Jeg har en villa med kælder bygget i 1963, etageadskillelsen mellem er af hvad jeg tror er siporex. Bjælker h17cm x b10cm, 60cm cc med 5cm tyk armeret siporex lag imellem. Spændvidden er ca 3,5 meter.
Min tanke er at fylde op med markisolering for derefter at indstøbe gulvvarme.
Mit spørgsmål er, hvor meget kan man belaste gulvet pr. kvm?
Min tanke er at fylde op med markisolering for derefter at indstøbe gulvvarme.
Mit spørgsmål er, hvor meget kan man belaste gulvet pr. kvm?
Hvor langt er et stykke snor...?
Du har ikke Siporex bjælkelag. Siporex er letbetonblokke, som man byggede vægge af, og det har ingen bæreevne i gulve.
Et billede ville være godt, men der er ingen, der kan svare på spørgsmålet om, hvor meget du kan belaste gulvet, undtagen en konstruktør, der kommer og opmåler det.
Eftersom du skriver markisolering, antager jeg, at det er kældergulvet, du tænker at tage fat på, og ikke mellem bjælkelag...
Du har ikke Siporex bjælkelag. Siporex er letbetonblokke, som man byggede vægge af, og det har ingen bæreevne i gulve.
Et billede ville være godt, men der er ingen, der kan svare på spørgsmålet om, hvor meget du kan belaste gulvet, undtagen en konstruktør, der kommer og opmåler det.
Eftersom du skriver markisolering, antager jeg, at det er kældergulvet, du tænker at tage fat på, og ikke mellem bjælkelag...
Tror heller ikke på, at det er siporex bjælkelag, mere på betongbjælkelag.
men generelt set plejer et bjælkelag at være dimensioneret for 400kg/kvm
så hvis du isolerer og flydespartler ind gulvvarme, burde det ikke være nogle problemer.
men generelt set plejer et bjælkelag at være dimensioneret for 400kg/kvm
så hvis du isolerer og flydespartler ind gulvvarme, burde det ikke være nogle problemer.
Jeg har siporex i bjælkelaget også. Det er uklart for mig, hvordan elementerne er opbygget, udvendigt ser de ligesådan ud som vægelementerne.
Jeg forstår ikke, hvad markisoleringen skal gøre? Vil man have gulvvarme, så tætner man vel samlingerne mellem elementerne og lægger derefter rør og flyder spartel ovenpå?
Jeg forstår ikke, hvad markisoleringen skal gøre? Vil man have gulvvarme, så tætner man vel samlingerne mellem elementerne og lægger derefter rør og flyder spartel ovenpå?
Jo, Siporek producerede mange bjælkelagselementer, men TS angivne dimensioner passer nok ikke helt med, hvad bjælkelagselementers normale dimensioner er.
Mit tidligere hus var helt bygget i Siporex, bjælkelaget havde en spændvidde på 4 m, og uden at huske eksakte mål, var dimensionen ca. 200 mm tyk og ca. 300 mm bred.
Der var sikkert flere dimensioner at vælge imellem.
På den tid (1977) blev væggene sat med stående elementer med fuld højde 2400 mm og ca. 500 mm brede og en tykkelse på ca. 100 mm.
Således byggede man ikke med blokke, som man gør i dag, men jeg gætter på, at elementerne var meget hurtigere at bygge med.
Da jeg efter et antal år ville have klinker i køkken og hall samt vandbåren gulvvarme, var det ikke en mulighed bare at lave spor i siporexen til varmeslangerne, da siporexen isolerer for godt.
Jeg valgte at fræse overfladen ned ca. 30-40 mm lige før man nåede armeringen for derefter at lægge varmeslangen og derefter flydespartel op til originalhøjde minus klinkertykkelsen.
På den måde beholdt jeg gulvhøjden i forhold til de øvrige rum.
Mit tidligere hus var helt bygget i Siporex, bjælkelaget havde en spændvidde på 4 m, og uden at huske eksakte mål, var dimensionen ca. 200 mm tyk og ca. 300 mm bred.
Der var sikkert flere dimensioner at vælge imellem.
På den tid (1977) blev væggene sat med stående elementer med fuld højde 2400 mm og ca. 500 mm brede og en tykkelse på ca. 100 mm.
Således byggede man ikke med blokke, som man gør i dag, men jeg gætter på, at elementerne var meget hurtigere at bygge med.
Da jeg efter et antal år ville have klinker i køkken og hall samt vandbåren gulvvarme, var det ikke en mulighed bare at lave spor i siporexen til varmeslangerne, da siporexen isolerer for godt.
Jeg valgte at fræse overfladen ned ca. 30-40 mm lige før man nåede armeringen for derefter at lægge varmeslangen og derefter flydespartel op til originalhøjde minus klinkertykkelsen.
På den måde beholdt jeg gulvhøjden i forhold til de øvrige rum.
Ja, det røg sikkert en del, det var jo nogle år siden, men det blev gjort i forbindelse med totalrenovering af køkkenet, så det var stort set evakueret.MathiasS sagde:At tage 40mm væk på højden af bjælkelaget, hvordan påvirkede det styrken? Ikke noget jeg ville turde gøre......og det må have støvet noget frygteligt....
Nu blev der som sagt ikke fjernet nogen armering, men helt ærligt var der ingen, der regnede på styrken, selve siporexen har vel ingen større bæreevne uden det er kombinationen siporexen og armeringen som gjorde styrken.
Siporexen som blev fjernet, blev erstattet af flydespartel, og det var vel ikke helt uden vis styrke.
Hvordan som helst kan jeg bare konstatere, at huset står der stadig.
roland53 sagde:Jo, Siporek fremstillede masser af bjælkeelementer, men TS angivne dimensioner stemmer nok ikke helt med, hvad bjælkeelementers normale dimensioner er.
Mit tidligere hus var bygget helt i Siporex, bjælkelaget havde en spændvidde på 4 m og uden at huske nøjagtige mål, var dimensionen ca. 200 mm tyk og ca. 300 mm brede.
Der var sikkert flere dimensioner at vælge imellem.
Dengang (1977) blev væggene sat med stående elementer med fuld højde 2400 mm og ca. 500 mm brede og tykkelse ca. 100 mm.
Således byggede man ikke med blokke som man gør nu, men jeg gætter på, at elementerne var meget hurtigere at bygge med.
Da jeg efter nogle år ønskede klinker i køkken og gang samt vandbåren gulvvarme, var det ikke en mulighed blot at spore i siporeksen til varmeslanger, da siporeksen isolerer for godt.
Jeg valgte at fræse ned i overfladen ca. 30-40 mm lige før man nåede armeringen for derefter at lægge varmeslangen samt derefter flydespartel op til original højde minus klinkertykkelsen.
På den måde beholdt jeg gulvhøjden i forhold til de øvrige rum.
Jeg undrer mig over om man da kan demontere og genbruge tag- og/eller vægelementer af siporex?
Nogen der ved det?
Ja, det skal vel ikke være en hindring så længe du demonterer/monterer med forsigtighed så det ikke bliver så skadet.
Det er vel en fordel, hvis du ved hvilken holdfasthed de har haft ved fremstillingen, så du kan forvisse dig om at det stemmer overens med det, du tænker at bygge.
Det er vel en fordel, hvis du ved hvilken holdfasthed de har haft ved fremstillingen, så du kan forvisse dig om at det stemmer overens med det, du tænker at bygge.
Jo, formentlig er mørtlen hårdere, men når vi taler om lidt bredere elementer, så er der ikke så mange fuger.
Man kan vel lægge lidt ekstra mørtel på, hvis der løsner sig en bid.
Det bliver måske ikke smukt, men sjældent men det går ......
Man kan vel lægge lidt ekstra mørtel på, hvis der løsner sig en bid.
Det bliver måske ikke smukt, men sjældent
men det går ......