Har ett hus byggt 1970 där garaget har relativt flackt tak (c:a 4 grader) där förmodligen tidens tand och snölast skapat en nedböjning på mitten - som mest hängde innertaket ned 120mm och då utan yttre last.
Öppnade upp innertak och stämpade upp de tre takstolar som gett med sig så det är ingen akut situation men behöver ju som sagt göra något åt detta.
Konstruktionen är enkel och förhållandevis klen - ser ut i princip så här:
Själva takstolen (gul) är i dimension 145x45, laskarna (grön) är i dimension 145x45 och snedstävorna (blå) är i dimension 22x95. Spännvidd på takstolen mellan upplagen på väggarna är c:a 6m
Den nedre lasken är spikad med 12st 4" spik och den övre lasken är spikad med 8st 4" spik. Snedsträvorna är spikade med två 4" i vardera bjälke. Det som har hänt över tid är att framförallt spikförbandet i den nedre lasken har börjat ge efter så det blir en nedböjning på mitten - var 120mm innan stämpning och då utan annan last än råspånt och tjärpapp.
Spontant känns hela utförandet av skarvningen som en väldigt svag punkt men frågan är hur man kan bygga om detta så taket håller för snölast över tid.
En arbetshypotes är att ta bort snedsträvor och lask på en sida i taget och ersätta dessa med en skiva konstruktionsplywood som förankras med lim + spik eller skruv och sedan repeterar man processen med nästa sida av takstolen.
En 1200mm bred skiva skulle i princip överlappa hela nuvarande konstruktion men frågan är om en 20mm K-plywood och förbanden blir starka nog?
Har sökt information om takstolskonstruktioner men inte hittat något relevant för denna konstruktion - i dag så är det ju dessutom helt andra krav och möjligheter att optimera material, skarva med spikplåtar som pressas in i materialet etc.
Är öppen för alla förslag och ideer så länge det går att realisera från undersidan. Undviker helst någon tvärgående balk då det drar med sig en massa annat stök
Den adgang, der kan skabes med rimelig arbejdsindsats, er nedefra, da facaden er mursten, og på den ene side stikker tagstolen ud omkring 1,5 m for at skabe et skærmtag. Tagstolens synlige ender er en del af "designet" på bygningen, så man skal tage lidt hensyn til æstetikken også.
Ja, så er det jo alt for svagt konstrueret fra starten. Som du sikkert allerede har indset..
Det er ikke muligt at komme til at trække nye ind fra skærmtagets side heller altså?
En vej er vel i så fald at lade en ny bjælke hvile på ekstra stolpe ved den ene væg.
Jeg har en fribærende limtræsbjælke på omkring 6 meter, men da taler vi om et stykke på 90x360mm
Mmmm, andre regler for 50 år siden og ikke så nøje som i dag.
Må klure lidt mere, en variant er jo som sagt at støtte med en bjælke midt under samlingen i underrammen men det bliver lidt puslespil med det også og ikke helt trivielt at få det sat på plads heller.
Det enkleste ville være at bare gendanne funktionen til hvordan det var før, sænkningen er kommet i de seneste år, så det er nok tidens tand med tilbagevendende nedbøjninger som får sømforbindelsen i underrammen til at blive træt.
Det ville have været interessant at kunne beregne / simulere hvad f.eks. en 1200mm lang dobbelt K-plyfa som sømmes/limes gør for styrken. Ville også kunne lave en endnu længere midtersektion men spørgsmålet er om det tilfører noget? I praksis ville det jo være muligt at fordoble tykkelsen på hele spærret med 2x24mm K-plyfa.
Hej
Du klarer sikkert det der.
En ting at tænke på, hvis man stempler op loftet og så forstærker, er at forstærkningen kun tager kræfterne, indtil det synker sammen til samme niveau som før forstærkningen, og da kan det være for sent.
Nu er det normalt ikke et problem, man behøver at tænke på, men hvis man forstår mekanismerne, er det lettere at gøre det rigtigt.
/W
Hænger ikke rigtig med, så du må gerne uddybe, at forstærkningen kun gør nytte mellem en "nulpunkts"-tilstand og den nedsunkne tilstand.
Ved ikke, om jeg var uklar, men tanken jeg har overvejet er altså at opstryge på hver side af midtersamlingen på tagspæret, fjerne lask op og ned samt skråstiverne, og så erstatte dette med en formsavet konstruktionskrydsfiner på hver side, som sømmes og limes mod underramme og overramme (tænkte så, at man i så fald tager en side ad gangen).
Bredden på konstruktionskrydsfiner kunne være alt mellem 1200mm, 2500mm eller flere stykker, så det bliver en helt indklædt tagspær fra yderkant støtte på væg.
Det vil jo ikke kunne opfylde dagens konstruktionsnormer, men hvis en forstærkning bliver lige så stærk som den var, da tømreren sømmede garagen sammen i 1970, så er vi jo tilbage på "status quo," så al styrke udover det er jo en ren bonus.
Med en 2500mm lang "krydsfiner-lask" ville det se ud noget sådant her:
Har ikke kunnet kontrollere tilstanden på samlingerne ude ved støtterne, men rumsterer man med taget, så er det en lille indsats også at kigge på disse.
Min logik siger jo, at jo længere lasker, desto bedre.
Nedbøjning bliver der jo alligevel. Muligvis at den i stedet opstår på to steder, hvor fastgørelsen af laskerne slutter.
Forudsat at oplaget er godt, så kunne en anden vej måske være at i stedet for k-ply sømme en type 480 cm lang 21x195/170 på hver side
Hvad er det, der har givet efter? Er det mellemrum mellem delene, der udgør underrammen, er det mellemrum mellem overrammedelene, dvs. hvor reglerne mødes?
Er overrammen bøjet ned?
Er det skruerne, der er trukket ud/skruenhullerne, der er blevet "ovale"?
De blå dele på din skitse ser ud til at være vendt forkert for at optage kræfterne i tagstolen og presser underrammen fra hinanden, når der bliver belastning på overrammen og støtter ikke overrammen mod nedbøjning på midten.
Hvis de er gledet fra hinanden, skal du jo trække dem sammen, inden du skruer en forstærkning på, og hvis de er bøjet ned, skal de sandsynligvis være stivere.
Hvis du kan trykke overrammen op til "normallæge" og samtidig trække tagstolen sammen, så evt. mellemrum mellem delene i over- og underram går sammen, kunne du jo sætte stående dele mellem over- og underram (som holder dem fra hinanden) og så skrue krydsfiner på, som holder dem sammen horisontalt.
Jeg tror heller ikke, at en krydsfiner er meget stærkere mod trækkræfter end en brædde, da krydsfineren har halvdelen af fibrene tværs trækretningen.
Hvordan ser sammenføjningen ud mellem over- og underrammen ved væggen/oplaget? Har også den givet efter? Så kan det kræve, at du forstærker der også.
Har demonteret lidt mere loft, så det er muligt at se mere af tagkonstruktionen, og det er en rigtig gitterkonstruktion med to "W", så den skråstiver jeg først så, er den ene side af "W".
Hvad man kan se, så holder hver "trekant" pænt og ordentligt sammen, mens de to centrale samlinger bøjer sig nedad og "glipper" fra hinanden.
Der er ikke noget synligt, men jeg gætter på, at sømmene i bundrammen bevæger sig sidelæns eller er brækket af, da afstanden mellem de to halvdele var omkring 20-25 mm, når det hang ned som mest. Altså glider bundrammen fra hinanden under belastning.
Det lyder jo godt. Så er det nok "bare" at presse op spærfødderne, trække delene sammen så sprækken forsvinder og så skrue nye forstærkninger fast.
Da vi havde bygningsarbejdere, der satte spær sammen på stedet (i stedet for at bestille dem fra fabrikken, som aftalt), med lidt ankersøm og sømplader, blev det gjort om. Vores konstruktør regnede på det, og vi satte store stykker af 15 mm K-ply på hver side med "masser" af skruer, der holdt det sammen.
Det var 5 mm træskruer, 80 mm lange, som blev sat fra begge sider, så de gik igennem krydsfiner, regel og derefter ind i næste krydsfiner.
Gabet i underrammen forsvinder, når tagstolen nu er stempla og løftet til normalt niveau, så spørgsmålet er, om det ligefrem er nok at trække kraftige konstruktionsskruer i de eksisterende lasker? Har kørt en del montage med ESSVE WAF, og den er både CE-mærket til bærende konstruktioner og rigtig god at arbejde med (der er ingen grund til at bruge fransk træskrue længere).
I længde 100mm er gevindlængden 50mm, så man ville få hele gevindet i underrammens træ uden gennemboring (træet er tættere på 50mm end 45mm). Hvis man går op til længde 140mm for at få fat i lasket på den anden side af underrammen, så bliver gevindlængden 80mm, og man får da 10mm uden indgreb i underrammen - spørgsmålet er, hvad der giver det bedste resultat, og om man skal vælge 6mm eller 8mm diameter på skruen?
Nu sidder der 12 stk. søm, så det bliver lidt trangt, men det burde fungere fint at sætte en række i midten og så midt mellem sømmene i den eksisterende række ligesom dette:
(de små huller illustrerer sømmene, og de større huller illustrerer den planlagte placering for WAF skruerne)
Med en fagspær ser det ud til, så vidt jeg kan se, at der kun er trækkræfter, der skal håndteres i dette forband.
Et andet alternativ kan måske være et par gennemgående sekskantbolte med store firkantede skiver?
