Er tyndvægget firkantrør nok til gymudstyr

[Johan-]

Overvejer at svejse lidt træningsudstyr, som kabeltræk i forskellige varianter, lats-træk osv. Det virker unødvendigt at simulere holdbarhed i CAD-program, så jeg spørger i forumet i stedet, om det kan være tilstrækkeligt med firkantprofil præcision 40x40x1,5mm, eller om I ville vælge koldformede konstruktionsrør 50x50x3mm?
Det tynde er let tilgængeligt på biltema, det grovere medfører flere omkostninger med fragt og andet.
For nedbøjning er det 430mm mod støtte og ca. 1500N kraft på 40x40mm og 1,5mm gods.

Ref: tillæg info

 

[prototypen]

Hvor god er du til at svejse?
med 1,5 i gods er det let at brænde hul.

Protte

 

[Johan-]

Hvor god er du til at svejse?
med 1,5 i gods er det let at brænde hul.

Protte

Svejset i 25 år (ikke cert), og har min ESAB-mig kalibreret til 1,5 og 2 mm så det plejer at blive brugbart i hvert fald.
Vil dog sørge for at få så lange svejsesømme som muligt ved hjælp af fladjern 6 mm og derefter bolte firkantrørene med disse fladjern ved belastningspunkterne.

 

[Razmataz]

Havde været lettere at hjælpe, hvis man havde set en enkel skitse med omtrentlige mål. Hvad skal den holde til i vægt/last? Materialet på biltemas profiler ser ud til at være Q195 = S185

http://www.steelnumber.com/en/equivalent_steel_iron_eu.php?zname_id=2662

Ikke supergodt materiale altså. Hav i tankerne at udover sværere svejsning så bliver konstruktionen mere følsom for skader ("dårligt" stål med tynde vægge) og fx. efterfølgende knæk.

 

[Johan-]

Havde været lettere at hjælpe, hvis man havde set en enkel skitse med omtrentlige mål. Hvad skal den holde til i vægt/last? Materialet på biltemas profiler ser ud til at være Q195 = S185

[link]

Ikke supergodt materiale altså. Hav i tankerne, at udover sværere svejsning, så bliver konstruktionen mere følsom for skader ("dårligt" stål med tynde vægge) og f.eks. efterfølgende bukning.

Jeg kan skaffe en skitse med mål.
Ser desuden på nettet, hvordan kabelmaskiner med lignende konstruktion af tyndvægget materiale har maksbelastning på 80kg, hvilket er i underkanten. Konstruktionen skal i hvert fald klare 120kg, så allerede der føles tyndvægget som et mindre smart valg. Hvis der fandtes et firkantet rør, der passer med lidt spillerum (ca. 1mm) i en KKR 50x50x3 (stor kant radius), så ville valget være mindre svært.

 

[L A Axelsson]

Min erfaring er, at det er let at man overdimensionerer mere end nødvendigt. Har tidligere svejset professionelt, hovedsageligt MAG.
Mere end det kan jeg nok ikke bidrage.

 

[Johan-]

Min erfaring er, at det er nemt at overdimensionere mere, end det er nødvendigt. Har tidligere svejset professionelt, hovedsageligt MAG.
Mere end det kan jeg nok ikke

Min erfaring er, at det er nemt at overdimensionere mere, end det er nødvendigt. Har tidligere svejset professionelt, hovedsageligt MAG.
Mere end det kan jeg nok ikke bidrage.

Jeg kan lave en skitse med mål.
Ser i øvrigt online hvordan linjemaskiner med en lignende konstruktion af tyndvægget materiale har en maksimal belastning på 80 kg, hvilket er i underkanten. Konstruktionen skal i hvert fald klare 120 kg, så allerede der føles tyndvægget som et mindre smart valg. Hvis der havde eksisteret et firkantrør, der passer med lidt spillerum (ca. 1 mm) i en KKR 50x50x3 (stor kant radius), så havde valget været mindre svært.

Min erfaring er, at det er nemt at overdimensionere mere, end det er nødvendigt. Har tidligere svejset professionelt, hovedsageligt MAG.
Mere end det kan jeg nok ikke bidrage.

Min erfaring er, at det er nemt at overdimensionere mere, end det er nødvendigt. Har tidligere svejset professionelt, hovedsageligt MAG.
Mere end det kan jeg nok ikke bidrage.

En overdimensionering kommer jo til en omkostning, og eftersom det her ikke er noget, der skal sælges med garanti på levetid og også klare en vis overbelastning, så føles overdimensionering unødvendig. Har tænkt at fremstille 5 eller 7 linjemaskiner i alt, så ekstrakostningen på det samlede projekt føles endnu mere unødvendig.

 

[L A Axelsson]

Er der risiko for personskade, hvis det ikke holder? (Kender intet til linmaskiner).
Havari sker oftest ikke pludseligt, men begynder med sprækdannelse, ofte i forbindelse med en svejsning.
Tillæg: Hvis risiko for personskade ikke foreligger, går det jo godt at forstærke det, som eventuelt ikke holder, i efterhånd.

 

[Razmataz]

Min erfaring er, at man let kan overdimensionere mere end nødvendigt. Har tidligere svejset erhvervsmæssigt, primært MAG.
Mere end så kan jeg

En overdimensionering kommer jo med en omkostning, og eftersom dette ikke er noget, der skal sælges med garanti på levetid og også kunne klare visse overbelastninger, føles overdimensionering unødvendigt. Har tænkt mig at fremstille 5 eller 7 linemaskiner i alt, så merudgiften på totalen føles endnu mere unødvendig.

Mener bare, at det er svært at sige, om bjælken er ok, hvis man ikke ved, hvordan konstruktionen ser ud, eller hvordan den skal (og kan) anvendes. Er den ideelle bøjningstilstand, som du refererede til, helt sikkert den værste, som bjælkerne skal udsættes for? Det kan være værd at overveje, hvis der er risiko for personskader.

 

[Johan-]

Mener bare, at det er svært at sige, om bjælken er ok, hvis man ikke ved, hvordan konstruktionen ser ud, eller hvordan den skal (og kan) bruges. Er det ideelle bøjningsfald, du refererede til, helt sikkert det værste, bjælkerne skal udsættes for? Kan være værd at overveje, hvis der er risiko for personskader.

Her kommer en skitse af en af maskinerne, som måske kan være til hjælp.

Hvis nogen rykker ned latstangen i stedet for at trække roligt, bør belastningen midlertidigt blive højere end den statiske på 120 kg.
Det, der kan ske, hvis brudgrænsen på trækvaijeren eller en svejsning overskrides, er, at man trækker latstangen ned i nakken eller på adamsæblet på sig selv med tilsvarende kraft 120+ kg.

(Redigering: stavefejl + tillæg)

 

[L A Axelsson]

En svejsning, der er korrekt udført, brister ikke, men grundmaterialet i tilknytning til svejsningen kan begynde at revne ved overbelastning.
Bilinspektionen anvender metoden, at den statiske belastning af eksempelvis en køretøjsramme må være højst en tredjedel af materialets styrke for at have margen til de dynamiske kræfter, der er svære at beregne, som et eksempel.

Som jeg forstår det, er der risiko for personskade, hvis rørene overbelastes mere end de kan holde til, og derfor skal rammen sandsynligvis styrkeberegnes, hvilket koster en del.
Et alternativ er at overdimensionere, men det forudsætter en vis erfaring.

 

[Razmataz]

Jeg kiggede bare lidt hurtigt på nedbøjning. Og det ser jo ret ubetydeligt ud ved de belastninger, du nævner. Det kan måske føles lidt fleksibelt omkring de to 1999mm rør. Men i så fald kan du sikkert afstive det efterfølgende med en støtte på hver side. Ser direkte ikke helt dumt ud med biltemabælke.

Edit:

Med et moment på 120*9.82*0.46=~=550Nm får man en bøjespænding på 193 MPa..... hvilket jo er lidt over materialets grænse 😇 får nok anbefale dig at tage dobbeltbælker, hvis du skal køre med biltema 40x40x1.5. Alternativt se, om de har noget tykkere. En 40x60x1.5 ville dog have sænket dig til 110MPa.

http://www.steelnumber.com/en/steel_composition_eu.php?name_id=419

https://www.omnicalculator.com/construction/bending-stress