Vores entreprenør, som skal montere vores præfabrikerede hus, siger, at huset ikke vil kunne trykprøves, da det vil lække luft ved rørtilslutninger og elektriske kontakter osv.
Konstruktionen er som følger, regnet indefra:
gips
plastfolie
stående regel 170 med isolering
tværgående regel 34x45 med isolering
vindpap
sømlægte
panel
Er der noget usædvanligt ved denne konstruktion? Jeg forstår jo, at man bryder plastikken, hvis man laver huller til et billede eller lignende, men er det så følsomt. Hvorfor skal man trykprøve???
Konstruktionen er som følger, regnet indefra:
gips
plastfolie
stående regel 170 med isolering
tværgående regel 34x45 med isolering
vindpap
sømlægte
panel
Er der noget usædvanligt ved denne konstruktion? Jeg forstår jo, at man bryder plastikken, hvis man laver huller til et billede eller lignende, men er det så følsomt. Hvorfor skal man trykprøve???
Senest redigeret:
Lyder mærkeligt. Jeg har fået den opfattelse, at trykprøvningens opgave er at afsløre netop denne slags lækage gennem dampspærren ...aggen sagde:
Jeg tror, at jeg ville være forsigtig og undersøge dette nærmere i jeres tilfælde...
Men jeg er ikke sikker på, hvordan det er ...
Jeg har talt med husleverandøren, og de siger, at dette er en almindelig konstruktion - er det nye fund, der gælder, at man så skal placere den tværgående regel på indersiden efter diffspærren. Husleverandøren havde dette, som de kaldte "tilläggsisolering villa" en ekstra 45 regel på indersiden, men det føles som lidt overkill ???
Det lyder som om firmas siger "Dööh, drengen! Læg ikke penge på det der. Kåken lækker jo som en si, fatter du vel...".
Har man undertryk indendørs suges kold og tør udeluft ind gennem utætheder i yderkonstruktionen. Under passagen varmes den op, hvorved den relative dampindhold falder, og luften kan derved tørre de materialer, den passerer. Denne fugtkonvektion modvirkes normalt af diffusionen.
Har man derimod overtryk indendørs, presses varm fugtrig luft ud gennem utætheder, og også gennem alle ikke absolut lufttætte materialer, hvorved fugtkonvektion og diffusion samvirker, så kondensation lettere kan opstå.
For at nu fortsætte med den argumentation, din leverandør havde, kan man nok roligt påstå, at hverken udtørring eller kondens er særlig godt i netop elsammenhænge.
Lufttætheden hos klimaskjoldet har stor betydning for indeklimaet og energiforbruget. Lufttætheden påvirker ventilationen af en bygning, og dermed energitabene.
I en bygning, der er utæt, påvirkes ventilationen kraftigt af udendørstemperatur og vindhastighed. En tæt bygning er en forudsætning for, at varmegenvindingsteknik kan anvendes med godt resultat.
En utæt bygning påvirker energibehovet sådan her:
Et overskud af ventilationsluft må opvarmes til rumtemperatur.
Utætheder kan skabe træk, som må kompenseres med en forhøjelse af rumtemperaturen, hvilket i sin tur giver øgede energitab.
Luftlækagen kan nedkøle dele af klimaskjoldets indersider. Rumtemperaturen må da hæves for at kompensere for strålingslækagerne.
Utætheder kan også føre til gennemblæsning af f.eks. mineraluldsisolerede konstruktioner, hvilket kan give betydelig nedsættelse af varmeisoleringsformågan.
Ifølge Bygningsreglementet (BBR) 9:4 fremgår det, at bygningens klimaskærm skal være så tæt, at det gennemsnitlige luftlækage ved ± 50 Pa trykforskel ikke overstiger 0,6 liter/sekund m2 for boliger.
Begynd med at kikke i din kontrakt efter hvilke normer, dit hus bygges efter. Sandsynligvis AMA 98 og måske BBR. Ved ikke (gider ikke at være ærlig) finde ud af, hvad AMA 98 siger om diffusionslækage, men det kan man jo altid slå op.
Personligt ville jeg bede en sælger, der udtrykker sig på denne måde, om ydmygt og venligt at hoppe op på xxxx og dreje rundt. Når man taler om klimaskærmens tæthed, er der ligesom ingen "men", enten lækker det, eller også gør det det ikke.
"Ööööh, du kommer ligesom ikke at kunne trykteste huset, eftersom vi ikke har sat nogle vinduer ind...öööh " -- Nåh, men så er det måske godt, hvis man gør det, da!!!
Husk frem for alt, at der ikke findes noget "kan ikke trykteste". Det kan man naturligvis, men hvis det lækker som bare pokker, vil resultatet næppe blive særlig godt. Man kan trykteste en parasol, hvis man nu vil det.
Bed fyren (efter at du har tjekket kontrakten) pænt om at "så var det vel godt, at jeg nævnte det nu, så I har tid til at fikse det. Der er jo xx antal dage til slutbesigtigelsen, så det burde jo gå fint, for tryktestningen laver vi jo da. Konstater bare, og sørg for, at det bliver gjort. (undskyld mig, men det findes jo sådanne j---a røvhuller inden for præfabrikhusbranchen altså)...
Har man undertryk indendørs suges kold og tør udeluft ind gennem utætheder i yderkonstruktionen. Under passagen varmes den op, hvorved den relative dampindhold falder, og luften kan derved tørre de materialer, den passerer. Denne fugtkonvektion modvirkes normalt af diffusionen.
Har man derimod overtryk indendørs, presses varm fugtrig luft ud gennem utætheder, og også gennem alle ikke absolut lufttætte materialer, hvorved fugtkonvektion og diffusion samvirker, så kondensation lettere kan opstå.
For at nu fortsætte med den argumentation, din leverandør havde, kan man nok roligt påstå, at hverken udtørring eller kondens er særlig godt i netop elsammenhænge.
Lufttætheden hos klimaskjoldet har stor betydning for indeklimaet og energiforbruget. Lufttætheden påvirker ventilationen af en bygning, og dermed energitabene.
I en bygning, der er utæt, påvirkes ventilationen kraftigt af udendørstemperatur og vindhastighed. En tæt bygning er en forudsætning for, at varmegenvindingsteknik kan anvendes med godt resultat.
En utæt bygning påvirker energibehovet sådan her:
Et overskud af ventilationsluft må opvarmes til rumtemperatur.
Utætheder kan skabe træk, som må kompenseres med en forhøjelse af rumtemperaturen, hvilket i sin tur giver øgede energitab.
Luftlækagen kan nedkøle dele af klimaskjoldets indersider. Rumtemperaturen må da hæves for at kompensere for strålingslækagerne.
Utætheder kan også føre til gennemblæsning af f.eks. mineraluldsisolerede konstruktioner, hvilket kan give betydelig nedsættelse af varmeisoleringsformågan.
Ifølge Bygningsreglementet (BBR) 9:4 fremgår det, at bygningens klimaskærm skal være så tæt, at det gennemsnitlige luftlækage ved ± 50 Pa trykforskel ikke overstiger 0,6 liter/sekund m2 for boliger.
Begynd med at kikke i din kontrakt efter hvilke normer, dit hus bygges efter. Sandsynligvis AMA 98 og måske BBR. Ved ikke (gider ikke at være ærlig) finde ud af, hvad AMA 98 siger om diffusionslækage, men det kan man jo altid slå op.
Personligt ville jeg bede en sælger, der udtrykker sig på denne måde, om ydmygt og venligt at hoppe op på xxxx og dreje rundt. Når man taler om klimaskærmens tæthed, er der ligesom ingen "men", enten lækker det, eller også gør det det ikke.
"Ööööh, du kommer ligesom ikke at kunne trykteste huset, eftersom vi ikke har sat nogle vinduer ind...öööh " -- Nåh, men så er det måske godt, hvis man gør det, da!!!
Husk frem for alt, at der ikke findes noget "kan ikke trykteste". Det kan man naturligvis, men hvis det lækker som bare pokker, vil resultatet næppe blive særlig godt. Man kan trykteste en parasol, hvis man nu vil det.
Bed fyren (efter at du har tjekket kontrakten) pænt om at "så var det vel godt, at jeg nævnte det nu, så I har tid til at fikse det. Der er jo xx antal dage til slutbesigtigelsen, så det burde jo gå fint, for tryktestningen laver vi jo da. Konstater bare, og sørg for, at det bliver gjort. (undskyld mig, men det findes jo sådanne j---a røvhuller inden for præfabrikhusbranchen altså)...
Senest redigeret:
Ja rent tæthedsmæssigt kan man jo gøre som man vil men køb ingen lamme undskyldninger til hvorfor du skulle behøve nøjes med et hus der lækker når ingen behøver det.
Var jeg dig, så ville jeg, og da især med tanke på hvad din husejer sagde, ikke acceptere en slutbesigtigelse uden en forinden udført trykprøvning. Din kontrakt siger vel at besigtigelsesmand udpeges af Jer sammen (du og byggefirmaet) og ring da rundt til nogle firmaer der kan lave tryktest og så bliver det gjort på samme tid på besigtigelsesdagen.
Var jeg dig, så ville jeg, og da især med tanke på hvad din husejer sagde, ikke acceptere en slutbesigtigelse uden en forinden udført trykprøvning. Din kontrakt siger vel at besigtigelsesmand udpeges af Jer sammen (du og byggefirmaet) og ring da rundt til nogle firmaer der kan lave tryktest og så bliver det gjort på samme tid på besigtigelsesdagen.
Som Mikael säger, provtryckningen är ju till för att avslöja hål och otätheter i diffspärren. Nu är det ungefär som om du skulle köpa en begagnad bil och bilhandlaren säger "nej, du kan inte provköra bilen för den startar inte". Entrepenören har redan sagt att huset inte klarar en provtryckning. Naturligtvis är detta ingenting du ska acceptera. Huset ska byggas tätt och detta ska visas vid en provtryckning. Det finns gränsvärden, men dem får vi be någon som är kunnig på det området om.aggen sagde:
Konstruktionen är väl inte ovanlig, men långt ifrån optimal. Nu blir det hål i plasten vid varenda vägguttag och strömbrytare. Då ska man fixa detta genom att tejpa, men det är det väl knappast någon som gör.
Lyder ikke som nogen videre konstruktion med plasten direkte bag gipset. Føles som om væggen er bygget i den forkerte rækkefølge. Burde 34x45-reglen ikke sidde indenfor 170-reglen? Under alle omstændigheder synes jeg, at du skal trykprøve alligevel. Hvor elektrikere og andre har skadet plasten, skal man tape for at det skal blive tæt. Trykprøvningen vil vise, hvor omhyggelige tømrerne har været!
Min væg ser ikke ud som din men har alligevel gips, krydsfiner og plast (indefra regnet) og klarede trykprøven galant da elektrikerne havde været meget omhyggelige.
Som sagt køb ikke dette argument fra firmaet men sørg for at det bliver gjort inden slutbesigtigelse.
Som sagt køb ikke dette argument fra firmaet men sørg for at det bliver gjort inden slutbesigtigelse.