Hej!
Jeg bor i en lejlighed (etage 4 af 5, eller egentlig etage 7 af 8 da det er et skrånende hus - uanset hvad har jeg kun en lejlighed lige over mig) i en flerboligbygning bygget i 1981, hvis det er relevant har det et helt fladt tag og ligger i Stockholm. Det er et teglklædt hus med en konstruktion/gulv i beton.
Jeg vil gerne åbne en del af en bærende betonvæg mellem køkken og stue.
Naturligvis vil jeg gøre alt efter bogen, dvs. søge tilladelse fra bestyrelsen, byggeanmeldelse, hyre en bygningsingeniør til beregninger, seriøst byggefirma osv. - men jeg er alligevel nysgerrig og vil stille nogle spørgsmål.
For ikke at blive alt for langtrukken starter jeg med bare to spørgsmål
1. Vægpartiet jeg ønsker at tage ned er en del af en bærende væg af solid beton, som sidder mellem to døråbninger mellem køkken og stue (billede 1 & 2). Væggens tykkelse er 166 mm, bredde 1440 mm. Der går nok enkelte elledninger tættest på væggen og gulvet, men ingen lodrette rør eller stammer. Lige under loftet går der dog en ventilationskanal tværs gennem midten af væggen. Jeg overvejer, om væggen kan bæres af med en tværgående stålbjælke, som så ville blive godt 3 m lang. Enten kan den hvile på udfasede klodser i betonvæggen (billede 3), eller på lodrette bjælker (billede 4), ved ikke hvad der bliver bedst. Vil I mene, at dette er en fungerende løsning, rent generelt? Jeg kan ikke finde så meget på forummet om aflastning af betonvægge i lejlighed, mest om trækonstruktioner i villaer.
2. Hvad tilføjer egentlig den tværgående stålbjælke? Havde det været et trækonstruktion, med lodrette bærende bjælker fra gulv til loft, som var skåret, så de blev hængende i den tomme luft, forstår jeg, at en tværgående bjælke under de frit hængende træbjælker havde båret lasten til siden. Men i en solid betonvæg hænger der jo ikke noget "helt frit" i luften - lasten burde vel fordeles til siderne til væggene på begge sider af det nye hul - så hvad gør egentlig stålbjælken, som den tilbageværende øvre del af den solide betonvæg ikke allerede gør? Jo, en slags forstærkning forstår jeg, at det bliver, men jeg ser ikke den store principielle forskel, som bjælken gør i dette tilfælde. Har det noget med stålets elasticitet kontra betonen at gøre? Er det måske nødvendigt med endnu en bærende lodret bjælke i midten (hvilket ikke er ønskværdigt)?
Taknemmelig for synspunkter! Kan vedhæfte flere tegninger (inklusive konstruktionsplaner for hele huset - der findes meget mange for denne andelsboligforening på Bygg- og plantjenesten på nettet - desværre helt usorterede så det tager tid at finde de rigtige) om det er nødvendigt.
Jeg bor i en lejlighed (etage 4 af 5, eller egentlig etage 7 af 8 da det er et skrånende hus - uanset hvad har jeg kun en lejlighed lige over mig) i en flerboligbygning bygget i 1981, hvis det er relevant har det et helt fladt tag og ligger i Stockholm. Det er et teglklædt hus med en konstruktion/gulv i beton.
Jeg vil gerne åbne en del af en bærende betonvæg mellem køkken og stue.
Naturligvis vil jeg gøre alt efter bogen, dvs. søge tilladelse fra bestyrelsen, byggeanmeldelse, hyre en bygningsingeniør til beregninger, seriøst byggefirma osv. - men jeg er alligevel nysgerrig og vil stille nogle spørgsmål.
For ikke at blive alt for langtrukken starter jeg med bare to spørgsmål
1. Vægpartiet jeg ønsker at tage ned er en del af en bærende væg af solid beton, som sidder mellem to døråbninger mellem køkken og stue (billede 1 & 2). Væggens tykkelse er 166 mm, bredde 1440 mm. Der går nok enkelte elledninger tættest på væggen og gulvet, men ingen lodrette rør eller stammer. Lige under loftet går der dog en ventilationskanal tværs gennem midten af væggen. Jeg overvejer, om væggen kan bæres af med en tværgående stålbjælke, som så ville blive godt 3 m lang. Enten kan den hvile på udfasede klodser i betonvæggen (billede 3), eller på lodrette bjælker (billede 4), ved ikke hvad der bliver bedst. Vil I mene, at dette er en fungerende løsning, rent generelt? Jeg kan ikke finde så meget på forummet om aflastning af betonvægge i lejlighed, mest om trækonstruktioner i villaer.
2. Hvad tilføjer egentlig den tværgående stålbjælke? Havde det været et trækonstruktion, med lodrette bærende bjælker fra gulv til loft, som var skåret, så de blev hængende i den tomme luft, forstår jeg, at en tværgående bjælke under de frit hængende træbjælker havde båret lasten til siden. Men i en solid betonvæg hænger der jo ikke noget "helt frit" i luften - lasten burde vel fordeles til siderne til væggene på begge sider af det nye hul - så hvad gør egentlig stålbjælken, som den tilbageværende øvre del af den solide betonvæg ikke allerede gør? Jo, en slags forstærkning forstår jeg, at det bliver, men jeg ser ikke den store principielle forskel, som bjælken gør i dette tilfælde. Har det noget med stålets elasticitet kontra betonen at gøre? Er det måske nødvendigt med endnu en bærende lodret bjælke i midten (hvilket ikke er ønskværdigt)?
Taknemmelig for synspunkter! Kan vedhæfte flere tegninger (inklusive konstruktionsplaner for hele huset - der findes meget mange for denne andelsboligforening på Bygg- og plantjenesten på nettet - desværre helt usorterede så det tager tid at finde de rigtige) om det er nødvendigt.
