Og derefter laver udsparinger i hanebånd og spær på 70&75mm for at forsænke spæret i hanebåndet, hvor meget påvirker det styrken?
I hanebåndet bliver der jo en trykbelastning, og der har man indfældet spæret. Spæret derimod bliver udsat for trækbelastning, men samtidig er belastningen måske ikke særlig stor helt ude ved enden, hvorimod det ville have været værre med en sådan udsparing midt på spæret.
Er der nogen, der har en fornemmelse for, om man kan antage, at en sådan konstruktion holder lige så godt, som hvis man ikke havde lavet udsparinger i hanebånd og spær? Eller skal man bevæge sig op i dimension (og så mister hele udsparingen sit formål, hvis man vil have en så slank konstruktion som muligt).
I princippet ville bjælkerne skulle være lige så meget højere som udtagene er dybe for at opretholde bæreevnen.
Hvis man ønsker at holde højden/klumpetheden nede, (hvilket er fuldt forståeligt), kan man jo øge bredden på reglarne for at kompensere for bæreevnetabet pga. udtagene, (i en vis udstrækning).
Et andet velkendt gammelt trick for at få ting til at se mere elegante (og pænere) ud er at snedskære mod enderne og fase kanter.
Edit: Hvad angår bæreevnen, så er det en principiel vurdering. Udtagene behøver ikke nødvendigvis at reducere bæreevnen helt så meget som de er dybe. De præcise beregninger må dog nogen anden bistå med.
Hvordan hammarbandet påvirkes ved jeg ikke, men hvis ikke konstruktionen skal være åben og/eller skal være æstetisk tiltalende, ville jeg have sat tagspærreglerne i bjælkesko mod hammarbandet..... Hvis ikke andet så for at kunne sove bedre...
Hvad skal du bruge konstruktionen til?
Er det en pergola eller vinterhave, måske spiller det ikke så stor rolle for beregningerne, men kan være sjovt at vide.
Jeg tror, at det er omtrent som oldboy skriver her, at hvis du skærer 75 mm ned i en 195 regel, så svarer det til, at du har styrke som i en 120 regel.
Sandsynligvis bliver det ikke helt så slemt, men næsten.
At øge bredden giver kun lidt effekt, det er højden, der giver styrken og mindre nedbøjning.
Det bliver den svækkelse, som hempularen skriver, du kan fjerne det, du har hakket ud fra hammarbandets (men jeg ville have kaldt det bærende bjælke) tværsnit. Og da styrken falder med kvadratet af tværsnitshøjden, bliver det en ekstremt stor svækkelse. Kort sagt, lav ingen udhakninger.
Det var bærende bjælken, hvad angår tagbjælkerne er det derimod ret roligt, der kan du sandsynligvis hakke ud til halvdelen uden noget problem. Bøjningsmomentet er maksimalt i midten af spændvidden. Hvor problemer kan opstå, er hvis du har mere end to oplag, dvs. mere end to bærende bjælker, så har du også et bøjningsmoment, hvor du vil hakke ud, på alle steder undtagen de yderste oplag. Ja, det samme gælder, hvis du lader tagfoden stikke langt ud, eller ikke har det andet oplag tæt på væggen.
Hvad man kan gøre med bjælkerne er at beskytte dem mod langsgående opsplitning fra det sted, hvor udhakningen er. Sæt en sømplade eller laskebrædt tværs over.
Den oprindelige plan var helt at undgå tagskægget for ikke at få "bræddehøjsudseende" dvs. et rem i solid dimension med lige så solide spær ovenpå uden at have alt i niveau. Men så får man ingen tagskæg. Men så så jeg denne tegning i en bog og tænkte, at man kunne få det hele så det var mere princippet jeg var ude efter.
Men det er klart, man måske kan supplere tegningen i bogen med balksko på indersiden. Spørgsmålet er så, hvad remmen får for nedbøjning, udskæringerne er jo ligesom fulde med træ (fra spæret) så de kan ikke komprimeres.
Spørgsmålet er så, hvilken nedbøjning hammarbandet vil få, da udsparingerne jo ligesom er fulde af træ (fra spærret), så de ikke kan komprimeres.
Tja, træ krymper jo og tørrer med tiden, og med årstiderne. Og så tåler træ betydeligt mindre tryk tværs af fiberretningen. Så svaret bliver; du kan ikke tillægge nogen styrke i form af, at udskæringen er fyldt med andet træ, i en anden retning.
Jeg vil hævde, at der er stor risiko for, at spærerne revner ifølge den blå linje nedenfor:
Netop fordi udskæringen er formet med skarpe hjørner, samler spændingerne sig der. Runde hjørner havde været meget bedre.
Netop dette skete med en nabos flade garagetag den snefyldte vinter 2009/2010.
Alle vi andre på gaden (det var identiske rækkehuse) skovlede vores garagetag, undtagen denne nabo. Han smilede overlegent af os andre frygtsomme. Han var nemlig Chalmersprofessor i byggeteknik.
Dagen efter var han oppe og skovle, men da var det for sent
Hmm... undrer hvor godt shotpeening virker på træ:wow:. Fast lige den brudmode burde en bjælkesko kunne tage sig af.
Så tænker jeg, at selvom træet krymper, bliver der kun en vis udfladning på hammerbåndet/bæretræet, men så stopper det alligevel, og da træ sjældent går i stykker under tryk, men ved træk (tror jeg), bør fiberretningen ikke være så vigtig.
Men selvom det holder, vil jeg ikke gå imod en slags alment accepteret forsigtighedsprincip ved dimensionering, så jeg om cirka 50 år bliver sagsøgt til stenalderen af en overbeskyttet 30-taller, der lige har købt sit første hus.
Men spørgsmålet var snarere, om der fandtes en alment accepteret dimensioneringsmodel, der understøtter teorien.
hvorfor afkroge hverken bærebjælke eller tagspær er det jo bare at montere bærebjælken længere nede så skal man jo skære i hammerbåndet men det spiller jo ingen rolle fra et konstruktionssynspunkt alligevel
Måske lidt begrebsforvirring. Jeg har fået indtryk af, at en bjælke til et tag kaldes en rem, dvs. 45x195mm regel "C" i billedet. Men det kan være, at bjælken faktisk er en bjælke, og en rem kun er en liggende regel øverst, som ikke bærer last ovenfra, men kun holder sammen i længderetningen. Og man kan have både en bjælke og en rem.
Uanset hvad, den vandrette regel, der bærer lasten af spær og selve spærene (eller bjælkerne, eller hvad man nu kalder disse regler).
har ikke rigtig forstået meningen med dette projekt, vil du sænke lofthøjden eller vil du sænke tagskægget dvs. at det ser lavere ud?
Jeg vil have tagspær og bærende bjælke på samme niveau, men samtidig have et tagspring (tagudhæng), hvis muligt.
Alternativet er at have samme niveau på bærende bjælke og tagspær og undlade tagspring eller lægge tagspærene ovenpå den bærende bjælke og få et tagspring.
Jeg synes, at løsningen på billedet burde fungere med kun en mindre styrkeforværring sammenlignet med at lægge tagspærene ovenpå den bærende bjælke. I tagspærene er spændingen mindre derinde (de dimensioneres efter spændingen på midten) og i den bærende bjælke er det på tryksiden, og hullet fyldes igen af tagspæret.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
