Jeg spekulerer på, hvordan man beregner bæreevnen i to i højden sammenspigtede regler?
På websiden tilhørende en snedkerifabrik i nærheden af Arlanda, er der et billede af det, de kalder "Ryggåstag", hvor man ser to regler sammenspigtede med spikblech (eller spigningsplader). Kan man fuldstændigt tilgodegøre sig bæreevnen i det samlede tværsnit f.eks. 2 stk 45x170 = 1 stk 45x340, eller er det mere kompliceret end som så?
Jeg spekulerer også på, om der er nogen grund til, at spigningspladerne sidder som de gør - tænker da på reaktive lasters noder osv.
På websiden tilhørende en snedkerifabrik i nærheden af Arlanda, er der et billede af det, de kalder "Ryggåstag", hvor man ser to regler sammenspigtede med spikblech (eller spigningsplader). Kan man fuldstændigt tilgodegøre sig bæreevnen i det samlede tværsnit f.eks. 2 stk 45x170 = 1 stk 45x340, eller er det mere kompliceret end som så?
Jeg spekulerer også på, om der er nogen grund til, at spigningspladerne sidder som de gør - tænker da på reaktive lasters noder osv.
Nej, det indser jeg. Men en fordobling af regelens højde øger vel inertimomentet med 8 gange, og jeg havde håbet, at man kunne drage fordel af en eller anden udvidet bæreevne af den ekstra regel. Men så skal man jo kunne beregne forbindelser ved hjælp af spikplåtar, og det er overkurs for mig...
Jeg tror faktisk ikke, at der er så stor forskel mellem samlede og massive reglar. Styrken sidder ikke i midten men i yderkanterne. Sammenlign f.eks. med HEA-bjælker, hvor det er flangerne, der giver styrken, ikke det tynde liv.
Når bjælken belastes ved, at taget presser nedad, vil oversiden blive trykket sammen, mens undersiden vil strækkes ud. Midten af bjælken, hvor samlingen er, vil af symmetriårsager ikke have nogen påkendinger overhovedet.
Synes jeg.. Det var lääänge siden jeg læste Hållf.
Når bjælken belastes ved, at taget presser nedad, vil oversiden blive trykket sammen, mens undersiden vil strækkes ud. Midten af bjælken, hvor samlingen er, vil af symmetriårsager ikke have nogen påkendinger overhovedet.
Synes jeg.. Det var lääänge siden jeg læste Hållf.
Jeg ville jo hellere have limet sammen halvdelene med PUR-lim og presset samlingen sammen med tvinger under tørretiden.
Men ellers har mycke_nu jo ret i sin argumentation.
Men ellers har mycke_nu jo ret i sin argumentation.
Jeg vil lade spærproducenter i f.eks. "nærheden af Arlanda.." samle spær for at undgå diskussioner med byggetilladelsessagsbehandleren. Det kan være rart at have papir på spærene. Lige nu tegner jeg huset. Grundplanen styrer jo konstruktionen og alt hvad der dertil hører. Jeg bruger fuldversionen af Wood Express fra Runet i Norge for at forsøge at "ramme rigtigt" i mine antagelser. Programmet følger Eurocode 5 og er opdateret med hensyn til snelaster under mere lokale forhold for stedet, hvor jeg har til hensigt at bygge. Dog kan softwaren ikke lave sammensatte spær på den måde, jeg ønsker, men man kan narre ved at angive egne mål på træet. Det beregnes da som homogene regler, og det handler det jo ikke om, medmindre man skifter til fanerbjælke eller limtræ, og det er ikke aktuelt. Sikring mod væltning gennem råspån på overkant og krydsregulering på underkant spær. Jeg værdsætter virkelig alle svar...