Væggene i kælderen på huset var så dårlige (begyndt at skride) at vi var nødt til at forstærke væggene for at kunne udføre en dræning. Vi kontaktede gennem vores entreprenør (som skal lave drænene) en konstruktør, der var hjemme og kiggede i kælderen og kom frem til en løsning.
Indsætter resultatet af konstruktionsplanen, som går ud på at sætte HEA 120 bjælker omkring kælderen, som skal svejses sammen med et stålbånd (8x100 mm).
Nu til problemerne, som jeg har set i denne plan....
1. I øverste venstre hjørne af vores kælder er der en trappe, som ikke er markeret i tegningen, hvor man har sat en stålbjælke i.
2. Halvdelen af kælderen mangler stålbånd (skal være stålbånd forseglet omkring hele kælderen)
3. Afstandsklodser (hvis det nu er det?) mellem fodplade på stålbjælken og betonplade mangler information om materiale.
4. Rummet under entrétrappen udendørs mangler helt stålsøjler, er der risiko for kollaps? eftersom visse sten mangler i væggen, hvor stålbjælker egentlig skal hvile på.
5. Der er ikke bekræftet tykkelse på beton, og ingen målinger er blevet udført af konstruktøren, så hvordan kan punktlasterne være bekræftet, som skal optages af betonpladen, som kommer fra stålsøjlen????
Punkt nr. 5 er den jeg ser som mest kritisk, da hele løsningen er baseret på, at stålsøjlerne skal aflaste væggene og tage lasten både oppefra og fra siderne. Der burde være en beregning vedrørende punktbelastning fra stålsøjlerne, og den burde ikke overskride maksimalt tryk, som betonpladen kan udsættes for?
Jeg skal tilføje, at denne tegning kostede os 43.000 kr inkl. moms.
Fik desuden fra entreprenøren en pris på, hvad stålet ville koste. Det landede på 111 000 kr, hvilket fik mig lidt bekymret. Er dette rimeligt? I alt handler det om ca. 20 stålsøjler HEA 120 S355 bjælke à 2m, samt ca. 93m stålbånd (8x100m)?
Jeg skriver lidt om de forskellige punkter længere nede. Jeg lister nogle forudsætninger nedenfor samt hvordan jeg forudsætter, at forstærkningen er tænkt at fungere. Jeg forudsætter også, at kældervæggene er af beton.
Jeg forudsætter, at væggene bøjer indad pga. horisontalt jordtryk udefra. Jeg ser dette som den mest sandsynlige årsag. Havde det været på grund af høj vertikal belastning, så havde evt. væggen, der går gennem midten af rummet, også bøjet ud. Jeg kan ikke se på tegningen, hvad det øvre rum uden for kælderen er, men hvis det rum ikke er fyldt med jord, og væggen ikke bøjer ud langs den udbygning, så giver det også en indikation på, at det er jordtrykket, der forårsager udvandringen. Udbøjningen kan også skyldes excentrisk belastning fra overliggende vægge. Det ser ud som om, at væggen på etagen ovenover står ret langt ud på kældervæggen, hvilket giver en excentricitet, der samarbejder med jordtrykket.
Udbøjningen kan altså have forskellige årsager, men jeg forudsætter, at den primært skyldes jordtrykket. Eftersom væggene tidligere har haft tilstrækkelig bæreevne, og der ikke er udført store ændringer vedrørende laster mod væggen (forudsat at jorden udenfor ligger på omtrent samme niveau som tidligere, ingen nye laster påvirker etagedækket etc.), vil en forstærkning medføre en forbedring sammenlignet med tidligere.
Forstærkningen forudsætter jeg er tænkt at primært forstærke for horisontal last. Hvis den skulle forstærke for vertikallast fra etagedækket, havde man eventuelt haft brug for en bjælke i overkanten mellem søjlerne, som kan fordele last fra etagedækket til søjlerne. Et betonbjælkelag kan fordele laster selv (se søjledæk), men hvis man ikke har styr på armeringen i etagedækket (forudsat at det er et betonbjælkelag), ville jeg sige, at man havde lagt bjælker i underkant bjælkelag mellem søjlerne. Hvis søjlerne skulle forstærkes for vertikallast fra overliggende væg, skulle de havne nogenlunde under væggen, men det gør de ikke, så jeg forudsætter, at de ikke er tænkt at tage vertikallast fra overliggende væg.
Søjlerne skal føre den horisontale last op til etagedækket og ned til fundamentet. Dette er stederne, som den horisontale last føres til i dag ved hjælp af kældervæggen, så der bliver ikke nogen væsentlig ændring i lastspillet, bortset fra at de horisontale laster kommer ind lidt mere koncentreret i etagedækket ved søjlerne, hvilket jeg synes er ok. Lasterne kan nu ved hjælp af forstærkningen bevæge sig op/ned uden at belaste kældervæggen lige så meget.
Kældervæggene skal kunne føre den horisontale last ud til søjlerne (og så fører søjlerne lasten op/ned som nævnt ovenfor), og det er det, jeg tænker, at stålbåndene er til. Stålbåndenes funktion er jeg dog lidt tvivlende overfor. Det kan enten være tænkt, at stålbåndene skal virke som armering, og så skal de være ret solidt fastgjort til kældervæggen, jeg tror ikke, 2 stk. M8 ordner dette. Stålbåndene kunne også virke med linjevirkning (sammenlign med hængebro). For linjevirkning forudsætter det, at man bør have en vis bøjning på fladstålene, før de begynder at tage last på denne måde, samt der vil blive en stor horisontal last i enderne af fladstålene, og den eneste måde at tage denne horisontallast er ved hjælp af søjlernes fastgørelse i tag og fundament, lidt tvivlende over for, om dette ville fungere.
Selvom stålbåndene ikke ville give så meget tilskud til bæreevnen, er væggen sandsynligvis armeret i horisontal retning, hvilket betyder, at væggen kan føre en vis last sidelæns til søjlerne uden hjælp af stålbåndene.
1. Stålsøjlen skal kobles til etagedæk i toppen og bunden, og hvis der ikke er noget etagedæk i toppen, bliver stålsøjlen uvirksom. Hvis det kun er hjørnesøjlen, der står uden etagedæk i toppen, kunne man lægge stålbjælker i toppen til nærliggende vægsøjler til højre og nedad på plantegningen. Så vil søjlen få støtte i 2 retninger. Hvis der er flere søjler, der mangler støtte i toppen i det hjørne, bliver det lidt mere kompliceret.
2. Enten har konstruktøren måske tænkt, at den nedre del skal spejles til den øvre del og har derfor droppet at tegne stålbåndene der, eller vægudbøjningen var ikke lige så kraftig der, så det blev forudsat, at det fungerer uden stålbåndene, eller det er en fejl fra konstruktørens side.
3. Jeg ser ikke info om, at der skal være nogle afstandsklodser. Hvis gulvet er nogenlunde jævnt, kan pladen placeres direkte på betonen, men optimalt (og en bedre udførelse) er at indsprøjte skruerne, på med møtrikker, trække på søjlerne, skrue på møtrikkerne, indtil søjlen er lodret, efterlade 30-50 mm mellem fodplade og beton og derefter understøbe søjlen, derefter på med møtrikker på oversiden af fodpladen. Udførelse med understøbning kræver, at man har tilstrækkelig højde til at få søjlen på plads, når man har skruerne i fundamentet, ellers skal man placere søjlen, bore hullerne i grundpladen, og så indsprøjte gennem fodpladen, men så får man ingen møtrikker under fodpladen, så man skal stable den på en anden måde, før man understøber.
4. Ikke helt med på hvilket område/hvad dette punkt vedrører.
5. Sannolikt så kommer ikke søjlerne til at tage meget vertikallast, så belastningen på bundpladen i vertikal retning bliver nok ikke så stor under søjlerne. For at søjlerne skal kunne tage vertikallast fra stommens egenvægt, skal etagedæk/vægge jekkes op, inden søjlerne monteres og derefter aflæsses, så søjlerne får last fra stommen på sig. Dette synes jeg dog er lidt at overdrive, jeg forudsætter, at dette ikke vil blive udført. Søjlerne kan derimod tage last, der tilkommer efter deres montage, såsom last fra personer/møbler osv. Hvis man skal fremsætte et overslag, kan man sige, at en jord, man ikke ved så meget om, klarer 100 kPa i tryk (10 ton/m² / 100 kg/dm²). Havde bundpladerne stået direkte på jorden, havde de klaret 200-300 kg belastning, før jorden giver efter. Betonpladen vil også sprede lasten en smule, så hvis bundpladen står på betonen, klarer den måske 300-500 kg. Der kan så være risiko for visse sætninger/sprækker i betonen, men det behøver ikke betyde, at jorden ikke holder. Svært at sige så meget om dette uden at vide mere om armering/jordforhold.
Skriver lite kring de olika punkterna längre ner. Listar lite förutsättningar nedan samt hur jag förutsätter att förstärkningen är tänkt att fungera. Jag förutsätter även att källarväggarna är av betong.
Jeg forudsætter, at væggene buer indad på grund af horisontalt jordtryk udefra. Jeg ser dette som den mest sandsynlige årsag. Havde det været på grund af høj vertikallast, ville eventuelt væggen, der går gennem midten af rummet, også have buet ud. Jeg kan ikke se på tegningen, hvad det øvre rum udenfor kælderen er, men hvis det rum ikke er fyldt med jord, og væggen ikke buer ud langs den udbygning, giver det også en indikation på, at det er jordtrykket, der forårsager udvidelsen. Udvidelsen kan også skyldes excentrisk belastning fra ovenstående vægge. Det ser ud som om, at væggen på etagen ovenfor står ret langt ud på kældervæggen, hvilket giver en excentricitet, der samarbejder med jordtrykket.
Udbøjningen kan altså have flere årsager, men jeg forudsætter, at den primært skyldes jordtrykket. Da væggene har haft tilstrækkelig bæreevne tidligere, og der ikke er udført større ændringer med hensyn til belastninger på væggen (forudsætter, at den udenforliggende jord ligger på omtrent samme niveau som tidligere, ingen nye belastninger påvirker etageadskillelsen etc.), vil en forstærkning betyde en forbedring sammenlignet med tidligere.
Jeg forudsætter, at forstærkningen er tænkt primært til at forstærke mod horisontal last. Hvis man skulle forstærke til vertikallast fra etageadskillelsen, ville man eventuelt have brug for en bjælke i overkanten mellem søjlerne, der kan fordele last fra etageadskillelsen til søjlerne. En beton etageadskillelse kan fordele laster selv (se søjledæk), men hvis man ikke har styr på armeringen i etageadskillelsen (forudsat det er en beton etageadskillelse), ville jeg sige, at man skulle have lagt bjælker i underkanten af etageadskillelsen mellem søjlerne. Hvis søjlerne skulle forstærkes til vertikallast fra ovenstående væg, skulle de have været placeret nogenlunde under væggen, men det er de ikke, så jeg forudsætter, at de ikke er tænkt til at bære vertikallast fra ovenstående væg.
Søjlerne skal føre den horisontale last op til etageadskillelsen og ned til fundamentet. Dette er de steder, den horisontale last føres til på nuværende tidspunkt ved hjælp af kældervæggen, så der bliver ikke nogen betydelig ændring på lastspillet, mere end at de horisontale laster kommer ind lidt mere koncentreret i etageadskillelsen ved søjlerne, hvilket jeg synes er okay. Lasterne vil nu ved hjælp af forstærkningen kunne føres op/ned uden at belaste kældervæggen lige så meget.
Kældervæggene skal kunne føre den horisontale last ud til søjlerne (og derefter vil søjlerne føre lasten op/ned som nævnt ovenfor), og det er dette, jeg tænker, stålbåndene er til for. Stålbåndenes funktion er jeg dog lidt tvivlende overfor. Det kan enten være tænkt, at stålbåndene skal virke som armering, og så skal de være ret kraftigt fastgjort til kældervæggen, jeg tror ikke 2 styk M8 kan klare dette. Stålbåndene kunne også virke med linjevirkning (sammenlignes med hængebro). For linjevirkning forudsætter det, at man bør have noget bøjning på fladstålen, før de begynder at bære last på denne måde, samt der vil blive en stor horisontallast i enderne af fladstålen, og den eneste måde at tage denne horisontallast på bliver ved hjælp af søjlernes fastgørelse i loft og grund, lidt tvivlsomt om dette ville fungere.
Selvom stålbåndene ikke skulle give så meget tilskud til bæreevnen, er væggen sandsynligvis armeret i horisontalled, hvilket betyder, at væggen kan føre visse laster i sidled til søjlerne uden hjælp af stålbåndene.
1. Stålsøjlen skal forbindes til etageadskillelsen i toppen og bunden, og hvis der ikke er nogen etageadskillelse i toppen, bliver stålsøjlen ubrugelig. Hvis det kun er hjørnesøjlen, der står uden etageadskillelse i toppen, kunne man lægge ståldrager i toppen til den næstliggende vægsøjle til højre og nedad på plantegningen. Så vil søjlen få støtte i to retninger. Hvis der er flere søjler, der mangler støtte i toppen i det hjørne, bliver det lidt vanskeligere.
2. Måske har konstruktøren tænkt, at den nedre del skal spejles til den øvre del og har derfor undladt at tegne stålbåndene der, eller måske var vægudbøjningen ikke lige så kraftig der, så det blev antaget, at det ville fungere uden stålbåndene, eller måske er det en fejl af konstruktøren.
3. Jeg ser ingen information om, at der skal være nogen distanceklodser. Hvis gulvet er nogenlunde jævnt, kan pladen stilles direkte på beton, men optimalt (og en bedre udførelse) er at injicere skruerne, på med møtrikker, træ søjlerne på plads, skru møtrikkerne til, indtil søjlen er lodret, lad 30-50 mm være mellem fodplade og beton, og derefter understøb søjlen, så på med møtrikker på oversiden af fodpladen. Udførelse med understøbning kræver, at man har tilstrækkelig højde til at få søjlen på plads, når man har skruerne i fundamentet; ellers må man stille søjlen, bore hullerne i betonpladen og derefter injicere gennem fodpladen, men så får man ingen møtrikker under fodpladen, så man må støtte den op på anden vis, inden man understøber.
4. Ikke helt med på hvilket område/hvad dette punkt vedrører.
5. Sandsynligvis vil søjlerne ikke tage så meget vertikallast, så belastningen på bundpladen i vertikalledet vil nok ikke være så stor under søjlerne. For at søjlerne skal kunne bære vertikallast fra konstruktionens egenvægt, skal etageadskillelsen/ væggene jekkes op, inden søjlerne monteres, og derefter skal de aflæsses, så søjlerne får laster fra konstruktionen på sig. Dette synes jeg dog er lidt overdrevet, forudsætter at dette ikke vil blive udført. Søjlerne kan derimod tage last, der kommer til efter deres montering, så belastning fra personer/møbler etc. Hvis man skal lave en nogenlunde vurdering, kan man sige, at en jord, man ikke ved så meget om, kan klare 100 kPa i tryk (10 ton/m² / 100 kg/dm²). Hvis fodpladerne stod direkte på jord, ville de kunne klare 200-300 kg belastning, før jorden giver efter. Betonpladen vil også sprede lasten en smule, så hvis fodpladen står på beton, klarer den måske 300-500 kg. Der kan være risiko for visse sætteskader/revner i betonen, men det behøver ikke betyde, at jorden ikke holder. Det er svært at sige så meget om dette uden at vide mere om armering/jordforhold.
Tak for en udførlig beskrivelse samt svar på de punkter, jeg havde! Det værdsættes virkelig!
Jeg vil tage det med mig til næste samtale med konstruktøren.
En anden overvejelse var ifølge tegningen, at stålforbindelsen skal bores fast i væggen med kemanker. Det kommer i stedet for at skubbe væggen ud og forsøge at trække væggen indad? Synes det lyder kontraproduktivt, da vi ikke ønsker, at væggen skal trækkes indad endnu mere. I stedet burde man måske have lagt kiler mellem stålforbindelsen og væggen, så det bliver som om stålbåndene trykker væggen ud?
Hej, ifølge tegningen skal rummet bag stålbåndet og væggen samt mellem stålsøjlerne og væggen fyldes med mørtel. Hvis disse rum fyldes med mørtel og mørtelen hærder, inden man injicerer og strammer møtrikkerne, vil væggen ikke bevæge sig i nogen retning. Kan sammenlignes med skitse nedenfor, hvis man skruer en stålplade på en regel med noget imellem, der gør, at der er fuld kontakt mellem plade og regel, vil reglen ikke bøje sig i nogen retning. Hvis pladen derimod havde været understøttet med 2 mindre plader, ville reglen begynde at bevæge sig mod pladen, når man spænder skruen. Væggen er reglen i dette eksempel, og stålsøjler/stålbånd er stålpladen. Understøttelsen og luften mellem plade og regel symboliserer, hvad der sker, hvis der ikke er kontakt mellem væg og stålsøjle/stålbånd.
Hej, ifølge tegningen skal rummet bag stålbånd og væg samt mellem stålsøjle og væg fyldes med mørtel. Hvis disse rum fyldes med mørtel og mørtlen hærder, før man injicerer og spænder møtrikkerne, vil væggen ikke bevæge sig i nogen retning. Kan sammenlignes med skitse nedenfor, hvis man skruer en stålplade på en regel med noget mellemlæg, der sikrer, at der er fuld kontakt mellem plade og regel, vil reglen ikke bøje sig i nogen retning. Hvis pladen derimod var understøttet med 2 mindre plader, ville reglen begynde at bevæge sig mod pladen, når man spænder skruen. Væggen er reglen i dette eksempel, og stålsøjle/stålbånd er stålpladen. Understøtningen og luften mellem plade og regel symboliserer, hvad der sker, hvis der ikke er kontakt mellem væg og stålsøjle/stålbånd.
[billede]
Konstruktøren var hjemme hos os i ugen... Desværre havde han overset, at vi har en ydervæg og en indervæg. Dette kan man dog se på tegningen. Mellem væggene er der en luftspalte. Se billede
Eftersom at ydervæggen er væltet så meget ind, at indervæggen også er begyndt at kalve, vil denne løsning ifølge konstruktøren ikke være tilstrækkelig. Han indrømmede, at han "troede", at det kun var en væg, som kælderen bestod af. Hans forslag var nu at mure nye vægge op i stedet...
Eftersom vi har betalt for en tegning, der ikke kan bruges og desuden er baseret på forkerte antagelser, overvejer jeg at reklamere og kræve vores penge tilbage.
Vi har desuden haft meromkostninger, som vi allerede har aktiveret som følge af denne tegning, da vi blev nødt til at omlægge fjernvarmerør og alle radiatorrør i kælderen, fordi stålbjælkerne skulle stå langs med væggen.
Fuldt rimeligt at reklamere. Resultatet af det lader jeg dog være usagt.
Trist fejl af konstruktøren, åbenbart at hen har misset vigtige dele, som hen burde have kontrolleret, da de var så kritiske, at hele løsningskonceptet afhang af det.
Sandsynligvis vil de vel ikke give sig, for hvem vil give en masse penge tilbage frivilligt… Trist situation
Helt rimeligt at reklamere. Resultatet lader jeg dog være usagt.
Trist fejl af konstruktøren, tydeligvis har vedkommende overset vigtige dele, som vedkommende burde have kontrolleret, da de var så kritiske, at hele løsningskonceptet afhang af det..
Sandsynligvis vil de nok ikke give sig, for hvem vil give penge tilbage frivilligt… Trist situation
Ja "held i uheld" nåede vi ikke at bestille og begynde at montere stålstolperne, før vi så dette. For det ville have kostet meget mere.
Mærkeligt at han troede, at det bare var en væg, når han selv tydeligt har tegnet to vægge med en luftspalte (som i øvrigt skal markeres på tegningen).
Er virkelig det hvide midt i væggen en luftspalte?
I så fald er også pladen på jorden og bjælkelaget af luft ifølge tegningen
Du har helt ret!!!
Det behøver ikke at betyde, at den jeg har tegnet i tegningen ovenfor er luftspalte.
Derimod er det omtrent, hvordan det ser ud i virkeligheden. Her er et billede taget af, hvordan det ser ud, hvis man kigger ind i luftspalten via en dørkarm nede i kælderen.
Åh det ser ikke godt ud.
Har konstruktøren overset, hvordan væggen er opbygget? så har han ikke undersøgt forudsætningerne for at udføre sit arbejde. Det er ingen lille detalje, der er blevet overset.
Og da den foranstaltning, som konstruktøren har udarbejdet, ikke kan anvendes, så er arbejdet spildt. Og konstruktøren har sandsynligvis ikke leveret det, der blev efterspurgt.
Angående dine andre omkostninger, som du rammes af på grund af, at du har udført forberedende arbejde for at bruge konstruktørens løsning. (Flytning af rør mv.) For de omkostninger skal du rette et erstatningskrav mod konstruktøren.
