Noget som jeg har søgt meget efter til mit byggeri er dampgennemgangsmodstand for alle mulige almindelige materialer. For dampbremser og undertagsduge og sådant som er beregnet til at blive brugt i diffusionsåbne konstruktioner er det jo normalt meget tydeligt angivet, men til en væg eller et tag bruges der også kombinationer af mange andre materialer på forskellige sider af isoleringen. Jeg har opgivet at prøve at finde en komplet tabel over alle almindelige materialer (nogen anden som har haft held med det?), og tænker nu at det næstbedste ville være at få materialerne rangeret efter dampgennemgangsmodstand.
Måske kan vi hjælpe hinanden med at ordne disse efter stigende dampgennemgangsmodstand? Jeg tror, det kan være værdifuldt for mange. Jeg gør et forsøg her, men der er mange gæt:
Vindtæt dug (f.eks. Windy)
Udendørs gipsskive 9 mm
Gipsskive 13 mm
Vindpap
Råspont 20 mm
Tapet+tapyklister
Maling (indendørs latexfarve)
OSB 11 mm
Hård board (masonit, 3 mm)
Byggefinér (12 mm)
Gulvspånplade 22 mm
Oliehærdet board (3 mm)
Dampbremse (f.eks. Halotex)
Dampspærre (alderbestandig plast)
Måske kan vi hjælpe hinanden med at ordne disse efter stigende dampgennemgangsmodstand? Jeg tror, det kan være værdifuldt for mange. Jeg gør et forsøg her, men der er mange gæt:
Vindtæt dug (f.eks. Windy)
Udendørs gipsskive 9 mm
Gipsskive 13 mm
Vindpap
Råspont 20 mm
Tapet+tapyklister
Maling (indendørs latexfarve)
OSB 11 mm
Hård board (masonit, 3 mm)
Byggefinér (12 mm)
Gulvspånplade 22 mm
Oliehærdet board (3 mm)
Dampbremse (f.eks. Halotex)
Dampspærre (alderbestandig plast)
Senest redigeret:
kan være nyttigt at også skrive den teoretiske værdien
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
God idé!
Min gamle håndbog "Bygg", Bind II fra 1960'erne har bl.a. en tabel med fysikalske data for byggematerialer. Der er for nogle af materialerne en oplysning om "fuktdiffusionstal" udtrykt i g/m*h*mm Hg, som kan bruges til at rangordne materialerne. Fyr har værdien 0,0005-0,001, mens f.eks. fyrrekrydsfiner har værdien 0,005-0,010. Jo lavere værdi, desto større dampmodstand. Skal man anvende de værdier på din tabel, bør pladematerialet ligge højere oppe og massivt træ længere nede. Uafhængigt af disse oplysninger kan jeg sige, at latexfarve skal ligge næst nederst. Den er næsten helt diffusionstæt.
Min gamle håndbog "Bygg", Bind II fra 1960'erne har bl.a. en tabel med fysikalske data for byggematerialer. Der er for nogle af materialerne en oplysning om "fuktdiffusionstal" udtrykt i g/m*h*mm Hg, som kan bruges til at rangordne materialerne. Fyr har værdien 0,0005-0,001, mens f.eks. fyrrekrydsfiner har værdien 0,005-0,010. Jo lavere værdi, desto større dampmodstand. Skal man anvende de værdier på din tabel, bør pladematerialet ligge højere oppe og massivt træ længere nede. Uafhængigt af disse oplysninger kan jeg sige, at latexfarve skal ligge næst nederst. Den er næsten helt diffusionstæt.
Tak for værdierne. Forvirrende at krydsfiner af fyr er mindre damptæt end massivt fyrretræ. Limmet burde rimeligvis gøre det mere damptæt. Fandt også en tabel, der bekræfter det, du skriver.
Angående Latexfarve er den nok svær at placere. Det ser ud til, at der findes flere forskellige typer, som er mere eller mindre diffusionsåbne og desuden påvirkes af den omgivende luftfugtighed og temperatur.
Angående Latexfarve er den nok svær at placere. Det ser ud til, at der findes flere forskellige typer, som er mere eller mindre diffusionsåbne og desuden påvirkes af den omgivende luftfugtighed og temperatur.
Senest redigeret:
Medlem
· Halland
· 80 indlæg
Der ligger lidt i kun at rangordne materialerne. De data, der findes for dampgennemgangsmodstand for forskellige materialer, er sandsynligvis teoretiske, udarbejdet i laboratoriemiljø, måske i henhold til en bestemt standard. I praksis bliver det anderledes på grund af varierende luftfugtighed. Værste tænkelige forhold er nogle få plusgrader, tåge og regn. Altså typisk novembervejr. Hvor godt ånder/tørrer/flytter fugt en facadeskive med en SD på 0,3 under disse forhold?
Eksempel
Jeg fik tippet af en sælger hos en større isoleringssystemleverandør, at kun bruge OSB som dampbremse. SD = 2,5. Isoleringen + facadeskive (Steico, Pavatex med flere) har en SD på 0,55. En faktor 4,5 altså. I teorien. Men måske så lidt som 2-3 i klassisk, kystnært, novembervejr.
OSB som dampbremse fungerer sikkert i indlandet, men kun sandsynligvis i kystnære områder. Det der "sandsynligvis" gør, at jeg vil bruge dampspærrefolie.
Eksempel
Jeg fik tippet af en sælger hos en større isoleringssystemleverandør, at kun bruge OSB som dampbremse. SD = 2,5. Isoleringen + facadeskive (Steico, Pavatex med flere) har en SD på 0,55. En faktor 4,5 altså. I teorien. Men måske så lidt som 2-3 i klassisk, kystnært, novembervejr.
OSB som dampbremse fungerer sikkert i indlandet, men kun sandsynligvis i kystnære områder. Det der "sandsynligvis" gør, at jeg vil bruge dampspærrefolie.