Mikael_L
SP har lavet en undersøgelse om, hvordan skimmelvækst bliver på syll, der er blevet våd.
Jeg indser, at jeg selv må revurdere nogle holdninger, jeg har, alt tørrer ikke så godt, som jeg troede. :O

http://www-v2.sp.se/publ/user/default.aspx?RapportId=12532#12532
Laboratorieundersøgelse af syller og reglar, der er blevet udsat for regn
SP Rapport 2011:18
Forfatter Olsson, Lars
Sammenfatning

Vores erfaring fra byggepladsbesøg er, at træsyller bliver udsat for regnvand, hvis det regner i montagetiden. Dog har der været delte meninger i byggebranchen om, det er et problem med hensyn til risikoen for skimmelvækst. Undersøgelsen blev udført for at undersøge, om træsyller og træreglar tåler kortvarigt at blive udsat for vand før eller i forbindelse med indbygning, og om der er risiko for, at skimmelvækst opstår.
 
Interessant studie.

"I mange prøvepunkter med rigelig påvækst var påvæksten ikke synlig for det blotte øje. Dette bekræfter, at der kræves en mikrobiologisk analyse for sikkert at kunne afgøre, om træværket er angrebet af skimmelpåvækst.
I flere prøvepunkter var der sparsom påvækst før vandbelastning og klimasimulering. Træværket har sandsynligvis fået påvæksten, inden det blev leveret til SP."

Hvis man ikke kan se påvæksten med det blotte øje og træet kan være dårligt allerede ved levering, selvom det ser udmærket ud, er det jo ret besværligt. Hvor ofte udføres mikrobiologisk analyse på alt træværk man får leveret?

Men, hvor "farligt" er træværk med mikrobiell påvækst, som ikke er blevet synlig? Hvor stort er problemet?
 
Er der nogen fare ved at bygge ind en syll, der har synlig skimmelvækst, hvis den har fået lov at tørre?
Skimmelvæksten må vel stoppe, efter at syllen er tørret?

At det kan tage mange måneder for syllen at tørre, og at de fleste ikke har tid til at vente så længe, er selvfølgelig et problem.

Kan man behandle syllen med fx træolie inden montering?
 
Snart får du:

1) ikke bygge hus selv uden certificering
2) kun bygge med gipstræ belagt med glasfiber på begge sider

Er der nogen, der genkender argumentationen fra vådrumshysteriet for et par år siden (også kendt som byggebranchens svar på baconfeber)?

Alvorligt, hvor mange huse er ikke blevet pladsbygget, hvor træet er blevet regnvandet under bygningen? Selv hvis man er forsigtig, er det næsten umuligt at undgå vandpåvirkning under byggetiden ved pladsbyggeri.

Jeg vil ikke fremstå som klagende, og jeg er ikke imod fremskridt, men det her med husbyggeri føles for mig som et færdigudforsket område. Vi har de byggematerialer og byggeteknikker, vi har brug for. De tilfælde af syge huse, man har læst om i aviserne, skyldes jo oftest ren idioti (ettrinstætede facader, rullet tætningen for tyndt, bakfald, ikke dækket byggemateriale med presenninger), ikke på lidt vand der regner.

/Anders

/Anders
 
  • Synes
Octavianus
  • Laddar…
stemmer jo med det jeg har hørt, at træ tåler at blive vådt, så længe det har en rimelig chance for hurtigt at tørre bagefter. Man ved af erfaring, at det tager tid at bygge i sten netop på grund af tørretider, før man kan tapetsere og lægge gulv. Fugt forsvinder let, når man har varmet og luftet huset ud over en længere periode.
Det ser dog ud til, at der er større risiko ved at bygge med fugtigt træ, end jeg troede. Man ser jo ikke noget, efter man har bygget det ind, og udtørringsprocessen er sværere bagefter.

Skimmelsvamp, synlig eller usynlig? Det vigtigste er jo, at det ikke lugter af skimmelsvamp i huset, og træet holder sig friskt.
Lider med alle, der har bygget denne sommer, når der ikke var langt mellem regnbygerne, og en bestemt indflytningsdato skulle jo overholdes.
 
Anders_Nilsson sagde:
Alvorligt, hvor mange huse er ikke blevet byggepladsbygget, hvor tømmeret er blevet regnbesprøjtet under byggetiden? Selv om man er forsigtig, er det næsten umuligt at undgå vandbesprøjtning under byggetiden ved byggepladsbyggeri.
Bygger man i løsvirke, så tager man oftest længere tid på sig, så det når at tørre :)
 
Føles som om man finder noget, der har eksisteret i alle tider uden at skabe problemer. Mange forskningsrapporter viser sig senere at indeholde mangler, fejlagtige antagelser og ikke korrekt udført. Tag blot disse farvetests, som Folksam udfører, og hvor jeg nu efter 6 år på de ældste dele ikke har noget synligt med den farve, jeg bruger, på trods af at Folksam knap kan anbefale farven. Nu tror jeg - i mange af disse tests/forskninger så udgår man ikke fra almindeligt forekommende miljøer, men kunstige former pga. tiden. Læste en rapport fra skovforskning for nylig, hvor man i 60-70'erne afsatte ca. 150 områder, hvor man håndterede rydning/beskæring på forskellige måder for at se, hvordan væksten påvirkes. I dag næsten 40 år senere har man resultatet. Tykkelsen på de største træer og træmængden ikke påvirkes af rydning eller beskæring. Derimod ser skoven mørkere og mere uplejet ud, når man ikke gør det, og man begrænser den sociale brug, adskiller også i den biologiske mangfoldighed, men det betyder ikke, at den er dårligere eller bedre, kun at den adskiller sig. Så hvordan det fungerer i virkeligheden og under normale tidsrum viser sig her at adskille sig fra simulerede test/forskning under forsøg på at skabe "rigtige" miljøer.

Vi behøver at turde bruge vores sunde fornuft nogle gange og ikke kun stole på forskningsrapporter, der senere viser sig at have mangler eller endda være fejlagtige.
 
Interessant.
Mindst lige så mange nye spørgsmål som svar.
Det der med skimmel ser ud til at være et af de største problemer, der findes med huse.
Håber dette fører til, at man kommer et skridt videre i kampen mod skimmel.
 
Mikael_L
Anders og Anders.
I har helt ret i, at man skal se på denne rapport med skepsis.
Nej, forresten ikke skepsis, men i det rette lys i hvert fald.

Men det vigtige er at indse, at det mantra som byggefirmaer mumlet i alle tider.
"Det gør ikke noget, det tørrer op senere, så snart vi har fået taget tæt"
må tages med meget større skepsis end før.

Jeg klipper ind nogle sætninger af, hvad Rune Johansson fra Byggutbildarna skriver i sine seneste "hurtige notitser"
"Hæftemaskine som ruster, papir som ruller sig af fugt. Hovedpine, klistrede øjne. Sådan ser det ud for politifolkene i politihuset i Eksjö, som nu mistænker skimmel i den 1,5 år gamle bygning. Luften lugter indelukket. Stueetagen er iskold. Dybe pytter har dannet sig i garagen, og der er ingen frisk luft, mener politifolkene i Eksjö politihus. (Syge husenes tid er ikke forbi)

Samtidig er det stadig uklart, hvad der har gjort elever og lærere syge på en gymnasieskole uden for Göteborg, som blev lukket af Arbejdstilsynet for lidt over en uge siden. Næsten halvdelen af eleverne skal dog flyttes til andre lokaler.

Samtidig i Tierp må dog 130 elever undervises i en af skolens bygninger, som er skimmelbeskadiget. Et nyt hus skal bygges, men indtil da må man blive. Det er ikke farligt hævder ekspert, hvis ikke man river i gulv og loft!

Samtidig rapporteres det til Arbejdstilsynet om et hospital, som er et sygt hus."

citat af Rune Johansson.

Sådan ser det ud i Sverige i dag, 2011.

Så det Anders_Nilsson skriver "men det her med husbyggeri føles for mig som et fuldstændigt undersøgt område. Vi har de byggematerialer og byggeteknikker vi har brug for. De tilfælde af syge huse man har læst om i aviserne skyldes jo oftest ren idioti (et-trins tætninger, rullet vådrumsmembran for tyndt, tilbagefald, ikke dækket byggemateriale med presenninger), ikke på lidt vand som regnet."
skal vel bedømmes i det lys, at der stadig opføres huse, som fra første dag er syge og har problemer. Det er vel et problem, som er alvorligt?
 
Enig med dig, men disse artikler synes jeg mere viser, at "forskningen" anbefaler ny byggeteknik, som derefter alt for hurtigt implementeres som krav fra Boverket. Forskning skal vi have, og det er godt, men den giver alt for få svar på, hvordan det fungerer i praksis og ud fra en normal tidsramme, som et hus skal fungere.

Det jeg "får for mig" i mange tilfælde er, at vi forsøger at "tætte" alt for at løse problemerne mekanisk og få et minimalt energiforbrug. At nyproduceret og indpakket hus kan give disse problemer, tror jeg faktisk på, hvis det bliver vådt under montering. Også senere under brugen med et minimalt til mindre lækage i både ydre og indre dele af huset kan give skimmelsvamp problemer, når man lukker fugten inde. Her burde man i stedet fokusere på byggemetoder, der bedre kan håndtere fugt fra starten, og få nedbragt produktionsomkostningerne på disse, så man kan fjerne nødløsninger med indpakning som nu bruges som byggemetode.
 
AndersS sagde:
Tag bare disse farvetests som Folksam udfører, og hvor jeg nu efter 6 år på de ældste dele ikke har noget synligt med den farve, jeg bruger, selvom Folksam næppe kan anbefale farven. Nu tror jeg - i mange af disse tests/forskninger, at man ikke tager udgangspunkt i almindeligt forekommende miljøer, men i kunstige former på grund af tiden.
Her er jeg ikke enig med dig. Jo, testen var udformet til at accelerere aldringen, men jeg tror, at hvis farve A er bedre end B. Så tror jeg, at A klarer sig længere end B i et mere skånsomt miljø.

AndersS sagde:
Jeg er enig med dig, men disse artikler synes jeg mere viser, at "forskningen" anbefaler ny byggeteknik og så alt for hurtigt implementeres som krav fra Boverket. Forskning må vi have og er godt, men den giver alt for få svar på, hvordan det fungerer i praksis og ud fra en normal tidsramme, som et hus skal fungere.
Her har du en pointe, det kan være som med rumelektronik. Rumelektronik går i stykker af kosmisk stråling og trækker så mere strøm. Det kan ikke accelereres ved at øge strålingsdosis, da elektronikken så går i stykker på en anden måde.
 
Eller helt enkelt så at i et skånsomt miljø, sig reel miljø, så får hverken farve A eller B problemer inden det er tid til at male igen.
Det jeg helt uvidenskabeligt ville sige er, at vi f.eks. indfører nye byggemetoder som skal være "bedre", men slet ikke er afprøvet ud fra en helhedstænkning.
Selvfølgelig også med drivkraft/lobby fra byggebranchen som ikke siger nej til dyrere byggemetoder og materialer.
 
AndersS sagde:
Det jeg "får for mig" i mange tilfælde er, at vi forsøger at "tætte alt" for at løse problemerne mekanisk og få et minimalt energiforbrug.
At nyproduceret og indpakket hus kan give disse problemer tror jeg faktisk på, hvis det bliver vådt under monteringen. Også senere under brugen med et minimalt til mindre lækage i både ydre og indre dele af huset kan give skimmelproblemer, da man lukker fugten inde.
Her burde man i stedet lægge vægt på byggemetoder, der bedre kan håndtere fugt fra starten og få ned fremstillingsomkostningerne på disse, så man kan fjerne nødløsninger med indpakning, som nu bruges som byggemetode.
jeg er enig med dig. Man stræber efter at holde fugten væk, men gør ingenting for at lette evakueringen af den fugt, der kommer ind på en eller anden måde. Gang på gang viser det sig, at det ikke er den rette vej at gå. Man har et godt system med luftspalte for at yderpanelet skal forblive frisk. Men hvad sker der med resten af væggen?
Man indpakker for at holde den tykke isolering tør og holder derefter undertryk i huset, hvis plasten ikke er tæt et sted ... alt for at beskytte isoleringen og reglerne fra skimmel. Hvis der er den mindste igangværende fugtbelastning i isoleringen og utæt plast et sted, så suger man svampen ind til beboelsesområdet. Hvis man er heldig at det bliver synligt, så udbedrer man det .... men ellers kan man bo længe i et skimmelsvampeindflueret miljø uden at mærke det. Man kan øge ventilationen, hvilket fortynder lugten, men skimmelsvampesporer bliver man aldrig af med, hvis det aldrig tørrer. Det føles som om plasten er den vigtigste del af huset i dag :).
Måske tid til at skifte fra uld til andet materiale med lukkede luftceller, som ikke kan lagre fugt? Eller stoppe med træreglar i ydervægge?
 
Mikael_L
gaia sagde:
håller med dej. Man strävar efter at holde fugten borte, men gør intet for at lette evakueringen af den fugt, som kommer ind på en eller anden måde. Gang på gang viser det sig, at det ikke er den rette vej at gå. Man har et godt system med luftspalte for at yderpanel skal holde sig frisk. Men hvordan går det med resten af væggen? Man plast ind for at holde den tykke isolering tørt og så holder undertryk i huset, hvis plasten ikke holder tæt et sted... alt for at beskytte isoleringen og regler fra skimmel. Findes der den mindste løbende fugtbelastning i isoleringen og utæt plast et sted, så suger man muggen ind i beboelsesområdet. Har man held, at det bliver synligt, så man kan afhjælpe det... men ellers kan man bo længe i et muglet miljø uden at bemærke det. Man kan øge ventilation, som fortynde lugten, men skimmelsporer slipper man aldrig af, hvis det aldrig tørrer. Føles som om plasten er den vigtigste del af huset i dag :). Måske tid til at skifte fra uld til andet materiale med lukkede luftceller, der ikke kan lagre fugt? Eller stoppe med træregler i ydervægge?
Ja, så er det vel, at skifte træregler til noget andet, der gælder, vel. For med isolering med lukkede luftceller bliver vel stadigvæk træ og gipsplader skimmelangrebne. Det er jo aldrig mineralulden i væggen, der mugner, men det andet materiale.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.