Hej alle vidende hjælpsomme skribenter!
Vi købte for ca. 1 år siden et på indersiden helt nyligt totalrenoveret 1,5 plans hus bygget i 1973 med plade på jorden. Facaden består af malet mursten og træ. Originaltag af eternit.
Huset blev besigtiget okulært af to besigtigelsesfolk inden købet, sælgerens og vores. Syllerne er skiftet af tidligere ejer ved vi, og sælgeren som vi købte huset af rev desuden op i stueetagens gulv, rensedes pladen fra alt organisk materiale og inspicerede dengang syllerne. Vi blev informeret skriftligt ved købet, at syllerne således var skiftet og at der ikke forekommer dårlig lugt i huset. For det lugter i huset, udenfor huset og vores tøj og øvrige tekstiler er blevet lugtsmittet. Denne lugt fandtes med sikkerhed ikke ved fremvisningerne eller ved besigtigelsen at opdage! Vi er forfærdede!
Af vores velrenommerede besigtigelsesmand blev vi informeret om at plade på jorden med trykimprægnerede syller er en risikokonstruktion i disse typer af huse men samtidig blev vi jo forsikret om at netop dette var udbedret på bedste måde. Ingen anden risikokonstruktion blev påtalt. Vi gik derfor glad og uden bekymring videre med købet.
Har nu installeret både tilluft og mekanisk fraluft efter kunstens regler uden forbedring.
I vores søgen efter lugtkilde har vi opdaget at facadens træ består af trykimprægneret træ!
Vi har nu ansat en ny besigtigelsesmand som skal spore lugtkilden, men han virker splittet. Er det syllerne der lugter alligevel som ikke er skiftet i tilstrækkelig grad? Er det facaden? Måske råspærene på taget? Vi kommer ligesom ikke videre.
Taknemmelig for alle råd og tips!
Vi købte for ca. 1 år siden et på indersiden helt nyligt totalrenoveret 1,5 plans hus bygget i 1973 med plade på jorden. Facaden består af malet mursten og træ. Originaltag af eternit.
Huset blev besigtiget okulært af to besigtigelsesfolk inden købet, sælgerens og vores. Syllerne er skiftet af tidligere ejer ved vi, og sælgeren som vi købte huset af rev desuden op i stueetagens gulv, rensedes pladen fra alt organisk materiale og inspicerede dengang syllerne. Vi blev informeret skriftligt ved købet, at syllerne således var skiftet og at der ikke forekommer dårlig lugt i huset. For det lugter i huset, udenfor huset og vores tøj og øvrige tekstiler er blevet lugtsmittet. Denne lugt fandtes med sikkerhed ikke ved fremvisningerne eller ved besigtigelsen at opdage! Vi er forfærdede!
Af vores velrenommerede besigtigelsesmand blev vi informeret om at plade på jorden med trykimprægnerede syller er en risikokonstruktion i disse typer af huse men samtidig blev vi jo forsikret om at netop dette var udbedret på bedste måde. Ingen anden risikokonstruktion blev påtalt. Vi gik derfor glad og uden bekymring videre med købet.
Har nu installeret både tilluft og mekanisk fraluft efter kunstens regler uden forbedring.
I vores søgen efter lugtkilde har vi opdaget at facadens træ består af trykimprægneret træ!
Vi har nu ansat en ny besigtigelsesmand som skal spore lugtkilden, men han virker splittet. Er det syllerne der lugter alligevel som ikke er skiftet i tilstrækkelig grad? Er det facaden? Måske råspærene på taget? Vi kommer ligesom ikke videre.
Taknemmelig for alle råd og tips!
Senest redigeret:
Hvis det lugter af gammelt sommerhus og ikke kemisk, er det måske noget andet end træskele eller både og. Var der ingen ventilation, da I flyttede ind? Havde ejendomsmægleren sørget for at renovere alle overflader? Vægge, gulve og lofter? Jeg tror ikke, yderpanelet er skurken i dramaet.
B boohoo sagde:
B boohoo sagde:
Tak for svar! Udefra og ind er det plastmaling, trykket panel, luftspalte, asfaboard, ydervægskonstruktion med isolering, dampspærre og derefter gips. Det lugter mest i sydvendt retning udefra og indendørs i alle rum. Også på overetagen.
Trist.
Yderpanelet lyder som en usandsynlig kandidat. Det er jo lidt som om en trykimprægneret træterrasse udendørs skulle give lugt indendørs.
Jeg tolker det som at den tidligere ejer har udført en spekulationsrenovering? Altid risikabelt at købe. Risikoen er stor for, at renoveringen er udført på den billigst mulige måde uden interesse for resultatet.
Jeg ville nok starte med at tage inspektionshuller, for at kontrollere at beklædningerne virkelig er udskiftet, og hvordan de er udskiftet. Problemet med beklædninger på 70'er huse er egentlig to, eller tre.
I begyndelsen af 70'erne (eller slutningen af 60'erne) begyndte man at støbe beklædningerne ind i betonpladen. Det var en rationel måde at forankre huset i betonpladen. Problemet var, at HVIS betonpladen bliver fugtig (og det bliver betonplader med den konstruktion, man havde dengang, problem 1), så suger det indstøbte træ fugt op. Træ i kontakt med en betongrund skal altid beskyttes fra betonen med fx tjærepap imellem. De indstøbte beklædninger er altid bare indstøbte uden nogen form for beskyttelse.
Dette var så problem nummer to. Beklædningerne bliver fugtige i de fleste huse fra denne tid. De rådner, fugt vandrer videre op i væggen, og man får skimmelproblemer.
I midten af 70'erne indså man, at det her går ikke, noget må gøres. Så vælger man at bruge "moderne materialer" til at løse problemet. Man begynder at støbe trykimprægnerede beklædninger ind. De skal kunne tåle at blive fugtige. Det løser jo en del af problemet, men der blev stadig en fugtvandring op i væggene (gælder kun en del af husene med ekstra fugtig grund). Skimmelproblemerne fortsatte.
Men så efter nogle år, viste der sig et nyt problem. Trykimprægneret træ begynder at lugte dårligt, hvis det udsættes langvarigt for fugt, der er en kemisk reaktion med imprægneringsmidlet. Dette er så problem nr. 3.
Det er helt muligt, at huset var skimmelramt ved købet, men at man midlertidigt har afhjulpet dette med en ozonbehandling. Men det er også muligt, at man har gjort noget (i god tro) under renoveringen, der på en eller anden måde har forværret fugtproblemet.
Du vil få brug for fugteksperter, der ser på problemet. Når du så ved, hvad problemet er, kan man overveje at undersøge, om dette kan være en skjult fejl, således I kan få kompensation fra sælgeren. Det er nok en vis modvind op ad bakke, for dette er en risikokonstruktion, hvilket øger kravet om undersøgelsespligt.
Det primære problem med stort set alle huse bygget i 70'erne er den konstruktion med betonplade på jord, som man dengang anvendte. Den skal ikke forveksles med dagens plader på jord, som støbes oven på 30 cm flamingo. Dengang var pladerne uisolerede eller forkert isolerede på undersiden, og den primære isolering lå på oversiden af betonen. Derfor er betonen kold. Og vanddamp, som fordamper nede i jorden, vil kondensere på undersiden af betonen og suges derefter opad i betonen.
Dette forstærkes af, at man i mange tilfælde sjuskede noget enormt ved byggerierne. Da jeg gik på gymnasiet i 70'erne, blev der bygget 200 serie-villaer i nærheden på landbrugsjord. Man jævnede muldjorden, lagde ud cirka 5cm makadam, som blev trykket ned i jorden uden fiberdug. Og støbte betonpladen på det. Jorden var vandsyg. De havde året før udvidet gymnasieskolen, vi så, når man pælede, en 6 m betonpæl blev bare sat på jorden og sank af sin egen vægt med et pludseligt "plofff", næste pæl sank først, da de lagde pålehammeren på den uden at slå. Først da de var oppe i 5 eller 6 pæle, måtte maskinen begynde at arbejde lidt. Pålemaskinen stod på en flåde i leret, ellers sank den. Villaerne blev bygget ca. 200 m fra det cirkus.
Yderpanelet lyder som en usandsynlig kandidat. Det er jo lidt som om en trykimprægneret træterrasse udendørs skulle give lugt indendørs.
Jeg tolker det som at den tidligere ejer har udført en spekulationsrenovering? Altid risikabelt at købe. Risikoen er stor for, at renoveringen er udført på den billigst mulige måde uden interesse for resultatet.
Jeg ville nok starte med at tage inspektionshuller, for at kontrollere at beklædningerne virkelig er udskiftet, og hvordan de er udskiftet. Problemet med beklædninger på 70'er huse er egentlig to, eller tre.
I begyndelsen af 70'erne (eller slutningen af 60'erne) begyndte man at støbe beklædningerne ind i betonpladen. Det var en rationel måde at forankre huset i betonpladen. Problemet var, at HVIS betonpladen bliver fugtig (og det bliver betonplader med den konstruktion, man havde dengang, problem 1), så suger det indstøbte træ fugt op. Træ i kontakt med en betongrund skal altid beskyttes fra betonen med fx tjærepap imellem. De indstøbte beklædninger er altid bare indstøbte uden nogen form for beskyttelse.
Dette var så problem nummer to. Beklædningerne bliver fugtige i de fleste huse fra denne tid. De rådner, fugt vandrer videre op i væggen, og man får skimmelproblemer.
I midten af 70'erne indså man, at det her går ikke, noget må gøres. Så vælger man at bruge "moderne materialer" til at løse problemet. Man begynder at støbe trykimprægnerede beklædninger ind. De skal kunne tåle at blive fugtige. Det løser jo en del af problemet, men der blev stadig en fugtvandring op i væggene (gælder kun en del af husene med ekstra fugtig grund). Skimmelproblemerne fortsatte.
Men så efter nogle år, viste der sig et nyt problem. Trykimprægneret træ begynder at lugte dårligt, hvis det udsættes langvarigt for fugt, der er en kemisk reaktion med imprægneringsmidlet. Dette er så problem nr. 3.
Det er helt muligt, at huset var skimmelramt ved købet, men at man midlertidigt har afhjulpet dette med en ozonbehandling. Men det er også muligt, at man har gjort noget (i god tro) under renoveringen, der på en eller anden måde har forværret fugtproblemet.
Du vil få brug for fugteksperter, der ser på problemet. Når du så ved, hvad problemet er, kan man overveje at undersøge, om dette kan være en skjult fejl, således I kan få kompensation fra sælgeren. Det er nok en vis modvind op ad bakke, for dette er en risikokonstruktion, hvilket øger kravet om undersøgelsespligt.
Det primære problem med stort set alle huse bygget i 70'erne er den konstruktion med betonplade på jord, som man dengang anvendte. Den skal ikke forveksles med dagens plader på jord, som støbes oven på 30 cm flamingo. Dengang var pladerne uisolerede eller forkert isolerede på undersiden, og den primære isolering lå på oversiden af betonen. Derfor er betonen kold. Og vanddamp, som fordamper nede i jorden, vil kondensere på undersiden af betonen og suges derefter opad i betonen.
Dette forstærkes af, at man i mange tilfælde sjuskede noget enormt ved byggerierne. Da jeg gik på gymnasiet i 70'erne, blev der bygget 200 serie-villaer i nærheden på landbrugsjord. Man jævnede muldjorden, lagde ud cirka 5cm makadam, som blev trykket ned i jorden uden fiberdug. Og støbte betonpladen på det. Jorden var vandsyg. De havde året før udvidet gymnasieskolen, vi så, når man pælede, en 6 m betonpæl blev bare sat på jorden og sank af sin egen vægt med et pludseligt "plofff", næste pæl sank først, da de lagde pålehammeren på den uden at slå. Først da de var oppe i 5 eller 6 pæle, måtte maskinen begynde at arbejde lidt. Pålemaskinen stod på en flåde i leret, ellers sank den. Villaerne blev bygget ca. 200 m fra det cirkus.
Tak Hempularen for svaret med udførlig beskrivelse. Syllarna skulle jo være skiftet af tidligere ejer tidligt 2000-tal som senest, og den familie renoverede for egen del og bekymrede sig om huset. Vi bliver derfor forvirrede, kan det lugte sådan fra den del af konstruktionen alligevel?
Et passivt ventileret gulv risikerer at presse fugt mod ydervæggene. Har I ventilerede sokler?
Står skillevægge direkte på pladen, eller har man lagt syllisolering også der?
Jeg ville lede efter evt. lugt/fugt i yderhjørner bag evt. gulvlist. Især hvis I har nogen tapet der går ned bagved listerne.
Står skillevægge direkte på pladen, eller har man lagt syllisolering også der?
Jeg ville lede efter evt. lugt/fugt i yderhjørner bag evt. gulvlist. Især hvis I har nogen tapet der går ned bagved listerne.
Hvis syllen er skiftet og pladen er renset for eventuelle indstøbte regler, så gætter jeg på, at asfaboarden og isoleringen er blevet lugtsmittede. Den primære årsag er nok asfaboarden, og når du skriver, at sydvæggen er værst, burde det være fordi varmen frigiver lugten.
For at være sikker bør man åbne et stykke af væggen og tage et stykke board ud og putte det i en plastpose og så forlade hjemmet, så lugtesansen nulstilles, og derefter lugte til boarden for at se, om den lugter.
I har også skiftet til mekanisk ventilation, hvor balanceret er strømmen? Et stort undertryk i huset vil tiltrække luft fra alle forskellige sprækker i huset, så der er risiko for, at der kommer luft med lugt gennem sprækker i væggene.
For at være sikker bør man åbne et stykke af væggen og tage et stykke board ud og putte det i en plastpose og så forlade hjemmet, så lugtesansen nulstilles, og derefter lugte til boarden for at se, om den lugter.
I har også skiftet til mekanisk ventilation, hvor balanceret er strømmen? Et stort undertryk i huset vil tiltrække luft fra alle forskellige sprækker i huset, så der er risiko for, at der kommer luft med lugt gennem sprækker i væggene.