Jeg kunne virkelig bruge lidt hjælp og råd fra jer kyndige erfarne herinde. Det drejer sig om en væg under vores kvist, som vi ved nedbrydning har opdaget ifølge mistanker bærer hanebjælkerne til kvisten samt to hanebjælker i tagrummet. Kvisten blev tilbygget i 50’erne. Huset er ellers fra -39.
Ved indflytningen i foråret var vi lidt for ivrige med at få en konstruktør herud for at tjekke muligheden for at flytte skunkvægge. Da tænkte vi slet ikke på, at denne væg kunne være bærende. Det var efter meget om og men, vi fik fat i en konstruktør. Alle herude på landet synes at arbejde mod virksomheder, og denne gjorde en undtagelse for os. Naturligvis ville det have været nemmest at kontakte en konstruktør igen, men det var svært nok at få en herud i foråret, og han pointerede, at han gjorde en undtagelse for os. Det føles desuden surt at betale endnu en gang. Men vi har måske ikke noget valg?
Info om væg: (Se første billede samt detaljebilleder)
Væggen, som er 290 cm lang, bærer 2 hanebjælker i tagrummet til huset og 4 hanebjælker til kvisten. Bjælkerne hviler på en træbjælke, der ligger på stående træpanel, tykkelse 4 cm. Yderste del af væggen på hver side står på en bjælke i mellemspær.
Eftersom den nye plantegning indebærer, at vi vil bygge en ny væg parallelt med denne, vil bjælken ikke behøve at bære de to hanebjælker til huset, det kan den nye væg gøre. (se billede med ny plantegning) Men bjælken skal kunne bære de 4 hanebjælker til kvisten. Så vi taler ikke om ekstremt meget vægt, og det føles ikke særligt avanceret, men jeg kan måske tage fejl?
Vi er ikke erfarne, nogen af os, men handy og velinformerede. Dette føles som noget, vi burde kunne klare selv. Hvad tror I?
Størrelse på limtræsbjælke for at erstatte den gamle væg?
Den nye væg parallelt med den gamle burde kunne være af en enklere bærende konstruktion med et liggende lægte og så stående lægter og ingen limtræsbjælke, eftersom døråbningen til soveværelset ikke ligger mellem hanebjælkerne?
Ville være meget taknemmelig for inputs og meninger.
Jeg tror, der hersker lidt begrebsforvirring. Følgende billede gælder en rammetagstol, som jeres hus sikkert er forsynet med.
De skrå bjælker, der bærer ydertaget, kaldes højben. På en fagværkstagstol kaldes de for overrammestænger. Hanebjælken er den øvre horisontale bjælke. Dens hovedopgave er at forhindre, at højbenene presser ydervæggene ud. Desuden er loftet på loftsrummet også ofte sømmet i hanebjælken. En hanebjælke behøver ingen støtte nedenunder. De korte vertikale stykker kaldes støtteben. Tilstedeværelsen af hanebjælker og støtteben gør også, at højbenene kan laves i mindre dimensioner. De nedre horisontale bjælker er gulvbjælkerne til loftsbjælkelaget.
Når man tager en kvist op, skal man save et eller flere højben over, som da skal aflastes til nærliggende tagstole. Dette plejer dog aldrig at berøre nogle hanebjælker.
Med hjælp af denne lille afvigelse omkring terminologien kan du måske beskrive problemet på en måde, som i det mindste for mig bliver lidt mere forståeligt?
Kun hvis det er en fagværksspær. I formel forstand tilhører gulvbjælkerne ikke spæret. Deres dimensioner påvirker ikke øvrige dele af spærret. Der forekommer visse sløseri med betegnelserne selv blandt fagfolk.
Jeg tror der hersker lidt begrebsforvirring. Følgende billede gælder en rammetagstol, som jeres hus sikkert er udstyret med.
[billede]
De skrå bjælker, som bærer ydertaget, kaldes højben. På en fagværkstagstol kaldes de for overramsstænger. Hanebjælke er den øvre horisontale bjælke. Dens hovedopgave er at forhindre, at højbenene presser ydervæggene ud. Desuden er loftet på loftet ofte sømmet i hanebjælken. En hanebjælke behøver ingen støtte nedenunder. De korte lodrette stykker kaldes støtteben. Tilstedeværelsen af hanebjælker og støtteben gør også, at højbenene kan laves af slankere dimensioner. De nedre horisontale bjælker er gulvbjælkerne til loftsbjælkelaget.
Når man laver en kvist, skal man save et eller flere højben af, som så skal aflastes til nærliggende tagstole. Dette berører dog aldrig hanebjælker.
Med denne lille udfoldelse omkring terminologien kan du måske beskrive problemet på en måde, som for mig bliver lidt mere forståelig?
Jeg har måske udtrykt mig forvirrende, men udgik fra den info vi fik fra konstruktøren. Han skrev sådan her med hensyn til støttebenene. "Den største deformationsændring sker i overrammen (de skrå bjælker, som går fra tagryg til tagrende). En stigning fra 8,1 til 8,6 mm. Det er en ændring, der er marginal og uden betydning. Det er vigtigt, at hanebjælken (den horisontale bjælke i taget B7) er forankret i overrammen. Man kan også som en ekstra forstærkning sømme en planke på siden af overrammen."
Så jeg er lidt usikker på, hvilke begreber jeg har fået forkert. Konstruktøren kaldte det overramme, så derfor antog jeg, at det hedder sådan, men det er højben, der er korrekt på en rammetagstol, så antager jeg? Jeg kaldte det etageadskillelse, fordi jeg læste, at det kan kaldes sådan, da det adskiller to etager, selv i et 1,5 etagers hus. Men det korrekte er altså loftsbjælkelag? ^^
Ja, da de byggede vores kvist, fjernede de to højben. Men at disse er aflastede til nærliggende tagstole ser ikke ud til at være tilfældet i vores hus? Se billede to og tre. På begge sider er tagstolene helt adskilte fra de berørte tagstole, og ingen aflastning ser ud til at være sket til dem. Jeg forstår, at hanebjælken normalt er forankret i højbenene, sådan er det på vores øvrige tagstole. Men her ser det faktisk ud som om, at to hanebjælker ligger på væggen, som vi vil fjerne ved siden af de nye hanebjælker til kvisten? Se til venstre i andet billede.
Din konstruktør var nok lidt ung. At han kalder højbenene for overrammer har jeg ingen problemer med, men det var det hyppige tale om hanbjælker, som gjorde mig forvirret. Kan du forklare fra hvilke vinkler billede 2 og 3 er taget?
Jeg kaldte måske fejlagtigt de nye bjælker under kuppelen for hanebjælker, og derfor blev det så forvirrende? For bjælkerne, der går i taget på loftet, er vel hanebjælker? Dem i kuppelen kalder man måske noget andet, da de ikke er del af rammeværksspærene?
I hvert fald undskyld, hvis jeg rodet det
Men jeg tegnede en ny billede i paint, håber den er lidt mere tydelig. Har tegnet en pil, der viser, hvorfra billedet er taget og lavet en stiplet markering på, hvilke bjælker der er med på billedet.
Følgende skitse viser, hvordan man normalt skaber den åbning i tagkonstruktionen, som en kvist kræver. I åbningen bygger man derefter kvistens egne vægge og tag, som kan se ret forskellige ud. Er jeres kvist bygget på en anden måde?
Følgende skitse viser, hvordan man normalt skaber den åbning i tagkonstruktionen, som en kvist kræver. I åbningen bygger man derefter kvistens egne vægge og tag, som kan se ret forskellige ud. Er jeres kvist bygget på en anden måde?
[billede]
Hej! Undskyld sent svar, har været væk i weekenden.
Har været oppe på loftet og kigget lidt ekstra + tegnet op hvordan vores kvist er bygget. Som ikke er bygget som man plejer, går jeg ud fra? De hele spær er helt adskilt fra kvisten, som du kan se i min tegning samt i billede 4 og 5. Så ingen aflastning har fundet sted til de nærliggende spær.
Hvis du kigger på min tegning, så virker det som om væg 1 og bjælke 1 i kvisten sammen skaber en solid bjælke, som så kvistens skråben hviler på. (Det samme gælder selvfølgelig for bjælke 4 og væg 3) Desværre har jeg ikke et billede af det, for det var svært at komme til, men oppe fra loftet kunne man se, at væg 1 gik op ved siden af bjælke 1, så det ligesom blev en bredere base for skråbenhene. Bjælke 1 ligger på væg 2.
Bjælke 2 og 3 ser ikke ud til at bære noget direkte. Men hanebjælkerne fra huset ligger ved siden af dem oppe på den eventuelt bærende væg.
Så jeg ved ikke, hvordan jeg skal formulere dette mindre forvirrende. Håber du kan få en eller anden form for opfattelse ved hjælp af mine billeder.
Nu synes jeg, at du har været meget dygtig! Alt er blevet meget klarere. To af de gamle højben er afskåret, men hviler på en plankevæg, der leder lasterne ned til bjælkelaget. Bjælkerne 2 og 3 har nok kun til opgave at bære undertaget i kvisten. Jeg antager, at de hviler på noget i forkanten. Det eneste jeg savner, er at kvistens spær også burde have hanebjælker, men der er sandsynligvis en bjælke i forkanten, der erstatter disse. Det er jo små afstande. (Et alternativ til hanebjælker er trækstænger i stål. Sådanne mærkes næsten ikke.)
Når der nu findes en virkelighedsbeskrivelse, som vi er enige om, står spørgsmålet tilbage: Hvilke bjælker er det, du vil save over? Er det 2 og 3? Så vidt jeg kan bedømme, går det i så fald fint.
Nu synes jeg, at du har været meget dygtig! Alt er blevet meget klarere. To af de gamle højben er afkortet, men hviler på en trævæg, der fører belastningerne ned til bjælkelaget. Bjælkerne 2 og 3 har sikkert kun til opgave at bære indersiden af taget i kvisten. Jeg antager, at de hviler på noget i forkanten. Det eneste, jeg savner, er, at kvistens spær også burde have haft hanebjælker, men der er formodentlig en bjælke i forkanten, der erstatter disse. Det er jo små afstande. (Et alternativ til hanebjælker er trækstænger i stål. Sådanne mærkes næsten ikke.)
Når der nu findes en virkelighedsbeskrivelse, som vi er enige om, står spørgsmålet tilbage: Hvilke bjælker er det, du vil save af? Er det 2 og 3? Så vidt jeg kan vurdere, går det i så fald godt.
Tak Og tak for dine svar indtil videre. Nu har vi revet yderligere og virkelig fået alt frem, tænkte jeg ville vise dig det, så du ser konstruktionen i sin helhed. Men præcis som du skrev, så lader det til, at der er en bjælke i forkanten, der erstatter hanebjælkerne i kvisten? Kan det være den, man ser på billede nr. 1 ved kvistens gavl?
Fremfor alt vil vi kunne fjerne plankevæggen og bygge en ny væg 1 meter længere inde i huset ved skorstenen. Som jeg antager så skal føre belastningerne fra de afkortede højben ned til bjælkelaget. Dog hviler kvistens spær på bjælke 1 og 2? Men det burde fungere kun at bære disse op med en kraftig søjle/regler, hvor plankevæggen er? Hvad tror du, man skal køre for dimensioner på en sådan søjle i så fald?
Tanken fra starten var ikke at fjerne bjælke 2 og 3. Men hvis deres eneste opgave var at bære et indre tag, er de meget unødvendige, da vi sandsynligvis skal have åbent i kip. Desuden ville det være rart at slippe for at sætte en bjælke i taget for at bære dem, når plankevæggen forsvinder.
Kan det være den man ser på billede nr 1 ved kvistens gavl?
Den virkelig bærende funktion udføres af plankevæggen i gavlen, men planken som er sømmet i denne hjælper til.
Det bliver lidt spekulativt, når der ikke er en færdig tegning at tage stilling til. Man kan gøre det på mange forskellige måder. Alt som har med kvisten at gøre kan man forlænge og evt. give nye dimensioner. Søjler plejer ikke at få så store dimensioner, men de skal lande på punkter, som kan håndtere lasterne. Når de afsavede højben ikke kan hvile på en plankevæg, skal de lande på en bjælke på en eller anden måde. Det bedste er, at I laver et færdigt forslag, som man kan beregne på.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Jeg kaldte det etageadskillelse, fordi jeg læste, at det kan kaldes sådan, da det adskiller to etager, selv i et 1,5 etagers hus. Men det korrekte er altså loftsbjælkelag? ^^
