Hej.
I rækkehuset jeg bor i, har vi en indvendig væg, der tidligere har været ydervæg. Man har tidligere bygget huset ud, og dermed blev den gamle ydervæg til en indvendig væg. Det, der før var yderdør, er nu blot en åbning ned til den udbyggede del, og ligeledes er det gamle vindue nu bare en åbning. Nedenstående billede er af væggen, som den ser ud nu.
Det, jeg gerne vil gøre, er at åbne ”vinduesgluggen” (der tidligere har siddet et vindue) op, så åbningen går hele vejen ned til gulvet, præcis som den gamle døråbning ved siden af. Min overvejelse er dog, om dette ville påvirke bæreevnen i væggen eller ej? I mit hoved burde det ikke påvirke bæreevnen, men jeg ved for lidt om emnet til at være sikker. Er der nogen kyndig person her, der kan give en udtalelse? Og har jeg brug for at lave en byggeanmeldelse til kommunen? Og i så fald, har jeg måske brug for at kontakte en bygningsingeniør for en formel udtalelse?
Som I forstår, er jeg ny i dette, så alle råd værdsættes.
Sager du direkte ned med udgangspunkt fra siderne, så går det fint, bæreevnen er i overkanten, og stolpen, som bliver til venstre, er den, der bærer hele ydervæggen. Den må ikke fjernes.
Som de andre har sagt, så er det aldrig bærende under et vindue, så den del kan du fjerne uden problemer. Der kan ligge en grovere bjælke/regl mod gulvet, men den er heller ikke bærende i så fald.