Vi skal renovere en murstensrør til installation af en brændeovn. Nu forsøger vi at banke den ”løstsiddende puds” væk omkring en gammel revne i pudset.
Men hvor trækker man grænsen for ”løstsiddende”? Hvis man bruger tilstrækkelig vold, kan man jo fjerne det hele.
Sådan her ser det ud, når vi har fjernet det, der kun var sand eller løsnet i store flager, fordi det var hult bagved. Er det stadigvæk ”løstsiddende”?
[video]
Revnen så sådan ud, før vi fandt hammer og brækjern frem:
[billede]
Når man banker på pudset, hører man, om det er bom eller om det sidder fast, og hvis det sander fra pudset, når man trækker brækjernet imod, er der ikke noget galt.
Bank på pudset med skaftet af en skruetrækker eller lignende. Intet gummilignende, men mere som hårdplast skal håndtaget være.
Alt, der lyder hult, skal fjernes. Lyder det mere solidt, er det godt og kan blive siddende.
Når man banker på pudsen så kan man høre om det er bom eller om det sidder, og hvis det sandet fra pudsen når man trækker kobenet imod, er der ikke noget galt.
Ja det var meget tydeligt bomt nogle steder, og pudsen løb ud som sand når man lavede hul i det tynde overfladelag der.
Bank på pudsen og lyt om det lyder hult. Man skal også bruge en vis finesse, når man fjerner bom puds. Bryder man, er der stor risiko for, at man får med en hel del puds, som kunne have siddet fast. Det plejer at blive anbefalet, at man saver for at forstyrre den friske puds minimalt, men det gælder måske især større partier.
Derudover er kalkpuds meget blødt - hvis man skraber med noget hårdt, er det helt naturligt, at det pulveriseres. Så her gælder det om at have lidt følelse for, hvad der er frisk hhv. forvitret puds. Pudsningen i filmen er der ikke noget galt med efter min mening.
Samtidig - puds er relativt billigt, hellere tage lidt for meget ned end for lidt, hvis man vil have det bedste resultat.
Endelig, brug det rigtige materiale til at pudse med. Hvis det er kalkpuds - reparer med kalkpuds og ikke noget "reparationsmørtel". Og vær omhyggelig med arbejdsgangen - vanding, grunding, lagtykkelse osv.
Bank på pudsen og lyt om det lyder hult. Man skal også anvende en vis finesse, når man fjerner løs puds. Hvis man bryder det, er der stor risiko for, at man får med sig en hel del puds, som kunne have siddet fast. Det anbefales ofte at save for at forstyrre den sunde puds mindst muligt, men det gælder måske først og fremmest større områder.
Kalkpuds er meget blødt – hvis man skraber med noget hårdt, er det helt naturligt, at det pulveriseres. Så her gælder det om, at man har lidt fornemmelse for, hvad der er sund henholdsvis ødelagt puds. Pudset i filmen fejler efter min mening ikke noget.
Samtidigt – puds er relativt billigt, hellere tage lidt for meget end for lidt, hvis man vil have det bedste resultat.
Endelig, brug det rigtige materiale til at pudse med. Hvis det er kalkpuds – reparer med kalkpuds og ikke noget "reparationsmørtel". Og vær omhyggelig med arbejdsgangen – vanding, grunding, lagets tykkelse osv.
Tak!
Der er en tynd revne, der ikke lyder hul på nogen side. Skal man løsne lidt omkring den alligevel for at kunne pudse igen?
Der er en tynd revne, der ikke lader bumpe på nogen side. Skal man løsne lidt rundt om den alligevel for at kunne pudse igen?
Jeg forsøger at råde dig på en måde, som almindelige mennesker kan klare; er man murer, behøver man ikke altid bruge vinkelsliber, man kan også hugge og skrabe revner op, men det kræver lidt følelse.
Der er en tynd revne, der ikke larmer på begge sider. Skal man fjerne lidt omkring den alligevel for at kunne pudse igen?
Ja, helt rigtigt - vil man fixe en revne, skal man udvide den, så det er muligt at pudse i.
Vi saver revner op med en lille vinkelsliber og diamantskive til V-form. Men hvis revnen kun er få centimeter fra en anden revne eller kant, er det ikke værd at holde på med, så fjerner man hele stykket. Så laver vi første påføring med hydraulisk mørtel, som arbejdes ind i bunden af revnen, og derefter det nødvendige antal 1 cm påføringer med lufttørrende mørtel.
I dit tilfælde kan man nok vælge hydraulisk hele vejen igennem, men personligt synes jeg, det er lidt for "sprødt".
Tænk også på at fjerne tapet osv. ned til pudset et par decimeter rundt omkring, så du kan pudse kant i kant med det gamle puds.
Sådan ser det ud efter at vi fjernede alt, der var sand eller tydeligt bomt. Der var sprækker lidt på kryds og tværs i det, vi tog af. Det ser ud til at være en gammel reparation, måske med en anden form for puds. Det er sandsynligvis derfor, det er sprækket.
Sprækken fortsætter nedad i den oprindelige puds, og det er her vi overvejer, om man bør åbne det lidt for at kunne reparere sprækken. Der er muligvis lidt bomt et stykke til højre for sprækken, men det løsner sig ikke frivilligt bare man kratter lidt, som det gjorde længere oppe.
Vi håber at det tynde lag stenhårdt hvidt spartel (gipsspartel?) er okay at beholde bag en kamin, ellers bliver det jo besværligt.
Sådan ser det ud efter at vi fjernede alt som var sand eller tydeligt bomt. Der gik sprækker lidt på kryds og tværs i det vi fjernede. Det virker til at være en gammel reparation, måske med noget andet puds. Det er sandsynligvis derfor det er sprækket.
Årsagen til at det sprækker er at det er i kanten på murstocken hvor den møder væggen, som bevæger sig på en anden måde end murstocken. Det er nok næsten umuligt at pudse over den overgang og undgå at det sprækker igen på et tidspunkt. Kalkpuds kan klare visse bevægelser i underlaget, men ikke hvordan som helst.
Så kan man tænke over hvorfor det ikke bare er blevet en lille sprække, men blevet bomt over et så pass bredt afsnit. Tænker at det tyder på at bevægelsen er sådan at pudset skyves eller brydes løs i kanten. Ser ud som om der er en ret bred glippe der?
Nogle alternativer jeg tænker på:
1. Genskab ifølge eksisterende løsning og puds bare igen uden særlig foranstaltning. Det vil sprække igen på et tidspunkt, men det må man leve med.
2. Sæt et pudsenet et par dm ind på hver side for at armere overgangen væg-murstock. Måske er det nok for at undgå sprækkedannelse, måske ikke.
3. Lav en lille bevægelsesfuge i overgangen så de kan bevæge sig individuelt.
Så kan man armere overfladen ved at f.eks. spartle ind en bred strimmel af glat glasfiberbind for at undgå at sprækken bliver synlig.
Da vi flyttede ind, var der også tapetseret på skorstenspiben, og der var rynker i tapetet ved overgangen mellem mur og væg på den ene side, så det er tydeligt, at det har bevæget sig. Huset er fra 30'erne og har tidligere haft oliefyr, og før det havde det sandsynligvis kakkelovne.
Her er et overordnet billede fra før vi begyndte at banke den løse puds af. Der er en lang revne oppefra og ned i pudset. Øverste del af den venstre kant har en synlig sprække mellem mur og væg. Den nedre del og hele højre side er armeret og spartlet med gipsspartel(?) og der ser man ikke engang overgangen. Skorstenspiben er "plettet", fordi man på et tidspunkt har trukket hvidt spartel på uden at fjerne alle tapetrester først. En del af spartlet sad derfor løst og blev fjernet, da vi rev al den løse tapet ned i rummet. De grå pletter længere oppe er grå spartel ovenpå det hvide. Lappet og repareret mere end én gang.
Vi regner med, at det vil bevæge sig igen, men håber i så fald, at eventuelle nye revner vil komme i samlingen mellem mur og væg i stedet for midt i pudset.
Resten af væggen skal også renoveres på et tidspunkt. Vi har indtil videre kun fjernet tapet og grundmalet med tapetgrund. "Plettet" til højre i billedet er efter tapet, der løsrev sig efter, vi malede.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
mrsnhp sagde:
