Men drenge klart man lavede spær lignende dem man laver i dag.
Men forskellen var, at træet var lige så tykt, som det var højt, hvilket gjorde, at man kunne sammenføje "halvt i halvt," eller så haklaskede man det sammen ved remmen. Træpløkker i "halvt i halvt" samlinger.
Men eftersom man i dag har optimeret træet, har man intet at tage af i en samling og må i stedet bruge kedelige bygningsbeslag.
Bræddeklamper eller laskebrædder kaldes de brædder, der bruges til at sammensætte tømmeret. Samme funktion som nutidens sømplader, men lidt større og grovere. I 1980'erne blev der ofte brugt lask i krydsfiner. Se detaljerne på nedenstående typegning fra tiden omkring 1960:
Billede fra Wale, Harald: Trætakstoler til bolighuse (2. opl. Stockholm 1961)
Så man må ha noget..hvordan lavede man tagspær før i tiden?
Der findes sikkert flere forskellige varianter, på forældregården er tagspærene i laden og dele af stuehuset konstrueret på lignende måde som dette billede (har desværre intet eget billede).
Min farfar og hans nabo hjalp hinanden med at bygge deres nye lader i slutningen af 30'erne (hvis jeg husker rigtigt). Fældede tømmer om vinteren og byggede lade om sommeren. Udover at passe landbruget som ikke ligefrem er et 9-5 job. Tror de fik begge lader op på 2-3 år. De største søm der blev brugt var 12-tommer.... På den tid var det "sticketak" eller spåntag som det også blev kaldt, der gjaldt. Hvor lang tid det tog at lave alle spån til en lade på 30x10 meter kan jeg ikke engang forestille mig.
Når jeg tænker efter, så får dette jo de fleste projekter her på byggahus til at blegne i sammenligning....
Plywood eller sømbeslag ser lige så kedeligt ud, hvis man forestiller sig at have synlige tagspær. Så må man kigge lidt længere tilbage i tiden og se, hvordan rigtige tømrere skråvede træ. Kig lidt på gammelt bådbyggeri, for der finder man ofte fine samlinger, men også i gamle tagspær fra begyndelsen af århundredet finder man fine samlinger.
1980'erne er jo nutid, og der uddannede man ikke længere den type snedkere, som fandtes frem til gætter omkring 40-50'erne, men var gået over til bygningssnedkere, der mere og mere blev montører af gipsplader.....
OBS intet ondt ment med det, men blot en konstatering af, at byggeindustrien var gået fra dyrt materiale og lav løn til billigt materiale og høj løn, hvilket helt ændrede karakteren af byggeriet.
Åh, så mange svar.. ja, jeg er enig, før i tiden tog det tid at bygge, men det blev ordentligt gjort! Årsagen til at jeg spørger er vel sammenlignet med stalde og ladebygninger en bagatel, men det jeg spekulerede på er farstuen (forstuen).
Der har været altan ovenpå, men nu bliver det kun til farstutag, og så vil jeg ikke have "indertag", jeg vil have det åbent op til kip (hvis man kan bruge det udtryk i denne minimale sammenhæng) og huset er jo en århundredeskiftevilla, så jeg synes, det ser råddent ud med beslag og andet skrammel, når man kigger op!
Men hvilken løsning ville passe til et farstutag?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
