rådner tagene, og foder kunne ikke opbevares over heste, da de sveder og afgiver væsentligt mere fugt end køer. I dag kan man med plast og ventilation klare fugten bedre end før, men hvorfor brække ryggen for først at få foderet op og derefter få det ned igen. Byg i længden, så du kan bakke ind og tippe foderet af. Det går en del strøelse desuden. Vigtigt med luft, så foderet ikke mugner eller på anden måde bliver ødelagt/uskønt. (Mulighed for skulltørre ved behov) Skulle interessen for heste ændre sig med årene, kan man derefter bruge pladsen til båd/campingvogn, og stalden kan bruges til en anden hobby. (Det er Nisser man skal have på loftet.)
Jeg kan godt lide foder på loftet. Lad være med at bilde nogen ind, at det er mindre arbejde at have fodret på gulvet. Det er nemt at tælle, hvor mange gange du skal flytte fodret. Loftplads er desuden helt gratis.
Jeg ville have valgt alt2, det er nemmest og billigst.
Tænk efter om I virkelig skal have hø på loftet! Før havde man stolpe med høhejseværk og hoveddelen af dyr var ikke heste. I den del af stalden, hvis det ikke var adskilt, rådede tagene og foder kunne ikke opbevares over heste, da de sveder og afgiver betydeligt mere fugt end køer.
I dag kan man med plast og vent klare fugten bedre end før, men hvorfor bryde ryggen for at først få fodret op og så få det ned igen. Byg i længden så du kan bakke ind og tømme fodret, Det går en del strøelse desuden. Vigtigt med luft så fodret ikke mugner eller på anden måde bliver ødelagt/usmageligt. (Mulighed for tørring på loftet ved behov)
Skulle interessen for heste ændre sig med årene, så kan pladsen senere bruges til Både/Campingvogn og stalden til en anden hobby.
(Det er Nissemænd man skal have på loftet.)
Stald er måske misvisende. Det skal blive et fårestald. Årsagen til løshø er, at jeg har taget løshø i mange år og har maskiner til formålet.
Jeg har i min fars landbrug fået lov til at hjælpe til, men hundreder af tons hø og halm de dage, hvor andre lå på stranden. Vi har haft adgang til alle slags hjælpemidler, når vi fyldte laden, men det har været ladehuset, som i ton går hurtigst at fylde. At smide på en sækkevogn med lidt balle og rulle afsted føles for mig lidt lettere end at løbe op på loftet, kaste ned ballerne, skrabe sammen de, der går i stykker, og op i en trillebør.
De senere år med storballe og ballegrib lettede arbejdet enormt, og til hestestalden blev loggulvet brugt til at flække storballen og sprede denne ud.
Derudover har der været forskellige besætninger gennem årene, men Høns, Ænder, får, Svin, Køer/Kødkvæg, Heste, har sikkert glemt noget. (Heste til søsteren)
Tænk på, at Heste er flugtdyr og drikker derefter. Hvis strømmen går, og man skal bære vand, så en slurk vand er ca. 15 Liter. En dam er ikke forkert.
Får behøver kun vindskydd og et tag. Det er vigtigere med foderet. At få ind dette hurtigt og grønt, alligevel tørt. Der sidder tørreblæsere på stort set hver eneste lade som ej kommer til mere anvendelse. Sats på tørremulighed for foderets skyld.
Støttebenenes hovedfunktion er at fungere som en ekstra støtte for højbenene, så disse kan gøres tyndere. Hanebjælkerne har også denne funktion samt at forhindre, at højbenene presser ydervæggene ud. Alternativ 1 med forhøjet vægviv kræver en form for stabilisering af dette, f.eks. som det er tegnet på højresiden. Jeg synes det er svært at føre en god diskussion uden at vide, hvilke mål der er tale om. Store volumener kan man bygge mere effektivt ved hjælp af limtræ. Man kan lære meget af gamle lade konstruktioner, men de var også præget af material- og kompetencemangel.
Jeg har på min fars landbrug fået muligheden for at hjælpe til med hundredevis af ton hø og halm de dage, hvor andre lå på stranden. Vi har haft adgang til alle typer hjælpemidler, når vi fyldte loftet, men det har været laden, som i ton går hurtigst at fylde. Det at smide noget på en sækkevogn med lidt ball og rulle afsted, føles for mig lidt lettere end at løbe op på loftet, kaste ballerne ned, samle dem op, der går i stykker og op i en trillebør.
De senere år med storball og balgrip lettede arbejdet enormt, og til hestestalden blev laderloftet brugt til at sprætte storballen op og brede denne ud.
I øvrigt har det været forskellige besætninger over årene men Høns, Ænder, får, Svin, Køer/Kødkvæg, Heste, sikkert glemt noget. (Heste til søsteren)
Tænk på at Heste er flugtdyr og drikker derefter. Hvis strømmen går, og man skal bære vand, så en slurk vand er ca. 15 liter. En dam er ikke forkert.
Selvfølgelig har man nedkast direkte ned i foderhækken. Løshø er et meget arbejde at flytte rundt udendørs og utroligt snavset.
Ind på skulle - ned i foderhækken - ned i fåremave - ud i løsdriften - ud på mødding.
Støttebenens hovedfunktion er at fungere som en ekstra understøttelse for højbenene, så disse kan gøres tyndere. Tverrbjælkerne har også denne funktion samt at forhindre, at højbenene presser ydervæggene ud. Alternativ 1 med forhøjet vægliv kræver en form for stabilisering af dette, f.eks. som det er tegnet på højresiden. Jeg synes det er svært at have en god diskussion uden at vide, hvilke mål der er tale om. Store volumer kan man bygge mere effektivt ved hjælp af limtræ. Man kan lære meget af gamle ladebyggerier, men de var også præget af materiale- og kompetencemangel.
Tak for din input.
Det er netop det forhøjede vægliv, jeg vil have for at få mere rum på loftet. Tanken er dog, at vægstolperne går hele vejen op uden nogen samling på vejen. Derfor tanken med en skruet alt. indfældet bærende linje for mellemloftet i vægstolperne.
